”Jeg ved faktisk, hvor der er gemt en chokoladeskat, men... sagde Lillebror. Længere nåede han ikke, før kvælerslangen afbrød ham. Først skal vi kysse, sagde den og smaskede lidt. Licky lavede en væmmelig grimasse og spyttede på gulvet, bvar, kysse, det var ulækkert.”
“Lillebror og kysse-kvælerslangen”.
I den første bog om “Lillebror og kyssekvælerslangen” fra 2006 får vi Lillebror som slik-junkie parat til at begå “kriminelle” handlinger for at få sit “stof”, chokoladen, som moren har forbudt. Herfra fantaserer Lillebror sig gennem et tyvetogt, hvor han har en kyssekvælerslange på slæb, som hele tiden vil kysse. Slangen er dog ingen hindring for Lillebror, som forvandler hele sit værelse til en jungle og begiver sig ud på en vild chokoladejagt. I fortsættelsen “Lillebror og Silver” fra 2006 sættes Lillebrors livlige fantasi endnu engang i sving, da moren kræver, at han afleverer to film om slædehunden Silver tilbage til den nabo, han har lånt dem af. Sammen med Silver tager Lillebror i sin fantasi af sted på en farlig mission på Grønland, hvor de jager tyve og bygger en iglo, mens sneen fyger omkring dem.
Ideen med Lillebror-serien er at lade den lille dreng styre, hvornår grænsen mellem fantasi og virkelighed, løgn og sandhed skal sættes. De farverige billeder og de meget fantasifulde fortællinger indfanger en stor del af et børnehavebarns univers – og ikke mindst opmærksomhed. Ved at supplere med situationer fra hverdagen med reprimander fra mor, drillerier fra storebror og oprydning på værelset, formår Renée Toft Simonsen at sætte fingeren på hverdagslivet, som det bliver set gennem en lille drengs øjne.
Renée Toft Simonsen
Børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen skriver bøger, der tager udgangspunkt i den virkelighed nutidens børn vokser op i. Emner som skilsmisse, venskab, kærlighed, integration og alternative fami...
Læs hele forfatterportrættet