Senest opdateret
- Anne Vindumcand.mag., marts 2024
Hovedforfatter
- Anne Vindumcand.mag., august 2023
Intro
Louise Juhl Dalsgaards erindringsroman ”Ting jeg tænker på” fra 2022 lægger sig smidigt ind i forfatterskabet, da mange tekstelementer og karakterer fra tidligere værker her indgår i en erindring. Vi har før mødt Myrna, en gærbrødsbagende og skeptisk mor og en kvinde, der skriver lister for at få tiden til at gå. Også dette værk er fragmenteret og poetisk kortfattet, her inddelt efter årstal begyndende fra forfatterens fødeår: 1973 1985, 1986 1992 og 1993 . Hver sentens begynder med ”Jeg tænker på…”, og det er både stort og småt fra et levet liv; stemmer fra tv, duplikatormadder, klassekammerater og gode lege fra de første år; og til sidst et brændende ønske om at få et barn: ”Jeg tænker på en negativ test”.
