BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære

99 sider, alle ill. i farver, 30 cmUdgivet: 2000

Senest opdateret
  • Anna Møller
    cand.mag., november 2024
  • Anna Møller
    cand.mag., 2013
Hovedforfatter
  • Liva Skogemann
    april 2026

Intro

Fortællingen om en lille bys drama er igen temaet i Jakob Martin Strids knap hundrede sider lange robinsonade af en børnebog, ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” fra 2012. Historien blev i februar 2013 indstillet til Læsernes Bogpris.

”– Man kan kun finde Den Mystiske Ø, hvis kompasset virker – og kompasset virker kun, hvis man har en sten fra Den Mystiske Ø! Det er jo … Det er jo … – Det er et paradox, sagde Professor Glykose.”

Efter en oversigt over de farverige karakterer i det lille samfund Solby hvirvles vi ind i et eftersøgningseventyr med den lille, gule kat Mitcho og hans ven elefanten Sebastian. Ikke ulig en grå version af elefanten Mimbo Jimbo og Strids kattefølgesvend fra den ordløse billedbog fra 2009.

Mitcho og Sebastian finder en flaskepost med et brev og et pærefrø i og ledes på sporet af den forsvundne og retmæssige borgmester i Solby, Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen – i folkemunde JB. Som i ”Da Lille Madsens hus blæste væk” arbejder stort set hele den lille by sammen om deres problem – med undtagelse af Solbys arrige viceborgmester Kvist og hans emsige embedsmænd – og hjælper Mitcho og Sebastian med at udhule den kæmpestore pære, som frøet er blevet til, og flytte ind i den. Efter en dramatisk tur ud i vandet sejler de to venner og deres hjælper Professor Glykose afsted mod Den Mystiske Ø for at finde deres forsvundne borgmester.

”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er detaljerig og farvestrålende og med forklarende små tekster, så man kan gå på opdagelse i billederne. De personer, som Mitcho, Sebastian og Professor Glykose møder, er ligeledes koleriske og excentriske, og naturligvis er de alle sammen inviteret med til fest, når hele byen fejrer JBs hjemkomst sidst i fortællingen: ”Og så holdt de en kæmpe fest, og alle fra byen var med, og alle havde det rart og hyggeligt. Og Kaptajn Camenberg og hans grusomme pirater og Ulysses Karlsen og hans Frygtelige Sødrage kom også og blev til middag”.

Jakob Martin Strid

Jakob Martin Strids værker er ofte så detaljerige, at læseren kan gå på opdagelse i hver side i timevis. Ofte ligger politisk indignation og medfølelse for samfundets udstødte som en understrøm i b...

Opdag andre bøger