”Natteluften slog imod hende tung og salt. Hun så derind, hvor byen måtte være. Der kørte han måske. Hun lagde armene om sig selv og vuggede lidt imod mørket. Det rykkede i kroppen. Hun græd ikke. Hun tænkte bare, at de nu var gået ind i den tid, hvor de måtte indse, at de nok aldrig lærte hinanden at kende.”
“Soul”, s. 180.
“Soul” er på en og samme tid en kærlighedsroman og en dobbelt udviklingsroman. Den handler om, hvorvidt det er en god ide at åbne sig over for andre og vise sine allermørkeste sider og oplevelser frem, eller om det bedste er at holde dem skjult. Historien beskriver på en sanselig og ligefrem måde, hvordan det føles for Astrid og Jaan at åbne sig så meget, at det gør ondt. Astrid er vant til, at mænd forlader hende, når de får indblik i hendes fortid. Jaan er slet ikke vant til at indvie folk i sin fortid og mener, at han selv skal tage sig af det. På den måde er de typiske kønsroller skarpt skåret op: Manden er den tavse og udholdende, der vil klare det hele selv. Kvinden er den talende og skrøbelige, der trøstes af manden. Kærlighedsidealet i “Soul” er, at kærligheden godt kan bære det dystre og det uskønne, blot man har tillid til kærligheden og hinanden.
Begge hovedpersoner gennemgår en forandring bogen igennem. Astrid går fra at være en passiv, stille og tænksom pige til at være en aktiv, handlekraftig og åben kvinde, der står ved sig selv og det, hun vil. Jaan er i historiens begyndelse meget rastløs, overfladisk og søgende, men ender med at tage ansvar og se sig selv og kendsgerningerne i øjnene. Nøglen til begge personers udvikling er, at de for at opnå det fælles bedste, vender sig selv på vrangen og anerkender, at det dystre også er en del af dem.
Romanens titel henviser til, at Jaan er en dygtig soul-musiker, og at de begge nærer en passion for soulens sensuelle og dynamiske livskraft. Soul betyder sjæl, og det er den, det handler om.
Dorthe Nors
En teenager, der har mistet sin mor, og et ungt kærestepar, der er ved at blive ædt op indefra af dystre hemmeligheder om deres fortid. Det lyder som deprimerende læsning, men er det ikke. Dorthe N...
Læs hele forfatterportrættet
