Mette Vedsø

Genrer og tematikker

Mette Vedsø skriver realistiske bøger til både og unge om hverdagens dramaer med glæder og sorger. Kendetegnende for bøgerne er, at de tager alvorlige emner op som skilsmisse, mobning, svigt, død, sorg, vold og alkoholisme.

Mette Vedsø forklarer, hvorfor hun godt kan lide den realistiske genre: *”*Jeg kan godt lide at beskrive almindelig hverdag, fordi jeg synes, det er det VILDESTE DRAMA. Hvis man går på en villavej og tænker på, hvad der mon foregår, der bag ruderne, er det jo store følelser – sorg, vrede, jalousi, forelskelse – den slags. Det pirrer mig at få det ned på papir. Men jeg kan også godt lide at lege med sproget, at rime, og tosse med det. Den genre er dejlig,” siger hun. (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

Et andet fremtrædende træk ved Mette Vedsøs forfatterskab er de socialrealistiske beskrivelser af familier fra forskellige miljøer, som fremstilles med mange nuancer; en ressourcestærk familie er for eksempel ikke nødvendigvis en velfungerende eller lykkelig familie. Beskrivelserne af forskellige miljøer ses blandt andet i ”Hest Horse Pferd Cheval Love”, hvor bedsteveninderne Naja og Taxa har forskellige baggrunde, og i "Happy Happy", hvor den fattige Urban møder overklassen.

Samtidig handler Vedsøs bøger om den begyndende teenagetid; om kroppen, der udvikler sig og den første kæreste. Om venskaber, der udvikler sig – nogle gange i hver sin retning. Om relationer til forældre, der måske ikke har det største overskud, og hvor børnene i nogle tilfælde tager alt for meget hensyn til deres forældres holdninger og følelser.

Centralt i Mette Vedsøs forfatterskab er også, at alle hovedkaraktererne i ”Død og citronmåne”, ”Stav til psyko” og Vera-serien flytter til en ny by og skal starte i en ny klasse. I både ”Stav til psyko” og ”Død og citronmåne” er hovedpersonen en dreng, der flytter ind over for en pige, som han ender med at blive venner med. I Vera-serien er hovedpersonen en pige, som skal finde sig til rette i sin nye tilværelse på landet.

Mette Vedsø skriver om disse temaer i et simpelt og realistisk sprog. Når hun skriver, stræber hun altid efter, at: ”(…) sproget lægger sig over historiens motor, men samtidig at det ikke distancerer. Jeg arbejder på, at mine tekster både har litterær kvalitet og samtidig er tilgængelige for børn, at de mærker et ligeværd, et nærvær, en stemme, der trænger rent igennem,” siger hun (Martine Stock: Interview med Mette Vedsø. Forfatterweb, 2015-03-16).

Beslægtede forfatterskaber

Mette Vedsø læser selv mange børnebøger, især lidt mere eksperimenterende bøger: ”Jeg finder inspiration her og bliver ydmyg og duperet over, hvor fedt andre har fået skruet en historie sammen. Hverdag og følelser gør et stort indtryk på mig, plus det at kunne noget med sproget. Forfattere der kan det, sluger jeg råt – både voksen- og børneforfattere,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05). Blandt Mette Vedsøs yndlingsforfattere er Naja Marie Aidt, Astrid Lindgren og Kim Fupz Aakeson, der ligesom forfatteren selv skriver tekster med litterær kvalitet til børn og unge.

I sit forfatterskab skriver Mette Vedsø om hverdagen og følelser; om de første teenageår med kroppe, der forandrer sig, og om alvorlige emner såsom skilsmisse, alkoholisme, død og vold. Det er seriøse temaer, som forfatter Morten Dürr også kredser om i sit forfatterskab, blandt andet med bogen ”Hviskelegen” (2011), der handler om vold mod børn. Derudover skriver han også om ensomhed, sorg og frygt, hvilket er følelser, som karaktererne i Mette Vedsøs bøger også stifter bekendtskab med. En anden forfatter, der berører tunge og tankevækkende temaer, er Renée Toft Simonsen, der gennem sine bøger om pigen Karla, forholder sig til svære spørgsmål som mobning, religion og racisme.

Mette Vedsø skriver også om kulturforskelle i børnebøgerne ”Kærlighedskødboller” (2011) og ”Kaffe i kommoden” (2014), hvilket er et tema, som blandt andre Manu Sareen skriver om i ”Klods-Hassan” (2011) og bøgerne om Iqbal Farooq. Når hun i "Happy Happy" skriver om forskellen på rig og fattig, ligner det Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakesons "Au pair" (2022), der har samme tema, tilsat et ekstra perspektiv om forskellene på land og by.

Relaterede forfattere