”Min næstældste søster siger: .”
”Tolk”, s. 21.
Hendes familie spørger ustandseligt, hvorfor hun er korthåret og ikke bruger makeup og om hun er single, men frygten for endnu en afvisning afholder kvinden fra at sige sandheden. Imens iagttager hun nysgerrigt deres hemmeligheder og fortielser, og trods afstanden er der et kærligt og følelsesmæssigt nærvær mellem dem.
Undervejs udkommer kvindens bog ”Hun er vred” på koreansk, og hun er bange for familiens reaktion, fordi hun har skrevet om dem og har ønsket sin ældste søster død. Der er en absurditet i, at kvinden har en familie, hun ikke kan tale med, og at de skal lære om hende gennem en oversat bog. Spørgsmålet er, hvordan man oversætter et liv – og hvordan forklarer man noget så dansk som ribsgele på koreansk? Det spiller ind i det overordnede tema om forskelle og fordomme, om nedarvet kultur og selvstændig identitet og om familiære, sproglige og kulturelle tilhørsforhold – og ikke mindst om mad som samlingspunkt og betydningsbærer.
Titlens tolk er i bogens største del synonym med kvindens kæreste, men i bogens slutning er tolken en anden. Tolken kan skiftes ud, som kærester og familie kan skiftes ud. Forurening, historie, tabuer, skam, værnepligt, hundekød, pensionsordninger, vrede, hævn og genetisk betinget sygdom er noget af det, dialogerne kredser om i denne komplekse familiefortælling om at forstå og fortælle sig selv. Om at insistere på at blive ved med at mødes, selvom man ikke kan tale sammen og om de bånd, der kan bindes igen.
Maja Lee Langvad
Adoption og identitet er det gitter, som Maja Lee Langvads forfatterskab er bygget op om. Med indignation og humor udfordrer hun fastgroede forestillinger om danskhed, kultur og national identitet ...
Læs hele forfatterportrættet
