Leonard Cohen

Genrer og tematikker

Inden Leonard Cohen blev den store sanger og sangskriver, han udviklede sig til fra sluttresserne og frem til sin død i 2016, arbejdede han benhårdt på at slå igennem som forfatter. Han studerede kunst og litteratur på universitetet, hvor han kom under vingerne på nogle af tidens feterede digtere såsom Hugh MacLennan, Irving Layton, Louis Dudek og F.R. Scott, han skrev digte til langt ud på natten og optrådte på cafeer rundt omkring i Montreal. Han fik udgivet sine første digte allerede som 22-årig under titlen ”Let Us Compare Mythologies”, og det er også inden for poesien, han har den største og mest kritikerroste produktion bag sig. Ikke mindst blev ”Book of Mercy” fra 1984 vel modtaget og præmieret med Canadian Authors Association Literary Award for Poetry. På det tidspunkt havde han for længst opgivet en karriere som romanforfatter, men inden da havde han udgivet de to romaner ”Yndlingslegen” og ”Smukke tabere”. Han havde endvidere skrevet en tredje roman og en række noveller, men de udkom først posthumt i den samlede udgave ”De spedalskes ballet” fra 2022.

Leonard Cohen behandler mange af de samme temaer på tværs af sin poesi, prosa – og sange for den sags skyld. Først og fremmest spiller kærlighed og begær en helt central rolle og bliver udforsket og udfoldet med stor intensitet. Ikke mindst i ”Smukke tabere” er begæret et essentielt tema. Ensomheden spiller også en markant rolle i Cohens værker. Blandt andet i ”Yndlingslegen”, hvor romanens primære karakter kæmper med at forbinde sig til andre mennesker både gennem venskaber og seksuelle relationer, men hvor ensomheden konstant lurer i kulissen som et eksistentielt vilkår.

Depressionen og melankolien er også tilbagevendende temaer i Cohens forfatterskab, og også vreden stikker sit djævlehoved frem – ikke mindst i romanen ”De spedalskes ballet”, som udgør størsteparten af værket af samme navn. Her kæmper hovedpersonen med at finde meningen med livet og føler i et glimt, at det lykkes, da han lader vreden tage over, men da vredens banemand forsvinder ud af hans liv lige så brat, som han dukkede op, efterlader det ham endnu mere ensom og isoleret end før, og medmenneskeligheden træder ind som modsvar.

Blandt andre helt centrale temaer i Cohens forfatterskab er tro og myter – ikke mindst jødedommen -, og i kulissen lurer det 20. århundredes store kriser som Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig.

Beslægtede forfatterskaber

Blandt Leonard Cohens tidligste inspirationer finder man den spanske digter og skuespilforfatter Federico García Lorca, der især er kendt for sin surrealisme og symbolisme. Cohen stiftede bekendtskab med Lorcas forfatterskab som 15-årig, da han faldt over Lorcas ”Udvalgte digte”, og det blev et skelsættende møde, der banede vejen for Cohens forfatterskab. Cohen siger, at Lorca førte ham ”ind i poesimetieren. Han oplærte mig. [Lorca] lærte mig at forstå sorgens værdighed gennem flamencomusikken og at blive dybt rørt af sigøjnerens og sigøjnerkvindens dans. Takket være ham fik jeg Spanien ind i sindet som femtenårig, og senere blev jeg opflammet af den venstreorienterede folkesangerbevægelse fra borgerkrigen.” (Ira B. Nadal: ”Leonard Cohen – et liv”, s. 30).

Leonard Cohen blev tidligt anerkendt i det litterære miljø i Montreal, hvor han ikke mindst forbandt sig med forfatterne Louis Dudek og Irving Layton. Dudek bliver ofte fremhævet som en af de digtere, der var med til at modernisere canadisk litteratur ved at introducere en mere subjektiv og direkte skrivestil, og han spillede en helt central rolle i Cohens tidlige forfatterskab – både som hans underviser i europæisk litteratur på universitetet, som mentor og som forlægger for hans første værk ”Let Us Compare Mythologies”. Inspirationen fra Dudek er især markant i Cohens tidlige forfatterskab. Irving Layton underviste ligeledes Cohen på universitetet. Med sin aggressive, ligefremme og seksualiserede stil gav han inspiration til Cohens mere begærsorienterede og energiske skrift.

I sin tid i New York snuste Cohen lidt til beatmiljøet omkring blandt andet Allen Ginsberg og Jack Kerouac, men han blev aldrig en del af miljøets inderkreds. I sit forfatterskab tog han dog en del med sig fra beatforfatterne – ikke mindst den spontane prosa med rablende, uredigerede refleksioner over virkeligheden, som Cohen benytter i ”Smukke tabere”.

En anden inspiration for Leonards Cohens forfatterskab er den amerikanske forfatter Henry Miller. Hans frie, til tider nærmest surrealistiske skrift, der blander filosofiske refleksioner og historiefortælling, og som alle er krydrede med eksplicitte sexscener, er et tydeligt bagtæppe for Cohens forfatterskab.

Relaterede forfattere