BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Tina Sakura
Foto: Simon Klein Knudsen
*Seneste udgivelse

Tina Sakura

Senest opdateret
  • Redaktionen
    juni 2024
  • Charlotte Hitzner
    cand.theol., juni 2021
Hovedforfatter
  • Charlotte Hitzner
    cand.theol., 2015

Intro

Tina Sakura beskæftiger sig med svage, sårede og sørgelige eksistenser, der af den ene eller anden grund pludselig får anledning til at ændre deres livsvilkår radikalt. Dette sker gerne i et fantastisk univers, hvor naturlovene er ophævet, og hvor tingene ikke er, som de plejer at være.

Således møder læseren både skilte siamesiske detektivtvillinger, en dreng af papir, en pige, der i ly af et bjørneskind genvinder kontrollen over sin egen krop og en professor, der laver gruopvækkende eksperimenter i en uhyggelig kælder i Varde.

Baggrund

Tina Sakura (tidligere Tina Sakura Bestle) er født i 1975 i Varde og vokset op på landet ved Ringkjøbing Fjord. På Gyldendals hjemmeside tegnes et noget kryptisk portræt af børnebogsforfatteren, om hvem en veninde skriver: ”Kirsebærblomst. Farsdrengsmor. Trampolinsus. Udbrudsdronning. Gavemild. Blåbærben. Himmelflugt. Børneadvokat. Fortællesyrén. Vardegardist. Karnevalsrival. Bordendemidtpunkt. Minttylskørt. Lugtesansfantast.”

”Cirkus holdt en fin begravelse, for min mor var jo en stjerne, den største linedanser nogensinde. Og så kørte de uden mig. Vogn efter vogn skramlede de væk fra kirkegården, mens min stjernemor skinnede i en kasse alt for dybt nede i den mørke jord.

Lige dér begyndte det med papiret. Jeg vidste det ikke. Følte mig bare pludselige så træt.”

”Papirdrengen”, s. 6.

Med en sådan præsentation er det eneste, der synes sikkert, at Tina Sakura er en kreativ og fortællelysten person med stor kærlighed til sproget.

Portræt af Tina Sakura
Foto: Simon Klein Knudsen
  • Født

    28. juni 1975 i Varde i Vestjylland.

  • Uddannelse

    Cand.mag. i litteraturvidenskab.

  • Debut

    Jok. Gyldendal. 2004.

  • Litteraturpriser

    Gyldendals Børnebogspris, 2015. "Hund" vandt Årets bog 2017 (PLC foreningen). Blixenprisen 2019 for årets børneudgivelse "Bezunk og egernet" sammen med Teddy Kristiansen. "Bezunk og egernet" er tildelt en White Raven udmærkelse i 2019. Kulturministeriets Forfatterpris i 2022 for "Bjørnen".

  • Seneste udgivelse

    Alt er den samme sang. Uro, 2024. Roman.

  • Inspiration

    Louis Jensen, Hanne Kvist, Ulf Stark, Astrid Lindgren og mange flere.

  • Tina Sakura læser op af Skyggefugl. 2014. (1

    36)

Hun er cand.mag. i Litteraturvidenskab og har oversat en række bøger til dansk, bl.a. Stephenie Meyers populære Tusmørkebøger. Sakura er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2001.

I 2004 debuterede Tina Sakura – under efternavnet Schmidt – med to billedbøger, ”Jok” og ”Farsdreng”, - henholdsvis illustreret af Cato Thau-Jensen og Charlotte Pardi - , der udkom med bare seks måneders mellemrum.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Tina Sakura foredrag om sine bøger og laver skriveworkshops med børn.

Tina Sakura bor i Sydhavnen i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Tina Sakura læser op af Skyggefugl. 2014. (1:36)

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tina Sakura kredser i sit forfatterskab om det at være anderledes og at være udenfor. Forskelligheden, jagten på en selvstændig identitet og meningen med livet optræder i varierende form i Tina Sakuras bøger. Det er tunge temaer, hvilket også påvirker sproget, der har en melankolsk og poetisk tone.

Hovedpersonerne befinder sig ofte i situationer, hvor de står alene og må finde ud af, hvordan de kan bringe sig selv ud af denne tilstand.

For Cairo og Jok er kernebudskabet, at de selv er nødt til at begive sig ud i verden og ud i livet. Et liv levet gennem andres oplevelser eller et liv levet på en løgn er nemlig ikke et fuldt liv. Kun ved at kaste frygten for det ukendte og for den smerte, der kan være forbundet med sandheden, overbord, er det muligt at blive et helt menneske med egne erfaringer og historier.

Tina Sakura bruger et avanceret sprog, der kræver ganske meget af læseren. Ikke alene opfinder hun nye ord som f.eks. ”fuglegræsstrå” (et græsstrå, der når man puster i det lyder som en fugl), men hun benytter sig også af ordspil, f.eks. er ’hvor som helst’ et egennavn og staves Hvorsomhelst (en by fuld af spioner med skæg og blå briller).

Et tredje karakteristisk træk for Tina Sakuras skrivestil er hendes mange personificeringer og besjælinger af ting. Bølger kaster sig ned i lunger, sakse stavrer rundt og leder efter ting at klippe sønder og sammen, og trompeter råber om hjælp.

At alle, selv ting, kan handle og agere i verden bevirker, at hovedpersonernes manglende evne til netop at handle understreges og udstilles. Et brud med dette ser vi i ”Ærtehalm”, hvor de to tvillinger Ærte og H ikke ændrer deres eget liv, men derimod ændrer andres. De handler så at sige på vegne af dem, der er for svage til selv at handle. Til forskel fra både Jok og Cairo er Ærte og H ikke handlingslammede. De har på forhånd en ganske klar ide om, hvem de er og hvad de kan.

