Stephenie Meyer

Emneord:

Hovedforfatter

Katrine Sekjær
cand.mag. og journalist, 2010

Efter blot et par siders læsning er det indlysende, hvorfor Stephenie Meyers Twilight serie er blevet en verdensomspændende bestseller i millionklassen: Bøgerne er indbegrebet af teenagedrømme, mystik, uforløst begær og spænding. Enhver pige, der har forelsket sig i en dreng fra de større klasser, vil kunne genkende sig selv i Meyers hovedkarakter Isabella Swan. Hun føler sig anderledes, fremmed, klodset og håbløst gennemskuelig i sin overvældende fascination af og forelskelse i Edward Cullen, der, som historien skrider frem, viser sig at være en domesticeret vampyr. Selvfølgelig er det ikke nemt for en teenagepige at have et forhold til en fyr, der hele tiden skal holde sine drifter tilbage for ikke at kaste sig over hendes unge kød. Dét er en genkendelig problematik, selv for teenagere, der ikke drikker blod.

Baggrund

Stephenie Meyer, barn af forældrene Stephen og Candy Morgan, blev født juleaften 1973 i Hartford, Connecticut. Hun voksede op i Phoenix, Arizona, sammen med fem andre søskende. Hendes uddannelse er ikke specielt litterær, og selv bedyrer forfatteren, at hun aldrig har beskæftiget sig med at skrive, før hun en nat havde en meget levende drøm om en pige og en vampyr. Drømmen blev senere til kapitel 13 i bogen “Twilight”. Efter high school gik Meyer på Brigham Young University i Utah, hvor hun gennemførte en Bachelorgrad i engelsk i 1997.

”Jeg fik lyst til at slå ham. Nej, faktisk havde jeg lyst til mere end det. Mere end noget andet ønskede jeg at være voldsom og dødsensfarlig, jeg ville være sådan en, ingen turde lægge sig ud med. En, der kunne skræmme Sam Uley fra vid og sans. Jeg ville være vampyr. Mit ønskes voldsomhed kom fuldstændig bag på mig og slog helt luften ud af mig. Det var det mest forbudte af alle ønsker – også selv om jeg kun ønskede det nu for at kunne vinde over min fjende – fordi det var det mest smertefulde.”

“Nymåne”, s. 289.

Foto: POLFOTO

Født
24. december 1973 i Hartford, Connecticut.
Uddannelse
BA-grad i Engelsk fra Brigham Young University.
Debut
Twilight. Megan Tingley Books/ Little, Brown & Company, 2005 (Tusmørke. Forlaget Carlsen, 2005).
Litteraturpriser
New York Times Editor's Choice, 2005. Publishers Weekly Best Book of the Year, 2005.
Seneste udgivelse
Midnatssol. Carlsen, 2020. (Midnight Sun, 2020). Oversat af Tina Sakura Bestle, Charlotte A.E. Glahn og Christa Leve Poulsen.
Inspiration
Charlotte Brontë, Jane Austen, L.M. Montgomery og Shakespeare.

Meyer beskriver sig selv som en ivrig læser, men ligesom hun først begyndte at høre musik i sit voksenliv, har det ikke været litterære ambitioner, der har præget hende. Faktisk må hun betegnes som prototypen på en amerikansk husmor med forholdsvis konservative værdier og et religiøst syn på tilværelsen. Hun giftede sig i 1994, som 21-årig, med Christian Meyer, som hun voksede op sammen med, og med tre sønner i huset valgte Stephenie at gå hjemme efter BA-graden. “Twiligt” blev skrevet en sommer, når hun havde tid mellem bleskift og pottetræning. I dag bor hun og familien i Cave Creek, Arizona, men har også et hjem på Marrowstone Island, og hvor det før var Stephenie, der var hjemmegående, er det nu hendes mand, der har taget jobbet med at passe børn og holde hus. Fordi Stephenie Meyer er mormon, er det nærliggende at indlæse religiøse motiver i hendes vampyrunivers, men selv afviser hun, at det skulle være intenderet. I interviews fremstår hun som en lidt ydmyg og meget taknemmelig forfatter, der stadig synes overrasket over sin egen succes. Til Entertainment Weekly har hun udtalt: “I read these other authors and I think, Now, that’s a good writer. I’m never going to reach that level. But I’m going to be a good storyteller. And what a thing to be!” [2].

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Stephenie Meyer har ramt en guldåre med sin Twilight-serie, der foreløbig er solgt i over 100 millioner eksemplarer på verdensplan. Med filmatiseringerne af bøgerne er udbredelsen eksploderet, og der er vel i dag de færreste teenagepiger i den vestlige verden, der ikke drømmer lidt om Edward Cullen eller kan identificere sig med Bella.

Den enorme popularitet har dog også fået kritikere frem i lyset. En af de bedst sælgende i bogbranchen, gyserforfatteren Stephen King, mener at Stephenie Meyer overhovedet ikke kan skrive. I et interview med USA Weekend udtaler King: “Både J. K. Rowling og Stephenie Meyer skriver direkte til unge mennesker, men forskellen på de to er at Rowling er en fantastisk forfatter og Stephenie Meyer er intet værd som forfatter.”

