”Sorg er ikke florlet; den er substantiel, tyngende, noget uigennemsigtigt. Vægten er tungest om morgenen, efter søvnen: et hjerte af bly, en stædig virkelighed, der nægter at give efter. Jeg kommer aldrig til at se min far igen. Aldrig igen.”
”Noter om sorg”, s. 33.
Chimamanda Ngozi Adichies ”Notes on Grief” fra 2021 (”Noter om sorg”, 2021) er skrevet i ugerne og månederne efter dødsfaldet, og bogen er en bearbejdet udgave af en tekst, der oprindeligt blev udgivet i ”The New Yorker”. Bogen er et erindringsessay, og teksten er både Adichies følelsesladede afsked med hendes elskede far og en hengiven hyldest til ham. Bogen er også en undersøgelse af sorgens natur, hvor forfatteren går konkret og kropsligt til værks. Adichie skriver for eksempel, at ”jeg føler en tung, frygtelig vægt på mit bryst” (s. 12), og ”Jeg vidste ikke, at vi græder med musklerne.” (s. 11). Adichie reflekterer også over forholdet mellem sprog og sorg, og over hvor forskelligt sorg kommer til udtryk i henholdsvis amerikansk og nigeriansk kultur. Således bevæger teksten sig konstant fra det personlige til det universelt relevante.
Med coronapandemien som bagtæppe kommer ”Noter om sorg” også til at handle om sorg og zoom, om hvordan man sørger digitalt, og på afstand.
Chimamanda Ngozi Adichies sprog om sorg er både præcist og poetisk, mens erindringssproget om faren er mere fortællende og anekdotisk, men uanset stil skriver Adichie velformuleret og med stort nærvær. ”Noter om sorg” er et poetisk og fænomenologisk indblik i sorgens og kærlighedens væsen.
Chimamanda Ngozi Adichie
Den nigeriansk amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie bliver ved med at imponere anmeldere verden over. Mængden af fornemme priser vidner om den litterære succes, og hendes roman ”Americana...
Læs hele forfatterportrættet