Tina Sakura viser her, at det at være anderledes også kan være en positiv drivkraft, som giver søstrene en fordel i forhold til den omgivende verden.

Beslægtede forfatterskaber

Tina Sakura skriver inden for en genre, der kaldes den fantastiske fortælling. Fortællingen vil typisk indeholde en beskrivelse af hovedpersonen og dennes liv, som det udspiller sig på realplanet. Ofte vil det liv være præget af tragiske elementer som død, sygdom, savn og ensomhed. Dernæst vil der opstå en form for konflikt, der giver hovedpersonen anledning til at forlade sine vante rammer og begive sig ud i verden. Det kan være for at redde nogen eller for at finde nogen eller noget. Når missionen er fuldført, kan et nyt liv begynde, hvad enten det er i denne den kendte verden eller i et fantasiunivers.

Et velkendt eksempel er Astrid Lindgrens historie om ”Brødrene Løvehjerte” (1973), der adskilles af døden, men mødes i eventyrlandet Nangijala, hvor de må kæmpe mod den onde drage Katla for endeligt at blive genforenet i landet Nangilima.

I Danmark har forfattere som Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, Hanne Kvist og Louis Jensen benyttet sig af den fantastiske fortælling.

Ole Lund Kirkegaard benytter sig af humor i sine fortællinger, hvilket betyder, at tonen generelt er lettere end hos de andre forfattere. Godt nok behandler han svære emner som ensomhed og mobning (”Gummitarzan”, 1975), savn (”Otto er et næsehorn”, 1972) og anderledeshed (”Lille Virgil”, 1967), men de prøvelser, hovedpersonerne stilles overfor, får altid en komisk drejning, der gør, at stemningen løftes.

Anderledes forholder det sig med Bjarne Reuter, der i bogen ”Shamran” (1985) lader den dødssyge Filip rejse til byen Tronn, hvor onde kræfter hersker, og her er tonen mere dyster.

Hanne Kvists ”Drengen med sølvhjelmen” (1999) kredser om det at være anderledes og om hvor langt nogle mennesker vil gå for at skjule det, der skiller sig ud.

Louis Jensen er den forfatter, der har beskæftiget sig mest med den fantastiske fortælling. Et eksempel på det er ”Skelettet på hjul” (1992), hvori drengen Martins forældre dræber hans hund med rottegift. Af en lysengel får Martin at vide, at det er muligt at vække hunden til live igen, den skal bare have en sjæl. Han koger hundens skelet fri for kød og monterer det på en plade med hjul, og sammen triller det besynderlige makkerpar ud i verden, på udkig efter en sjæl. På deres vej møder de, ligesom Jok og Cairo, mange prøvelser og mange sære eksistenser.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Ærtehalm
Ærtehalm

Tina Sakura og Anne-Marie Donslund Bestle

Gyldendal, 2010.

Papirdrengen
Papirdrengen

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2010.

Ærtehalm - mug i Blåvandshuk
Ærtehalm - mug i Blåvandshuk

Tina Sakura og Anne-Marie Donslund Bestle

Gyldendal, 2012. 2. del af Ærtehalm.

Ærtehalm - alting fryser
Ærtehalm - alting fryser

Tina Sakura og Anne-Marie Donslund Bestle

Gyldendal, 2014. 3. del af Ærtehalm.

Skyggefugl
Skyggefugl

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2014.

Bogen om Blom
Bogen om Blom

Tina Sakura Bestle

Carlsen, 2019.

Horisonten og sådan noget
Horisonten og sådan noget

Tina Sakura

Carlsen, 2022. Illustreret af Lilian Brøgger.

Alt er den samme sang
Alt er den samme sang

Tina Sakura

Uro, 2024.

Noveller

Jord
Jord

Tina Sakura

Alinea, 2023. Novelle. Illustreret af Teddy Kristiansen.

Billedbøger

Jok
Jok

Tina Schmidt

Gyldendal, 2004.

Farsdreng
Farsdreng

Tina Schmidt

Gyldendal, 2004.

Lille lort
Lille lort

Tina Sakura Bestle

Alfa, 2012.

Lortehjorte
Lortehjorte

Tina Sakura Bestle

Jensen & Dalgaard, 2013. Illustreret af Annia Øyrabø.

Det der er så mægtigt at det ikke kan være i noget brev
Det der er så mægtigt at det ikke kan være i noget brev

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger.

Hund
Hund

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2016. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.

Bette & Bjerg - rumtænnisten
Bette & Bjerg - rumtænnisten

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2018. Kunstner: Hanne Bartholin.

Bette & Bjerg - bjerget af kager
Bette & Bjerg - bjerget af kager

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2018. Kunstner: Hanne Bartholin.

Bezunk og egernet
Bezunk og egernet

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2018. Kunstner: Teddy Kristiansen.

Tordenblod og søstrene Sol
Tordenblod og søstrene Sol

Tina Sakura Bestle

Forlaget Cisternerne, 2018. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.

Bette & Bjerg - den uendelige høstfest
Bette & Bjerg - den uendelige høstfest

Tina Sakura Bestle

Gyldendal, 2019. Kunstner: Hanne Bartholin.

Bjørnen
Bjørnen

Tina Sakura

Carlsen, 2021. Illustreret af Signe Kjær.

Leksikon

Nissernes bog
Nissernes bog

Tina Sakura & Nete Harsberg Bestle

Lindhardt & Ringhof, 2009.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tina Sakura Bestle

Om forfatterskabet

Den store danske: Tina Sakura Bestle

Her kan du læse en kort gennemgang af forfatterens liv og værker.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tina Sakura Bestle