”Mimbo Jimbo ruller Mumbo Jumbo rundt i malingen. Så rejser han lærredet op og tager en tennisketsjer og nogle tennisbolde og dypper boldene i sort maling. Han skyder boldene op på billedet. BOING! SPLAT!!”
”Mimbo Jimbo laver kunst”, s. 28-31.
Samme poesi kan findes i flere andre af Strids børnebøger. ”Mimbo Jimbo laver kunst” (2011) er den tredje i billedbogsserien om den blå elefant Mimbo Jimbo. Stregen er enkel, men udtryksfuld, og i fortællingen om den kreative elefant, der ikke kan blive tilfreds med sit maleri, ligger et overordentlig rammende portræt af Kunstneren med stort K.
Intet er godt nok. Mimbo Jimbo finder et kæmpe lærred, hælder gul, blå, grøn og rød maling ud over det, tramper rundt i det, skyder tennisbolde dyppet i maling mod det og stjæler endda en safaribil, så han virkelig kan få bearbejdet sit maleri. Men intet gør udslaget for den stakkels, nedslåede elefantmaler, og først da et tilfældigt uheld indtræffer, ender han med at være tilfreds med sin kreation, og han opnår international anerkendelse for sit ’stærke, chokerende, farlige og vilde’ maleri. En herlig satire over kunstverdenens indretning og samtidig en naturlig fortælling, som mindre børn kan forholde sig til og forstå.
Bøgerne i serien om Mimbo Jimbo – og måske i særdeleshed ”Mimbo Jimbo laver kunst” – regnes som nyklassikere inden for børnelitteratur. Den tredje billedbog om den blå elefant blev da også særdeles godt modtaget af anmelderne. I Jyllands-Posten hed det: ”Billedbogen er fuld af underspillet humor og varme og er et smukt eksempel på, hvordan ord og billeder følges ad i fuldkommen enighed. Ikke en streg er forkert, heller ikke i den karakteristiske håndskrevne tekst, der bliver en del af bogens barnlige, glade charme.” (Karen Lise Søndergaard Brandt: Jakob Martin Strid: Mimbo Jimbo laver kunst. Jyllands-Posten, 2011-10-11).
Jakob Martin Strid
Jakob Martin Strids værker er ofte så detaljerige, at læseren kan gå på opdagelse i hver side i timevis. Ofte ligger politisk indignation og medfølelse for samfundets udstødte som en understrøm i b...
Læs hele forfatterportrættet