Gå til indhold

BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Foto: Sara Galbiati

*Seneste udgivelse

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Emneord:

Senest opdateret

Charlotte Hitzner
cand.theol., oktober 2025
Signe Juul Kraft
journalist, 2015

Hovedforfatter

Signe Juul Kraft
journalist, 2011

Umiddelbart er det svært at få øje på, hvad en nonne og mystiker, en husmor, en dronning og hårdtarbejdende Læsø koner fra 1780 har til fælles, men i Anne Lise Marstrand Jørgensens forfatterskab er det ikke så lidt endda. De er alle kvinder, igennem hvilke Marstrand Jørgensen formidler fortællinger om kærlighed, ensomhed, længsel og fællesskab.

Kvinders liv, vilkår og styrke løber som en rød tråd igennem forfatterskabet, ligesom forholdet til naturen, troen og det spirituelle også er tilbagevendende tematikker f.eks. i ”Margrethe I” (2022), ”Ræveår” (2024) og ”Under solen” (2025).

Baggrund

Anne Lise Marstrand-Jørgensen blev født den 18. juli 1971 på Frederiksberg. Siden flyttede familien til Nordsjælland, hvor hun voksede op sammen med sine tre søskende og sine forældre.

”Far, råber Isak, hvorfor gør du det mod mig? Men Abraham ved ingenting, han presser med sin ene hånd drengens hage tilbage, så struben og pulsåren blottes. Lyset fanger knivbladet, da han løfter det, pulsen er en bisværm i ørerne.”

”Under solen”, s. 173.

Særligt forholdet til faren kom til at præge Anne Lise Marstrand-Jørgensens barn- og ungdom. Om dette siger hun: “Min far døde sidste år, så nu kan jeg vel godt tillade mig at sige, at han var en tyran. Det gjorde, at jeg følte mig forkert meget af min barndom, hvor jeg også led af angst og depressioner, fordi jeg også altid følte mig i den forkerte alder. Og jeg følte aldrig, at jeg passede ind i fællesskabet.” [6].

Både i folkeskolen og i gymnasiet måtte Marstrand-Jørgensen på grund af angst og depression i perioder hjemmeundervises. Til trods for dette fik hun i 1989 sin studentereksamen fra Zahles Gymnasium.

Portræt af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Foto: Sara Galbiati

Født
18. juli 1971 på Frederiksberg.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturvidenskab, 2000.
Debut
Vandring inden ophør. Borgen, 1998. Digtsamling.
Litteraturpriser
Weekendavisens Litteraturpris, 2009. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2012. Politikens Litteraturpris, 2017. DR Romanprisen, 2021. Jyllands-Postens Litteraturpris, 2025.
Seneste udgivelse
Under solen. Bibelselskabet, 2025. Roman.
Inspiration
Virginia Woolf og Hildegard af Bingen.
Periode
Middelalderen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen begyndte efter gymnasiet at læse medicin, men ændrede siden sit valg til Litteraturvidenskab. Hun blev færdig som cand.mag. i 2000.

Marstrand-Jørgensen havde ingen forfatterdrømme, men begyndte alligevel i sin studietid at skrive digte, og i 1998 debuterede hun med digtsamlingen “Vandring inden ophør”. Om det fortæller hun: ”Jeg ville ikke noget med de første digte, men de var vigtige at skrive. Da debutbogen var udkommet, tænkte jeg, at det her skal jeg bruge resten af mit liv på. Jeg følte mig til stede og lykkelig, når jeg skrev. Det handlede om processen og om min kærlighed til sprog. Jeg følte mig meget ubekvem i livet, men her havde jeg fred.” [5].

I 2004 udkom Marstrand-Jørgensens første roman, ”Det vi ved”, og siden er det blevet til et væld af udgivelser og litteraturpriser.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har sideløbende med sin forfattervirksomhed arbejdet som litteraturanmelder og været formand for Landsforeningen Børn og Samvær. I 2009 stiftede hun Poesiens Hus – nu Alfabet, sammen med forfatterkollegaen Lene Henningsen. Marstrand-Jørgensen bor på Nørrebro i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Anne Lise Marstrand-Jørgensen i samtale om "Margrete 1" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, oktober 2021.

