”Her er kun en neutral og venlig novemberdag, for min tid er ikke en cirkel, og den er ikke en linje, den er ikke et hjul, og den er ikke en flod. Den er et rum, et værelse, en pool, et kar et bassin, en beholder. Den er en gård med et mispeltræ og efterårssol. Kaffe og solskin på en dag i november. Danke.”
”Om udregning af rumfang II”, s. 143.
Men så opsøger hun igen efteråret og slår sig til ro med erkendelsen om, at hun er faldet ned i tidens beholder og at hun ikke kan komme op. Med en romersk sestert som ledestjerne kaster hun sig nu ud i jagten på at forstå romerne, deres ekspansion og stilstand i en næsten manisk informationsopsøgning. Undervejs har hun holdt jul med sine forældre og sin søster, der tålmodigt indvilligede i julemad, gaver og traditioner, og hun har været døden nær i en trafikulykke på små norske veje.
Også i dette bind skriver Balle muntert undrende om tid og rum og relationer, og gennem sine detaljerige og sanselige erfaringer af verden kaster romanen lys på vores vestlige forbrugsvirkelighed, hvor vi året rundt kan finde alskens frugt og grønt i supermarkedet, mens der er en anden forbundethed med jorden i årstidens logiske gang i køkkenhaven. På romanens allersidste side møder Tara et menneske, der formodentlig vil føre fiktionen et nyt sted hen i tredje bind af dette ambitiøse, kloge og underholdende værk om, hvordan man kan bevæge sig i en verden, der står stille. Og om vores længsel efter forskelle og årstider. I disse år giver den globale opvarmning vinteren, som vi kender den, det sidste dødsstød, og spørgsmålet er, hvad det gør ved os? Er årstiderne kun psykologiske fænomener og vedtagne stereotyper eller er de en nødvendighed for, at vi kan mærke tiden gå?
Solvej Balle
Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Efter sin debut med romanen ”Lyrefugl” i 1986 havde hun udgivet ganske få værker, inden hun i 2020 annoncerede det ambitiøse syvbindsværk ”Om u...
Læs hele forfatterportrættet
