Renée Toft Simonsen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2024
Karen Fjordside Pontoppidan
stud.mag., 2019

Hovedforfatter

Susanne Nørgaard
stud.mag., 2006

Børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen skriver bøger, der tager udgangspunkt i den virkelighed nutidens børn vokser op i. Emner som skilsmisse, venskab, kærlighed, integration og alternative familieformer tages op i et politisk ukorrekt og børnevenligt sprog sammen med farverige illustrationer. Ligesom i den populære Karla, der er skilsmissebarn og har en alkoholiseret far, og oplever at blive svigtet af sin bedste veninde, er det også i ”Børnene fra Sølvgade” børnene der er fortællingens helte.

Baggrund

Renée Toft Simonsen er vokset op som den mellemste søster af tre i en kernefamilie i Århus. Som teenager blev hun model og sendt til New York, hvor hun i 1982 blev kåret til “Face of the Eighties”. Hun valgte dog at droppe sin glamourøse modelkarriere allerede som 24-årig og flyttede hjem til Danmark, hvor hun tog sin studentereksamen i Århus og fik to børn med erhvervsmanden Kristian Sandvad. I 1995 gik de fra hinanden, og Renée Toft Simonsen slog sig ned i en villa i Risskov. I 2000 blev hun gift med popsangeren Thomas Helmig, som hun havde fået barn med i 1998. I 2002 blev hun færdig som psykolog fra Århus Universitet.

”Man er jo ligesom født af en mor, der engang har været sammen med en far, og så er det de to mennesker, man har som forældre resten af vejen, ik’ sandt? Men sådan behøver det altså ikke at være. Nogle gange kan man godt vælge nogle nye forældre, hvis dem, man har, er gået i stykker, eller hvis man bare har brug for det. Det havde vi, for vi havde ikke nogen.”

Børnene fra Sølvgade”, s. 9.

Foto: Politikens forlag

Født
12. maj 1965 i Århus, Danmark.
Uddannelse
Cand.psych. ved Århus Universitet, 2002.
Debut
Karlas Kabale, 2003.
Litteraturpriser
Bog- og Papirbranchens (BMF) børnebogspris, 2004.
Seneste udgivelse
Børnene fra Sølvgade slår rødder. Politiken, 2024.

Efter studierne søgte hun en ph.d.-stilling - for at undersøge påvirkningen af et foster under en graviditet. Hun fik stillingen, men takkede ved nærmere eftertanke nej: “Jeg vil ikke have en stresset hverdag. Det ville gå for meget ud over familien. Desuden trængte jeg til at få tid og plads til at finde mig selv og mine følelser. Jeg ville ikke længere bevise, at jeg er klog.” [1].

I stedet for en fremtid som forsker fandt Renée Toft Simonsen på noget andet, for når man er barn af 70’erne, er det ikke nok at være nogens mor: “Jeg er jo opdraget med frigørelse og ligestilling, så det der med bare at gå hjemme ved kødgryderne og sørge for sine børn, det er jo overhovedet ikke fyldestgørende, vel.” [2]. Valget faldt i stedet, godt opfordret af hendes mand Thomas Helmig, på børnebøger, som hun kunne skrive hjemmefra. Debuten “Karlas kabale” udkom i 2003 og er siden blevet fulgt op af fire andre Karla-bøger samt to bøger om Karlas lillebror, som Simonsen besluttede at give sin egen serie til de mindste. Endvidere har hun skrevet bogen “Anthony Greenwood og den amerikanske præsident”, som er baseret på de godnathistorier, som hendes mand fortæller til børnene, samt en læs-let bog, “Den sejeste”.

Derudover har Renée Toft Simonsen skrevet bidrag til diverse antologier om blandt andet kvindeliv, kærlighed og selvrealisering. I 2014 udgav hun selvbiografien ”At finde hjem”, som særligt handler om hendes modelkarriere i 1980’erne, og i 2019 udkom børnebogen ”Børnene fra Sølvgade”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Renée Toft Simonsen læser op af ”Børnene fra Sølvgade”**

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Renée Toft Simonsen skriver socialrealisme i øjenhøjde med de børn, bøgerne henvender sig til. Bøgerne tager udgangspunkt i den hverdag, som mange børn i en moderne familie vokser op i, og de handler om nogle af tidens meget omdiskuterede emner som alternative familieformer, ensomhed, mobning, racisme, integration, misbrug og forbrugssamfund.

Hun skildrer en moderne verden, hvor der er behov for mere hensynsfuldhed over for hinanden og mere rummelighed i forhold til, hvad der opfattes som normalt: “Jeg vil gerne vise, at det er okay at være forskellige. Det er de helt banale sandheder, som jeg ikke synes, man kan blive træt af. Det er de indre værdier, det kommer an på, og ikke om der står Converse på skoene, eller om man er anderledes. Jeg vil ikke moralisere over for ungerne, men jeg håber, at jeg som forfatter kan give mine værdier videre.” [3].

