Manu Sareen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2026

Hovedforfatter

Charlotte Holm Kiesow
cand.comm., 2011

Politikeren og forfatter Manu Sareen har skrevet bøger om den dansk indiske københavnerdreng Iqbal Farooq siden 2006. Skrivestilen er humoristisk, og temaet er mangfoldighed, integration og kulturmøder.

På trods af – eller måske på grund af? – Farooq-familiens indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der modigt forsvarer de danske nationalværdier mod alskens danske, såvel som udenlandske, skurke. I Iqbal Farooq-serien skal konspirationer mod nationen nemlig standses, og katastrofer forhindres – mens humoren, gadeslang og bandeord fyger rundt i luften. Alt sammen i et trygt børneunivers.

Indledning

Manu Sareen er et kendt ansigt fra medierne, hvor han ofte bliver spurgt om både integration og sine politiske holdninger. Integration kender han til, ikke blot ud fra sit fagfelt som socialpædagog, men også på et personligt plan, idet hans forældre stammer fra Indien. Han sidder desuden i Københavns Borgerrepræsentation for det Radikale Venstre og har været opstillet til folketingsvalgene i 2005 og 2007.

Dette portræt skal dog handle om forfatteren Manu Sareen, som har skrevet børnebøgerne om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq. Iqbal og hans skøre, rare og sjove familie er omdrejningspunktet i flere hæsblæsende eventyr, og på trods af – eller måske på grund af – deres indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der forsvarer de danske nationalværdier.

Baggrund

Manu Sareen er en mand med mange kasketter på. Han er uddannet socialpædagog, fungerer som integrationskonsulent, er politiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og har også kunnet skrive børnebogsforfatter på sit CV siden 2006, hvor den første bog i serien om Iqbal Farooq udkom.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Manu Sareen skulle blive nogle af delene, da han fødtes i Indien i 1967. Mens Manu endnu var lille, emigrerede familien Sareen i 1971 til Danmark og bosatte sig på Islands Brygge i København, hvor hans forældre havde en butik og arbejdede på livet løs. Forældrene har altid spillet en central rolle i Manu Sareens liv: “Mine forældre har knoklet fra det øjeblik, de kom til Danmark. De har haft tusind jobs og har altid været meget ihærdige. Hvis din far ligger på sofaen og stener fjernsyn, er dét dit forbillede. Hvis din far bestiller noget og klarer sig selv, er dét dit forbillede. Det er meget simpelt. Mine forældes driftighed og moral har reddet mig.” [4].

Efter nogle vilde ungdomsår drog Manu Sareen til Indien med en rygsæk på ryggen, som så mange andre unge danskere. I Sareens tilfælde for at opleve sit eget fødeland.

Foto: Henrik Ploug / Ritzau Scanpix

Født
16. maj 1967 i Indien.
Uddannelse
Socialpædagog.
Debut
Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Carlsen, 2006.
Litteraturpriser
BMF børnebogspris, 2007. Orlaprisen, 2008. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2010. Lærercentrenes Forfatterpris, 2015.
Seneste udgivelse
Håndbog til familier med ADHD. People's, 2026.
Inspiration
Mine forældre.

På et senere tidspunkt opdagede Sareen, at han havde flair for børn, og på den måde blev han inspireret til uddannelsen som socialpædagog. Med Indiensrejsen og uddannelsen i bagagen begyndte han at arbejde med minoritetsunge og -børn.

Han har endvidere arbejdet med kvinder og børn, der har været udsat for overgreb, og har arbejdet på et børnehjem, samt i Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune. Siden 1999 har han arbejdet som etnisk konsulent og har derudover skrevet forskellige faglitterære bøger om integration og socialpædagogik.

At han også siden 2002 har haft et embede som lokalpolitiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation er alment kendt. Men i 2006 udkom hans første børnebog om Iqbal Farooq, og rimer lokalpolitiker egentlig på børnebogsforfatter?