Udvalgte bøger

Digtsamlingerne

I 1998 debuterede Anne Lise Marstrand-Jørgensen med digtsamlingen “Vandring inden ophør”. Året efter blev den fulgt op af “Rygge som djævle”, og i 2001 og 2002 udkom “Vi er vejret” og “Helikopter igen”. Digtsamlingerne tematiserer universelle emner som kærlighed, død, opløsning, fødsel og forholdet mellem mennesker. Udtrykket i digtene er kendetegnet ved oftest at være kortere digte med afbrudte sætninger, som består af billede på billede. I det følgende analyseres digtet “Jeg ved hvad du mener” fra “Vi er vejret”, der på eksemplarisk vis kredser om digtsamlingernes temaer og samtidig afspejler det udtryk, der nøje hænger sammen med indholdet.

Bogforside

Mange af Marstrand-Jørgensens digte tager afsæt i naturen, og dette er også tilfældet med “Jeg ved hvad du mener” (s. 37): “Jeg ved hvad du mener/ jeg ved det endnu/ og ser vores tanker/ er Judasører på træer/ vores tale et landskab/ udmattet til skarvkolonier/ i oprør. Mund presser/ skovsnegle mod ruden, stille”. Kontakten mellem jeget og duet bliver i digtet kædet sammen med den forbindelse, der er mellem naturen og alt, der er skabt af naturen, herunder mennesket. Sammenhængen gøres til noget universelt, der overskrider tidens grænser. Forbindelsen begrænses ikke kun til én tid, men indbefatter datid, nutid og fremtid. Sætningen “Jeg ved det endnu” kæder datid og nutid sammen ved at vise, at jeget har vidst, hvad duet mener og stadig ved det.

På trods af forbindelsens styrke spores der i stroferne en tristhed og opgivelse. Dette anes i stroferne “vores tale et landskab/ udmattet til skarvkolonier”. Jegets og duets tale er ikke et frodigt landskab, men et udmattet landskab – ressourcerne er brugt op, og der anes en mulig opløsning af forbindelsen. Dette uddybes i stroferne: “i et øjeblik af drøm. Leg/ der plasker vandkanten bleg, skjul af falmet Hortensia, Havskræppe/ sunket sammen ved ebbe.” Sætningen “Leg der plasker vandkanten bleg” har noget uhyggeligt og skæbnesvangert over sig, ligesom de falmede og sammensunkne planter ved lavvande tyder på, at noget er visnet og dødt, og noget nyt er under opsejling. Dette sættes i gang af de følgende strofer, der henviser til noget, der er sket engang ved at skifte fra nutid til datid: “Natten var en ambulance/ måneblinket over/ en udækket hånd, kun mørket/ fremmed og vagtsomt/ i live. Strømper og fængselskappe, isbjerge/flyder et hjørne.” Brugen af ordet ’ambulance’ kan både betyde, at natten kom til undsætning, men er samtidig et symbol på, at der er sket en eller anden form for ‘ulykke’, noget ulykkeligt er sket. Ordene ‘vagtsomt’, ‘fremmed’ og ‘mørket’ viser en utryghed, der med ordet ‘fængselskappen’ fremkalder et billede af et indespærret, utrygt jeg. ‘Isbjergene’ symboliserer en kulde, der tyder på en distance til duet. Jeget lader sin utryghed i forbindelsen med duet komme til udtryk.

Digtets sidste vers viser, hvorfor jeget enten vil opløse eller allerede har opløst forbindelsen med duet: “Alle møblerne har/ taget vægten af nøgen./ Sofaen hvor du tvang hende ned/ stolene, bordet, er det så nok/ at have været/ noget særligt for nogen?” Duet har givetvis haft et forhold til en anden end jeget, og det står her klart, at digtet handler om et kærlighedsforhold, muligvis har duet svigtet jeget ved at være jeget utro med ‘hende’. Nu sidder utroskaben i hvert et møbel og er ikke til at glemme: “Alle møblerne har taget vægten af nøgen”. Jeget slutter med at stille duet og sig selv spørgsmålet: “Er det så nok at have været noget særligt for nogen?” Her fremviser jeget sin tvivl på værdien af den forbindelse, det har haft/har med duet. Digtet ender på den måde med at sætte spørgsmålstegn ved, om det værdifulde i kærligheden opvejer det smertelige ved at blive svigtet af den elskede. Digtet giver altså ikke et færdigt svar på, om det var værd at elske duet, men lader det stå åbent og viser dermed, at det er et spørgsmål, der kun vanskeligt lader sig besvare.

