”I det ligblege lys fra lysstofrøret over køkkenvasken kunne han skelne en slank ung mand cirka på hans egen alder der stod sammenfalden mod dørkarmen som et spørgsmålstegn med en uordentlig bunke aviser under den ene arm og den anden kastet op for ansigtet som om han skammede sig. Det var Josef Kavalier, sagde mrs. Klayman og gav Sammy et hjælpsomt skub mod væggen, hendes bror Emils søn, som var kommet til New York her i aften med en Greyhoundbus, hele vejen fra San Francisco.”
“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, s. 12.
Handlingen udspiller sig i tegneseriens gyldne æra, fra Superman begynder at udkomme regelmæssigt i 1938, til branchen under indtryk af almindelig kommunistforskrækkelse og nogle brutale Senats-høringer i midten af halvtredserne underkaster sig en frivillig censur, kendt som The Comics Code. Den unge jøde Josef Kavalier er født og opvokset i Prag. Han har gået på Kunstakademiet og han har stået i lære hos en af udbryderkongen Houdinis elever. I 1939 flygter han fra nazisterne til New York, hvor han finder husly i en lille lejlighed på Brooklyn hos sin faster Ethel og hendes syttenårige søn Sammy Clayman. Sam er en brillant skribent og ser straks muligheder i sin tjekkiske fætter. De bliver et makkerpar, kendt som Clay & Kavalier, og når tegneserieverdens top med fortællingen om udbryderkunstneren Eskapisten inspireret af Kavaliers baggrund. “Ingen håndjern kan holde ham. Ingen låse er sikre. Han redder dem der er fanget i tyranniets og uretfærdighedens lænker. Houdini, men blandet med Robin Hood og en lille smule Albert Schweitzer.” (s. 148).
Undervejs knytter de bånd til frisindet og ekstravaganzaen personificeret i Kavaliers store kærlighed Rosa Saks og forskellige kunstnere og skuespillere, men de må hele tiden kæmpe med moralsk forhudsforsnævring, grådighed og dumhed i deres omgivelser – ikke mindst Clay som har fornøjelsen af at være Chabons bøsse i fortællingen. Ud over almindelige snerper og fordomsfulde myndigheder, bliver de lagt for had af en lille lomme af amerikanske nazister og udnyttet af benhårde pengefolk i forlagsverdenen. Mange af hændelserne er hentet i biografien hos kendte tegneserieskabere som Jack Kirby, Stan Lee, Jerry Siegel, Joe Shuster og Will Eisner.
Som periodestykke står fortællingen med raster og primærfarver. New York springer frem med travle mænd i kamgarnshabitter på Times Square og larmen fra baseball-publikum på Ebbets Field. Afstikkerne til mellemkrigstidens Centraleuropa stinker af brunkul og hviner af sporvognsskinner.
Michael Chabon
Når Pulitzer prisvinderen Michael Chabon henvender sig til voksne, er det med et kritisk øje på det amerikanske samfund. I hovedværkerne spejler han amerikanernes behandling af jøder i jødernes beh...
Læs hele forfatterportrættet
