”Tiden læner sig fremad. Og selv om jeg læner mig bagud, slæber den mig med. Jeg vil helst blive siddende. For at gro rødder og stive led skal man forholde sig roligt. Forvandlingen sker ikke af sig selv.”
”Baglænsk”, uden sidetal.
Men mens livet løber alt for hurtigt fremad, forsøger Aage at læne sig bagud. Han begynder at tale baglæns med Esther (”Sikke et dejligt vejr” bliver til ”Ekkis te tglijed rjev”), som med ét forstår ham – og så er det, som om livet vender tilbage. Pludselig er det, som om en låge åbner sig i baghovedet, og ud af Aages gamle mandekrop kommer en ung drengekrop, og han kan igen klatre i træer og lege med Sylvester i skoven. Men da den unge dreng igen går hjem, ser han Sylvester stå ved sengen, hvor Aages gamle krop ligger død. I stuen ved siden af er gamle Esther også død. Men snart finder Esther og Aages drenge- og pigekroppe hinanden og klatrer sammen ud i træerne. Tegningerne er typiske for Anna Jacobina Jacobsen med både hastige og sirlige blyantsstreger og en sart farvelægning, der er grøn som skovens blade – og lidt rød, som dem, der visner. Figurernes hoveder er store med spidse hager, lange næser og uhyggeligt dukkeagtige øjne.
Anna Jacobina Jacobsen bruger sine tegninger som metaforer til at fortælle en både dyster og munter historie om en del af livet, som de færreste har lyst til at komme i berøring med: døden. Forfatteren kalder det selv en ”alle-aldres bog”, og de temaer den slår an, angår i allerhøjeste grad både unge og gamle. For uanset, hvor mange år man fylder til sin næste fødselsdag, kan det være svært at forstå, at man engang har været baby – og en gang skal blive en olding, som også skal dø.
Anna Jacobina Jacobsen
Anna Jacobina Jacobsen tegner og fortæller i sine billedbøger om livets store og tunge emner på en poetisk og stemningsmættet måde, som både kan stille spørgsmål og komme med svar. Død, omsorgssvig...
Læs hele forfatterportrættet