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

“Twillight”-bøgerne henvender sig til et yngre publikum, formodentlig primært yngre, kvindelige læsere. Serien taler til et teenage-segment med sin blanding af romance, spænding, teenageproblemer og kærlighedskonflikter hævet op på et overjordisk plan (i vampyrernes verden). Læseren kan på den ene side identificere sig med det jordnære og velkendte, for eksempel what-to-wear til skolefesten eller omklamrende forældreomsorg, og kan på den anden side drømme sig væk i de storslåede enten-eller-dramaer, der foregår på et mere fantasy-lignende og pseudo-metafysisk plan.

“Twilight”-fortællingerne lægger sig imellem flere genrer, dels en klassisk eventyrfortælling om en ung pige i en skov, der møder en farlig dræber, og som forelsker sig i uhyret og redder sig selv og bæstet, dels en ungdomsroman om skolegang, usikkerhed, slyngveninder og potentielle kærester, dels fantasy-genren med dens brug af horrorelementer og magiske væsner, og dels lægeromanen eller trivialnovellen, hvor sproget er voluminøst, floromvundet og talesprogslignende. Grunden til, at “Twilight”-bøgerne ikke kan betragtes som spændingsromaner, er, at spændingen i teksten udelukkende spiller på en underliggende seksualitet, og den dramaturgiske motor, der driver handlingen frem, er en vekslen mellem henholdsvis kontrol og overgivelse til driften.

Stephanie Meyer har valgt at fortælle i en mundret og talesprogslignende tone, og det fungerer fint i den fortælling og fremstilling, hun vil lave. Teenageuniverset passer til tonen, hvor for eksempel ordet absurd indgår som et begreb, der bruges om snart sagt hvad som helst. Stephenie Meyer kan sit kram: Hun fortæller på samme måde, som man kender det fra ungdoms tv-serier. Persongalleriet er mangfoldigt, og selvom historien har en hovedperson, foregår handlingen alligevel med tilpas afveksling mellem det ene og det andet ‘cast’ af karakterer. Hovedpersonen Bellas flirt og vekslen mellem kærlighed, død og/eller evigt liv, begær og afholdenhed, bevæger læseren gennem samme ambivalente følelsesregister, og selvom de fleste anmeldere rynker på næsen af Meyers sproglige kvaliteter, er dét en kunst i sig selv. Meyer kan fortælle en god historie i lang tid, hun kan holde sit læsersegment fanget, og hun kan skabe et univers, der hele tiden udvikler sig i takt med, at historien skrider frem.

Beslægtede forfatterskaber

Stephenie Meyer er tydeligt inspireret af sine litterære forbilleder, og hun tøver ikke med at indrømme, at hun har planlagt sine bøger efter en opskrift, der kombinerer ingredienserne Charlotte Brontë, Jane Austen, L.M. Montgomery og Shakespeare. Den ‘gamle’ romantiske stil fungerer fortræffeligt med en moderne teenagehistorie, hvor følelserne er lige så store, som de beskrives. Hver bog i serien er angiveligt inspireret af en litterær klassiker: “Tusmørke” af Jane Austens “Stolthed og Fordom”, “Nymåne” af Shakespeares “Romeo og Julie”, “Formørkelse” af Emily Brontës “Stormfulde Højder” og “Daggry” af Shakespeares to værker – “Købmanden i Venedig” og “En Skærsommernats Drøm”.

I et interview til Hachette Book Group, svarer Meyer, at hun er en stor fan af Orson Scott Card og især Jane Austen, om hvem hun siger, at der ikke går et år, uden at hun genlæser hendes bøger.

Udover klassikerne kommer man ikke udenom fantasy-genren, som Meyer er en del af, selvom hun selv identificerer sig med førstnævnte store forfattere. Hendes forgænger, Ann Rice, forfatter til “En vampyrs bekendelser”, skrev ligesom Meyer historier om vampyrer og andre sagnfigurer, men Rice nærmer sig mere gyser-genren og et historisk univers, end Meyer gør. Også forfatteren L.J. Smith skrev i 1990 serien “The vampire diaries” om den unge og smukke Elena, som har svært ved at vælge mellem den gode vampyr Stefan og hans fascinerende, men onde bror Damon. Den ultimative vampyrklassiker er selvfølgelig Abraham “Bram” Stokers “Dracula” fra 1897. I filmatiseringen af bogen fra 1931, spiller Béla Lugosi en forførende Dracula iført kappe, som siden er blevet et klassisk vampyroutfit. Det er blandt andet denne sort-hvid filmatisering, man mener, har lagt grunden for myten om, at vampyrer ikke tåler sollys. For på grund af sort-hvid filmen brugte man en markant vekslen mellem lys og mørke som filmisk effekt.