Tina Sakura

Genrer og tematikker

Tina Sakura kredser i sit forfatterskab om det at være anderledes og at være udenfor. Forskelligheden, jagten på en selvstændig identitet og meningen med livet optræder i varierende form i Tina Sakuras bøger. Det er tunge temaer, hvilket også påvirker sproget, der har en melankolsk og poetisk tone.

Hovedpersonerne befinder sig ofte i situationer, hvor de står alene og må finde ud af, hvordan de kan bringe sig selv ud af denne tilstand.

For Cairo og Jok er kernebudskabet, at de selv er nødt til at begive sig ud i verden og ud i livet. Et liv levet gennem andres oplevelser eller et liv levet på en løgn er nemlig ikke et fuldt liv. Kun ved at kaste frygten for det ukendte og for den smerte, der kan være forbundet med sandheden, overbord, er det muligt at blive et helt menneske med egne erfaringer og historier.

Tina Sakura bruger et avanceret sprog, der kræver ganske meget af læseren. Ikke alene opfinder hun nye ord som f.eks. ”fuglegræsstrå” (et græsstrå, der når man puster i det lyder som en fugl), men hun benytter sig også af ordspil, f.eks. er ’hvor som helst’ et egennavn og staves Hvorsomhelst (en by fuld af spioner med skæg og blå briller).

Et tredje karakteristisk træk for Tina Sakuras skrivestil er hendes mange personificeringer og besjælinger af ting. Bølger kaster sig ned i lunger, sakse stavrer rundt og leder efter ting at klippe sønder og sammen, og trompeter råber om hjælp.

At alle, selv ting, kan handle og agere i verden bevirker, at hovedpersonernes manglende evne til netop at handle understreges og udstilles. Et brud med dette ser vi i ”Ærtehalm”, hvor de to tvillinger Ærte og H ikke ændrer deres eget liv, men derimod ændrer andres. De handler så at sige på vegne af dem, der er for svage til selv at handle. Til forskel fra både Jok og Cairo er Ærte og H ikke handlingslammede. De har på forhånd en ganske klar ide om, hvem de er og hvad de kan.

Tina Sakura viser her, at det at være anderledes også kan være en positiv drivkraft, som giver søstrene en fordel i forhold til den omgivende verden.

Beslægtede forfatterskaber

Tina Sakura skriver inden for en genre, der kaldes den fantastiske fortælling. Fortællingen vil typisk indeholde en beskrivelse af hovedpersonen og dennes liv, som det udspiller sig på realplanet. Ofte vil det liv være præget af tragiske elementer som død, sygdom, savn og ensomhed. Dernæst vil der opstå en form for konflikt, der giver hovedpersonen anledning til at forlade sine vante rammer og begive sig ud i verden. Det kan være for at redde nogen eller for at finde nogen eller noget. Når missionen er fuldført, kan et nyt liv begynde, hvad enten det er i denne den kendte verden eller i et fantasiunivers.

Et velkendt eksempel er Astrid Lindgrens historie om ”Brødrene Løvehjerte” (1973), der adskilles af døden, men mødes i eventyrlandet Nangijala, hvor de må kæmpe mod den onde drage Katla for endeligt at blive genforenet i landet Nangilima.

I Danmark har forfattere som Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, Hanne Kvist og Louis Jensen benyttet sig af den fantastiske fortælling.

Ole Lund Kirkegaard benytter sig af humor i sine fortællinger, hvilket betyder, at tonen generelt er lettere end hos de andre forfattere. Godt nok behandler han svære emner som ensomhed og mobning (”Gummitarzan”, 1975), savn (”Otto er et næsehorn”, 1972) og anderledeshed (”Lille Virgil”, 1967), men de prøvelser, hovedpersonerne stilles overfor, får altid en komisk drejning, der gør, at stemningen løftes.

Anderledes forholder det sig med Bjarne Reuter, der i bogen ”Shamran” (1985) lader den dødssyge Filip rejse til byen Tronn, hvor onde kræfter hersker, og her er tonen mere dyster.

Hanne Kvists ”Drengen med sølvhjelmen” (1999) kredser om det at være anderledes og om hvor langt nogle mennesker vil gå for at skjule det, der skiller sig ud.

Louis Jensen er den forfatter, der har beskæftiget sig mest med den fantastiske fortælling. Et eksempel på det er ”Skelettet på hjul” (1992), hvori drengen Martins forældre dræber hans hund med rottegift. Af en lysengel får Martin at vide, at det er muligt at vække hunden til live igen, den skal bare have en sjæl. Han koger hundens skelet fri for kød og monterer det på en plade med hjul, og sammen triller det besynderlige makkerpar ud i verden, på udkig efter en sjæl. På deres vej møder de, ligesom Jok og Cairo, mange prøvelser og mange sære eksistenser.

Relaterede forfattere