Dorthe Nors

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., januar 2025
Nicoline Siebken Skandov
stud.mag., 2018

Hovedforfatter

Signe Juul Kraft
journalist, 2008

En teenager, der har mistet sin mor, og et ungt kærestepar, der er ved at blive ædt op indefra af dystre hemmeligheder om deres fortid. Det lyder som deprimerende læsning, men er det ikke. Dorthe Nors formår nemlig at behandle de tunge temaer i en ligefrem og usentimental tone – en kvalitet har man også fået øjnene op for i USA, hvor Dorthe Nors i 2013 fik sit gennembrud og var den første danske forfatter til at komme i The New Yorker. I 2025 er hun aktuel med romanen ”Spænd”, hvori professor Gunn Haven er spændt ud mellem det omgivende landskab og det uendelige univers, mellem indre og ydre liv.

Baggrund

Dorthe Nors blev født den 20. maj 1970 i Herning som lillesøster til to brødre. Moderen var maler og underviser og faderen tømrermester og planteproducent. Da Nors var fire år, flyttede familien på landet til det konservative Sinding-Ørre Sogn. Allerede som lille pige begyndte Dorthe Nors at interessere sig for at fortælle historier. Moderen opfordrede Nors til at tegne, mens hun selv malede, men i stedet for at tegne satte Nors sin mor til at skrive ned ord for ord, hvad hun fortalte. Bagefter læste moderen det højt, og hvis noget ikke var helt, som den selvbevidste pige ville have det, måtte moderen skrive om. Nors begyndte selv så småt at skrive historier, digte og dramaer som 11-årig.

”Han kigger på sine hænder. Den højre holder om musen, og når han om lidt slukker for pc’en, ved han, at han vil have det, som dengang han stadig læste Ugens Rapport. Selv efter at bladet var gemt af vejen, var han i stand til at fornemme den søde lugt af spyt fra papiret.”

“Kantslag”, s. 68.

I 1989 blev hun student og flyttede året efter til Aarhus for at studere dansk. Det blev droppet til fordel for en kortere periode med religionsvidenskab, men i 1994 faldt det endelige valg på kunsthistorie. Studietiden var dog præget af målet om at blive forfatter og en tålmodig venten på, at hendes egen skrift skulle blive moden. Alligevel var forfatterdrømmen ikke noget, Nors råbte højt om. Som hun fortæller: “Det sagde jeg ikke højt, for det kan folk ikke tage alvorligt. Derfor var forklaringen, at jeg arbejdede mig frem mod at blive lektor, men hvis man virkelig vil gå forfattervejen, så duer det ikke, for eksempel at få job på et gymnasium, for så har man ikke den tid, der skal til for at skrive,” siger hun. [2].

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
20. maj 1970 i Herning.
Uddannelse
Cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie, 1999.
Debut
Soul. Samleren, 2001. Roman.
Litteraturpriser
Midtvestjysk kulturpris, 2010. New Letters Reader's Award (USA), 2010. Honorable mention, Pushcart Prize, best of the small presses (USA), 2010. Per Olov Enquists pris, 2014. Blixenprisen, årets bog, 2022.
Seneste udgivelse
Spænd. Gutkind, 2025. Roman.
Inspiration
Ingmar Bergman.
Genre
Novelle

I 1999 blev Dorthe Nors cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie, og i 2001 debuterede hun med romanen ”Soul”. Siden har hun udgivet noveller, romaner og essaysamlingen ”En linje i verden”.

Omdrejningspunktet i Nors’ forfatterskab er de eksistentielle spørgsmål: “Jeg skriver med udgangspunkt i de store spørgsmål om eksistensen. Det er spørgsmål, som jeg tror, de fleste har i sig, men forfattere holder dørene ind til dem åbne og er mere sanselige. Jeg ser os som stemmen, der sætter ord på det, som mange egentlig opfatter. Jeg tror også det er svaret på, hvorfor mange læser. De genkender noget af sig selv i det, der er skrevet,” siger hun. [2].