I Sareens tilfælde rimer det udmærket. For ideen til at begynde at skrive børnebøger affødtes af hans ide ’Perkerkanonen’, der var en modkanon til tidligere kulturminister Brian Mikkelsens Kulturkanon. Manu Sareen fik positiv respons på sin alternative kanon, men blev gang på gang spurgt: ’Hvorfor er der ikke skrevet noget børnelitteratur på Perkerkanonen?’ Sareen syntes, at det var et godt spørgsmål, og sagde: ”Minoritetsbørn og danske børn skal også have lov til at læse noget, der foregår i Danmark i en minoritetskontekst.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Der går en rød tråd igennem Manu Sareens forfatterskab og liv, og det er integration. Men hvad betyder ordet ’integration’ for Sareen? Han siger: “For at gøre det meget kort betyder integration for mig, at man tager to dele og smelter sammen til noget tredje på en eller anden måde. Uden at man nødvendigvis behøver give tabt for sine værdier. En eller anden form for samhørighed. Det kan også være en følelse eller noget fysisk. Det kan være en følelse af at høre til.” [1]

Sareen trækker på sine egne livserfaringer som indvandrer i det danske samfund igennem hele sit professionelle liv, som breder sig ud over mange forskellige platforme. Om det er politik, social- og integrationsarbejde eller børnebøger, så synes hans primære fokus at være kulturer (i flertal!) og hvordan man bedst muligt nærmer sig hinanden trods forskelle.

Hans bidrag til dansk kultur er bl.a. børnebøger, der handler om at vokse op i en multietnisk og -religiøs kontekst med et virvar af værdier, holdninger, livsstile og traditioner. Alt sammen med udgangspunkt i en københavnsk virkelighed, der i skrivestil, nådesløst og med et bredt smil, parodieres for fuld skrue. Og man kan ellers ikke beskylde Sareen for i andre sammenhænge at tage let på integrationsproblematikker. Om den muntre tone i børnebøgerne forklarer han:“Det der kulturmøde, eller sammenstødet … vi kan tude over det, vi kan græde over det og brokke os over det, men vi kan også grine af det. Vi kan også grine sammen af det.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).

Den måde, man griner bedst af det på, er ved at karikere alle stereotyper, men i et trygt børneunivers, hvor konflikterne ikke er større, end at man stadig kan være venner og tale sammen.

Sareen har selv boet i Blågårdsgade i en længere periode, og hans skrivestil rammer tonen. Han har tjek på accenterne, gadeslang og væremåderne fra storbyen. Små hverdagsagtige kultursituationer føres helt ud i ekstremer, så det næsten føles som at læse en tegnefilm.

Manu Sareen påpeger, at kultur og kunst er en arena, hvor integration og indvandring har været usynlig i mange år og gør med sine børnebøger op med tavsheden. Det virker meget karakteristisk for Sareen, at han på aktivistisk vis med udgangspunkt i sin perkerkanon igangsætter et forfatterakademi for unge indvandrere på Vallekilde Højskole.

Og her til sidst: Hvad synes børnene om hans bøger? Det lader til, at de elsker dem. De har i hvert fald stemt ham ind som vinder af Orlaprisen i 2008 med 11.400 stemmer. Og det er både gammeldanske og nydanske børn, der er faldet for Farooq-familien. De såkaldt nydanske måske endda lidt mere, ifølge Sareen:

"De har også ligget flade af grin. Oven i købet har de forstået en tak ekstra i forhold til de danske læsere. De fanger nogle ekstra nuancer, fordi de har levet i det." [2]

Beslægtede forfatterskaber

Man kan sammenligne Manu Sareens Iqbal Farooq-serie med Bjarne Reuters fortællinger om Bertram, der strækker sig over i alt seks bøger. I Reuters humoristiske serie kommer hovedpersonen blot fra Vanløse, og familien er pæredansk og lever “på bunden af samfundstønden”, som Reuter kalder det. Her følger vi drengen Bertram og hans fattige familie, der med en skør og småsvindlende onkel i spidsen bliver viklet ind i de utroligste eventyr. Såvel Bertram-bøgene som Iqbal Farooq-serien er forfriskende både i sprog, tone og situationer, men under overfladen lurer alvoren – i Bertrambøgerne i form af blandt andet sociale problemer og mobning, og i Iqbal Farooq-bøgerne i form af svære kulturmøder.