Den måde, hun tematiserer den sammenbragte familie på, er et eksempel på dette. I Simonsens bøger er en familie ikke en traditionel konstellation af far, mor og børn, men viser i stedet familier af mange typer med papfædre, forældre af samme køn, plastikonkler og og halvsøskende. Familien er i Simonsens bøger også udtryk for en mere generel åbenhed overfor andre, som f.eks. hjemløse eller indvandrere. At have stærke venskaber, må man forstå, er lige så vigtigt som at have en god familie, og kærligheden, hvad enten den er familiær eller venskabelig, er således også et centralt tema for Renée Toft Simonsen.

Beslægtede forfatterskaber

De alvorlige temaer blødes op af søde og morsomme fortællinger fra børns hverdag og af Simonsens uformelle sprog. Tonen er barnlig og fræk, men forfatterens omsorg for karaktererne skinner tydeligt igennem, og de eftertænksomme passager giver fint modspil til de mere pjattede og frække.

Med sin bramfri og til tider politisk ukorrekte stil sætter Simonsen ikke blot gang i børns fantasi, men stikker også til de voksne – f.eks. skriver Merete Reinholdt om ”Børnene i Sølvgade”: ”En og anden kan blive stødt på manchetterne af f.eks. den detaljerede beskrivelse af, hvordan man stjæler i en tøjbutik. De går så glip af den fine underlæggende fortælling.” (Merete Reinholdt: I Renée Toft Simonsens univers stjæler børnene, og mor har druknet sig – og alligevel er det hele hyggeligt. Berlingske, 2019-05-24).

Socialrealisme er en stærk tendens i børne- og ungdomslitteraturen, og temaer som sygdom, død, sorg, fattigdom, fremmedhed, venskaber, kærlighed og tolerance får plads.

Hvordan man lærer at leve med alvorlig sygdom er temaet i Jesper Wung-Sungs ”Ud med Knud” (2014), hvor man følger den kræftramte dreng William. Sygdomstemaet er også centralt for Wung-Sungs børnebog ”Lillefingeren” (2017) fra serien om lillebror Finn og storebror Arne. Her er det søskendekærligheden mellem brødrene, der bliver redningen på Arnes sygdom.

At kunne løsne barsk socialrealisme op med sødme og humor mestres også af Katrine Assel i ”Månen er en højtaler” (2017), som handler om Alvin, der bor alene med sin OCD-ramte mor og savner en far.

Også forfatterne Manu Sareen og Morten Dürr er eksempler på forfattere, der skriver socialrealistisk. I Sareens bøger om Iqbal Farooq, (den første fra 2006) og Dürrs ”Slip aldrig Samiras hånd” (2007) er venskab på tværs af kulturer og nationaliteter centrale temaer.

Eftertænksomme børn, som man finder i Renée Toft Simonsens bøger, genfindes i Mette Vedsøs bøger om den eftertænksomme Tove. ”Tove tænker – Alene i London” (2017) er efterfølgeren til ”Tove tænker – Dobbelt så gammel”, der var nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børn og unge i 2016.

Forståelse for folk, der er anderledes, er også temaer for Birgitte Bregnedals bøger. I ”En ven blandt Isbjerge” (2019) flytter Lærke fra Gribskov til Grønland og skal finde ud, hvordan hun falder til i et helt nyt land og blandt fremmede mennesker. For de lidt mindre børn behandles temaer som venskab og mangfoldighed i Katrine Marie Guldagers s nyere børnebogsserie om “Peter Prik”. I “Peter Prik har en traktor” (2006) er det f.eks. en pointe, at har alle skolebørnene har forskellige hudfarver.

Renée Toft Simonsens eget forfatterforbillede er Astrid Lindgren, og inspirationen er at spore i de handlekraftige og karakterstærke børn, der dominerer f.eks. ”Børnene fra Sølvgade”. Deres selvrådende indstilling og insisteren på ”voksen-fri zone” minder på sin vis om Lindgrens karakterer som Karlsson på taget, Pippi Langstrømpe og de seks børn fra Bulderby.

En klassiker-pendant er desuden Bjarne Reuters forfatterskab. I f.eks. bøgerne om Buster, ”Busters verden” (1979), ”Kys stjernerne” (1980) og ”Hvor regnbuen ender” (1982), går socialrealisme hånd i hånd med en varm humor. Også Kim Fupz Aakeson formidler i sit enorme forfatterskab alvorlige og svære emner med humor og ironi. F.eks. i ”Verdens grimmeste pige” (1989), som handler om ’hun’ med de meget store ører.