Genrer og tematikker

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har i sit alsidige forfatterskab både skrevet lyrik, biografier, essays og romaner. De seneste mange år har det været romanerne, der har været den foretrukne genre, men det betyder ikke, at lyrikken er glemt: ”Den lyriske måde at bruge sproget på er jo en gave. Jeg har brugt den til at åbne op og tage imod, til særlige sansninger også i mine romaner. For eksempel i middelalderromanerne om den tyske nonne, abbedisse, forfatter og komponist Hildegard (I-II fra 2009 og 2010, red.), som jo er mystiker. Det lyriske tilføjer en ekstra dimension, når hendes helt særlige erfaringer skal beskrives.” [3].

Tematisk beskæftiger Anne Lise Marstrand-Jørgensen sig ofte med kærlighed, død, mellemmenneskelige relationer og så selvfølgelig kvinders liv. Kvinderne og deres erfaringsverden er ikke til at komme udenom, når man skal sige noget generelt om Anne Lise Marstrand-Jørgensens forfatterskab. De bløder, slider, prøver, føder, overlever, elsker og kæmper. De bærer fællesskabets tyngde på deres skuldre, hvad enten de er fattige bondekoner på Læsø eller Dronning Margrethe den 1. af Danmark. Særligt i forhold til de historiske romaner er det at bringe kvinder og deres erfaringer frem i lyset en af pointerne for Marstrand-Jørgensen. Om dette siger hun: ”Historien har været domineret af mænd, så hvis man kan gå ind og give en stemme til kvinder, der har betydet noget for historien, så skal den bare have fuld skrue. […] Hvis man tager historien alvorligt, må man også forstå, at vi er en menneskehed, der består af mere end et køn.” [4].

Når det er sagt, så er mændene til stede i Marstrand-Jørgensens forfatterskab. De er fædre, ægtefæller, overgrebsmænd, sønner og helt almindelige mennesker, der ligesom kvinderne prøver at afkode, hvad det vil sige at være et menneske. Det gælder Adam i Paradiset (”Under solen”), Henning Podebusk (”Margrethe 1.”) og Christian (”Ræveår”).

Beslægtede forfatterskaber

Litteraturhistorisk skriver Marstrand-Jørgensen sig ind i en tid, hvor søgen efter mening kommer til udtryk i alle områder af tilværelsen; i kærlighed, på jobbet, i troen og ikke mindst i psykens kringlede kroge. Denne søgen efter og ønsket om mening med tilværelsen afspejles i Marstrand-Jørgensens romanpersoners besværligheder, og de komplicerede mekanikker i psyken skildres med poesien som pensel.

Romaner, der tematisk kan minde om Marstrand-Jørgensens, er blandt andet Katrine Marie Guldagers ”Lysgrænsen” fra 2007. Den handler om, hvordan forfatterens virkelighed bliver revet fra hinanden, da faderen uventet dør, og veninden bliver brutalt skudt ned i Nicaragua. Forfatteren begynder en indre og ydre rejse, der medfører ni år i psykoanalyse.

En anden lignende forfatter er Ina Merete Schmidt. Hendes roman “Fåresyge” fra 2008 handler om illustratoren Miriam, der sammen med sin mand Lars er flygtet til Norge efter at have mistet et spædbarn. I den lille norske flække arbejder Lars som læge, mens Miriam tegner et får til en tjekkisk børnebog. Romanen beskriver, hvordan Miriam balancerer på randen af et sammenbrud, og kan i sine psykologiske skildringer minde om Marstrand-Jørgensens “Ingen”.

En bog, der både i stil og indhold minder om Marstrand-Jørgensens romaner, er Ida Jessens roman “Det første jeg tænker på” fra 2006, der handler om præsten Lisa, der mister sin 7-årige søn i en trafikulykke. Bilisten flygter efter at have kørt drengen ned, og det lille sogn begynder at spekulere over, hvem flugtbilisten kan være.