I dag er Dorthe Nors flyttet tilbage til det vestjyske. Her kan hun mærke roen sænke sig efter lange turneer med krævende arbejdsdage: ”Når jeg kommer hjem fra tolv dages intensiv turné for eksempel, så er det dælme godt, at folk herude er så ret ligeglade med alt det. Her kan jeg få lov at være Dorthe, ik’å.” [3].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Dorthe Nors taler om romanen "Spænd" med Forfatterwebs Ib Helles Olesen. Januar 2025.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Dorthe Nors’ forfatterskab beskæftiger sig med eksistentielle temaer som kærlighed, grusomhed og sorg, ofte i kroppen af en barnløs, midaldrende singlekvinde. I kærlighedsforholdene handler det ofte om det svære i at åbne sig for en anden, at turde overgive sig. Hovedpersonerne i forfatterskabet har ofte haft det svært i barndommen med tragiske hændelser, overgreb eller lignende, hvilket har medført konflikter i forhold til forældre og søskende og også påvirker personernes evne til at danne sunde relationer i det voksne liv. Hovedpersonen kan være ung og stadig under en rivende udvikling, som beskrives gennem historien – eller midt i livet med erfaringens tilbageblik og en større selverkendelse. Mange af dem har en ensomhed til fælles, en art forskydning i forhold til andre mennesker og en vanskelighed ved at tilpasse sig den omgivende verden. Men som Gunn jævnligt pointerer i ”Spænd”, så er hun ”alene men ikke alene”.

Et helt gennemgående tema bliver dermed menneskers udvikling væk fra deres smertefulde fortid gennem deres nye relationer til andre. Personernes udvikling beskrives via tanker og følelser, som oftest fortælles af alvidende tredjepersonsfortællere.

På tværs af Nors’ værker er en interesse for at flytte sig geografisk og hvordan vores fysiske tilhørsforhold påvirker os; hvordan vi kan bære et landskab med os. Forskellene mellem sociale omgangsformer i land og by tegnes op, og i ”Spænd” er det, som om landskabet kryber ind under huden på Gunn. Hun orienterer sig efter rågerne og køerne, vinden og himlen, mens hun i byen opleves mere frakoblet sine sanser og sine omgivelser. I et interview om at overgive sig til skumringen, siger Nors om vores kontakt til naturen: ”Vi er naturen, og den er os. Det har vi bare glemt undervejs. Og det er en skam. (…) Vi har mistet fornemmelsen for, at vores krop hører sammen med naturens fysiske omgivelser. Den er ikke separeret fra kulden og varmen, regnen og blæsten. Vi er i verden netop i kraft af vores krop.” [4].

Sprogligt har Nors næse for de ord og udsagn, der karakteriserer et menneske. I ”Spænd” graver hun dybt i det danske sprog og bruger ord, der måske var på vej i glemmebogen: rosomt, kvolmende, knog, makke osv. Det forstærker billedet af det traditionsbundne liv på landet med såvel gamle dyder og omgangsformer som simpelt landliv.

Beslægtede forfatterskaber

Der ligger i Dorthe Nors’ forfatterskab et fokus på det ofte egoistiske og selvcentrerede individ, der søger efter mening og lykke. Hovedpersonerne søger efter forløsning, mening og sjælelig ro. En længsel efter at finde mening i en tid, hvor verden konstant er i en rivende udvikling, og det kan være svært at følge med.

Dorthe Nors minder, specielt i sine beskrivelser af relationer mellem mennesker, om Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Især dennes roman “Konventioner” fra 2005, der ligesom “Soul” handler om et problematisk og besættende kærlighedsforhold, hvor hemmeligheder og skjulte følelser er begrænsende for kærligheden, men samtidig nødvendig for, at personerne kan realisere sig selv.

Nors’ noveller minder med deres minimalistiske og ironiske stil, hvor meget står mellem linjerne, om Helle Helles og Naja Marie Aids noveller. Både Helle og Aidt beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og spændingsfeltet mellem det ydre og det indre: Det, vi viser for andre, og det, der foregår helt inderst inde, hvor det kan være svært at lukke nogen ind. Det barske og kontante udtryk i “Kantslag” minder desuden om den bidske og beske stemning i Naja Marie Aidts novellesamlinger “Bavian” (2006) og “Vandmærket” (1993).

Flere af sporene i Dorthe Nors’ værker løber parallelt i Stine Pilgaards ”Meter i sekundet” (2020), hvor en kvinde flytter til Velling i Vestjylland, da hendes kæreste har fået job på en højskole. I sin kamp for at få kørekort slider hun indtil flere kørelærere op, lige som Sonja i ”Spejl, skulder, blink” bruger det meste af en evighed på at rekvirere sit kørekort. Samtidig deler Nors og Pilgaard bymenneskets blik på landbefolkningen og de uskrevne regler, man som tilflytter kan have svært ved at navigere i.