Jakob Martin Strid

Genrer og tematikker

Gennem sit forfatterskab har Jakob Martin Strid bevæget sig fra satiriske stregtegninger til smukke akvareller, der bliver udstillet på museer, og selvom formatet måske har ændret sig, er der gennemgående temaer.

Strid har selv fortalt, at han som udgangspunkt ikke har en plan med sine historier, når han starter, men at de vokser frem, mens han skaber billederne. Mange af hans billedbøger indeholder da også samme elementer såsom roadtrips, fællesskab og undertrykkere.

I ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er opretholdelsen af det lille samfunds balance – og epilogen, hvor magtmennesket Kvist har fundet ro i kål- og kartoffeldyrkning – sigende for Jakob Martin Strids længere børnebøger. Den renhjertede devise ’alle skal have det godt’ er til at forstå og noget, som de fleste børn er enige i, og glæden i den lille landsby, der samarbejder, er smittende og naturlig. Kernetemaerne kan være tunge emner som katastrofe, angst, sygdom, krig og klasseforskelle som i ”Den fantastiske bus”, men tilgangen er legende, og hans universer rummer både naivitet, dybde og selvironisk lune. Deres fantasifulde sammensmeltning af realistiske og overnaturlige elementer – og rejsen som en gennemgående trope – giver præg af eventyr, men uden at der af den grund optræder en morale eller belærende elementer.

I ”I form med Tapiren!” foregår der eksempelvis åbenlyst drilleri mellem nogle venner, men der tages ikke afstand fra det. Det er op til oplæseren og barnet selv at diskutere situationen, der kan ligne mobning. I ”Den fantastiske bus” er næsehornet Jackson – der leder arbejdet med at rive vennernes huse ned – en følsom fyr, der kun udfører sine ordrer, fordi han selv er underlagt systemet, og sammen med politiet ender han med at hjælpe vennerne væk fra byen.

Jakob Martin Strids fortælleevne, hans sprudlende fantasi og på én og samme tid enkle, udtryksfulde og detaljerige pen gør ham unægtelig til en af de bedste skabere af børnelitteratur. Børnelitteratur, der – som hans satiriske striber – tager udgangspunkt i samfundets opbygning, at gøre tingene på en anderledes måde og betydningen af at have det godt. At vi alle har det godt.

Beslægtede forfatterskaber

Jakob Martin Strid er blevet sammenlignet med mange tegnere og fortællere, lige fra Claus Deleuran (1946-1996), der selv tegnede og forfattede sin ufuldendte ”Danmarkshistorie for Folket” (1988-1996) og den satiriske ”Rejsen til Saturn” (1977), over forfatteren, lyrikeren og tegneren Rune T. Kiddes (1957-2013) skøre og absurde eventyr som ”Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr” (2003) samt Dan Turèll (1946-1993), som Jakob Martin Strid deler sin sproglige leg, rytme og mundtlige tone med.

Ser man på stribetegningerne med Strid – og i særdeleshed Strids eventyr i den ordløse fantasifortælling ”Strid” (2009) – ligner figurens univers makkerparret Steen og Stoffer. Drengen og hans tigerplysdyr blev skabt af den amerikanske tegner og reklamemand Bill Watson i 1985-1995, og med sin sarkastiske tigerfølgesvend var den evige syvårsdreng på eventyr i umulige afkroge af sin egen fantasi, og især det at skabe var ofte et hovedtema. Billedsiden i ”Strid” er på højde med den ikoniske science fiction-tegner Moebius (1938-2012), som også ”Den fantastiske bus” lægger sig op ad rent illustrativt. Selv har Jakob Martin Strid sammenlignet ”Den fantastiske bus” med Rasmus Klump-bøgerne af Carla og Vilhelm Hansen, i og med, at begge universer tager udgangspunkt i ”dyr bygger ting og kører ud i det blå” [3]Frederik Bjerre AndersenStrid siger ‘fucking nej’ hvis du blander dig i hans…Story på DR., men ”Den fantastiske bus” udviklede sig mere alvorligt end Rasmus Klumps eventyr. Temaerne er tungtvejende, og akvareltegningerne er detaljerige kunstværker.

Selv rummer Jakob Martin Strids bøger mange litterære referencer. Alfahannen Tolstoj i ”Den fantastiske bus” deler eksempelvis navn med den berømte russiske forfatter Lev Tolstoj (1828-1910), der især er kendt for romanerne ”Krig og fred” (1869) og ”Anna Karenina” (1877) samt for i sin alderdom at være anarkist og pacifist, og på sidste billede i ”Den fantastiske bus” sidder de gamle venner Tolstoj og Pierre i hver deres havestol og deler en joint, mens Marcel Prousts bog ”På sporet af den tabte tid” ligger mellem dem – og Tolstoj udbryder, at han ikke har slappet af i 25 år.

Relaterede forfattere