Når det kommer til gendigtningen af de bibelske fortællinger, kan Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”Under solen” og ”Natten åbner sig som en port” sammenlignes med Bjarne Reuters ”Bogen” fra 2012. Som Marstrand-Jørgensen lader Reuter de kendte fortællinger fra Det Nye og Gamle Testamente få nyt liv gennem udfoldelse af karaktererne, deres tanker, bekymringer og følelser. Fra Abraham, der ikke bare er en lydig tjener, men også en far, der skal ofre sin søn, til den 15-årige pige, Maria, der har gemt på en stor hemmelighed, siden hun fik besøg af en engel.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Digte

Vandring inden ophør

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Borgen, 1998.

Lån via bibliotek.dk

Rygge som djævle

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Borgen, 1999.

Lån via bibliotek.dk

Vi er vejret

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Borgen, 2001.

Lån via bibliotek.dk

Helikopter igen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2002.

Lån via bibliotek.dk

Romaner

Det vi ved

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2004.

Se på forfatterweb

Konventioner

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2005.

Se på forfatterweb

Ingen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2008.

Lån via bibliotek.dk

Hildegard

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2009.

Lån via bibliotek.dk

Hildegard II

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2010.

Lån via bibliotek.dk

Hvad man ikke ved

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2012.

Se på forfatterweb

Hvis sandheden skal frem

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2013.

Se på forfatterweb

Dronningen af Saba & Kong Salomon

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2015.

Lån via bibliotek.dk

Sorgens grundstof

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2017.

Se på forfatterweb

Margrete I

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2020.

Se på forfatterweb

Sange om stilhed og hjem

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2022.

Lån via bibliotek.dk

Natten åbner sig som en port : roman over Det Nye Testamente

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Bibelselskabet, 2023.

Lån via bibliotek.dk

Ræveår

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2024.

Se på forfatterweb

Under solen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Bibelselskabet, 2025.

Se på forfatterweb

Essay

Jeg læner mig mod verden

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2021.

Lån via bibliotek.dk

Børnebog

Havpaladset

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2018. Illustreret af Otto Dickmeiss.

Lån via bibliotek.dk

Erindringer

En flod skal være i bevægelse : samtaler og erindringer om angst og depression

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2018.

Lån via bibliotek.dk

Biografi

Tove Ditlevsen i billeder : en livsskildring

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Gyldendal, 2023.

Lån via bibliotek.dk

Om forfatterskabet

Web

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

På sin blog fortæller Anne lise Marstrand-Jørgensen om sine skriveprocesser, om researchture og om gode romaner, hun læser.

Artikler

Dronningen af Saba taler til os

Karen Syberg

Information, 2015-10-17.

"Livet er én lang række af tab, og måden, vi reagerer ove…

Anne Bech-Danielsen

Politiken, 2017-10-01.

Portræt af en powerkvinde

Daniel Øhrstrøm

Kristeligt Dagblad, 2020-09-26.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Øvrige skribenter

cand.mag. Maria Høher-Larsen

2017

Kilder citeret i portrættet

[1]

“Ugens forfatter: Et sårbart sind”

Dorte Washuus Bundgaard

Kristeligt Dagblad, 2008-02-02.

[2]

Øvrige citater er hentet fra et mail-interview med Signe Juul Kraft i maj 2008.

Signe Juul Kraft

[3]

Derfor elsker vi historiske romaner. Interview med Anne Lise …

Hellen Niegaard

Dansk biblioteksforening, 2016-07-29.

↥ Tilbage til citat

[4]

Forfatter: Livet nu og her er det vigtigste for en historis…

Mathilde Sørensen

DR, 2017-07-18.

↥ Tilbage til citat

[5]

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: »I alle mine bøger forsøger j…

Carsten Andersen

Politiken, 2018-01-13.

↥ Tilbage til citat

[6]

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Uden kærlighed bliver troen hu…

Daniel Øhrstrøm

Kristeligt Dagblad, 2024 -25-10.

↥ Tilbage til citat