Michael Chabon

Emneord:

Senest opdateret

Christian Jess Rasmussen
cand.mag., 2013

Hovedforfatter

Niels Vestergaard
cand.mag. og journalist, 2010

Når Pulitzer prisvinderen Michael Chabon henvender sig til voksne, er det med et kritisk øje på det amerikanske samfund. I hovedværkerne spejler han amerikanernes behandling af jøder i jødernes behandling af homoseksuelle, men i modsætning til meget af den tematisk beslægtede minoritetslitteratur er der tale om sprudlende episke forløb, som smelter mytologi sammen med pulp og populærkultur, og samfundskritikken er næppe mere end et påskud for virkelighedsflugt. Chabon nyder at isolere sig i fortællingernes eventyrlige verden og videreformidle oplevelsen til læseren. Budskaber er i den forstand underordnede, og han vælger frit og ubekymret mellem redskaber og genrer. Han har gennem årene gjort sig i så forskellige udtryk som magisk realisme, noirkrimi, fantasy, børne og ungdomsbøger og noveller. Priser, anmelderroser og høje salgstal har været en del af karrieren siden debuten med “Pittsburgh mysterierne” i 1988, og Michael Chabon regnes med god grund for en af de fremmeste repræsentanter for den nye generation af nordamerikanske forfattere, der også tæller navne som Jonathan Lethem, Rick Moody og Jennifer Egan.

Baggrund

Som enhver rask bogorm har Michael Chabon en stribe kære barndomsminder om møder med bøger og tegneserier, som fik afgørende betydning for hans senere forfatterskab: “Det er læsningens henrykkelse og ikke bøgernes indhold som sådan, jeg husker bedst fra min barndom som bogorm. Læsning var ikke en intellektuel oplevelse, men snarere en sanseoplevelse – og en oplevelse jeg bliver mindet om, hver gang jeg træder ind i et antikvariat og møder duften af gamle bøger. Pulsen ryger i vejret, maven trækker sig sammen i spænding: Hvilken bog finder jeg mon denne gang? Den duft af gamle bøger er et universelt sprog, som alle bogorme i verden forstår.” [1].

”Kavalier & Clays lange produktion – og den sande historie om Eskapistens fødsel – begyndte i 1939, hen mod slutningen af oktober, den nat Sammys mor stormede ind på hans værelse, bankede med ringen og jernknoerne på sin venstre hånd på siden af hans kranium og gav ham besked på at rykke sig så der blev plads i sengen til hans fætter fra Prag.”

“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, s. 12.

Foto: Redux / Ritzau Scanpix

Født
24. maj 1963.
Uddannelse
Bachelor fra University of Pittsburgh, 1984. Master i ‘creative writing’ fra University of California, 1987.
Debut
The Mysteries of Pittsburgh, 1988.
Litteraturpriser
Publishers Weekly best books, 1995. Scripter Award, 2000. Pulitzer-prisen, 2001. Nebula Award for bedste roman, 2007. Hugo Award for Best Novel, 2008.
Seneste udgivelse
Wonderboys. Rosenkilde & Bahnhof, 2013. ( Wonder Boys. 1995). Oversætter: Juliane Wammen. Roman.

Michael Chabon er ud af en jødisk middelklassefamilie på den amerikanske Østkyst. Faren var hospitalsdirektør og moren advokat. De første år boede de i hovedstaden Washington. Seks år inde i Michael Chabons liv flyttede de til en by i staten Maryland, som stort set ikke bestod af andet end nogle gader og huse og et byskilt, som sagde Columbia. Der var ikke tale om en udørksflække, men et projekt i sin vorden, en by som var ved at blive bygget op fra grunden. De var i Chabons erindring kolonialister i en drøm, immigranter i et nyt land, som stadig kun fandtes på papir. Han hængte papiret, tegningerne over den nye by, op på sit værelse, og når han var kommet i seng og lå og læste “Hobbitten” eller “Superman” eller en anden af hans rejseguider ind i fantasiens verden, hændte det, at han kastede et blik op på det, og tog en afstikker langs de skitserede veje.

“Virkelighedsflugt har altid sådan en negativ klang. Men for mig at se er der da et helt enormt potentiale i at kunne lade sig transportere væk fra sit virkelige liv. Når man er helt opslugt af en historie, glemmer man samtidig de sorger og bekymringer, der ellers tynger en i det daglige og man får et nyt perspektiv på det hele”, siger Michael Chabon i et interview med Politiken den 30. september 2006. “Jeg kan for eksempel huske, hvordan jeg en gang, da mine forældre havde sendt mig på sommerlejr, efter de var blevet skilt, var rigtig ked af det og følte, at ingen gad være sammen med mig. Men så havde jeg heldigvis en stak tegneserier med, og dem lå jeg så og læste under et træ ude i en skov, og jeg glemte lykkeligt alt omkring mig – og var glad!”

Som teenager fortsatte flugten ind i voksenlitteraturen. Af værker “som ændrede mit liv” nævner Chabon blandt andre Jorge Luis Borges’ “Labyrinter”, Vladimir Nabokovs “Lolita”, F. Scott Fitzgeralds “Den store Gatsby” og Gabriel Garcia Marquezes “Kærlighed i koleraens tid”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Michael Chabon undslipper de fleste litterære kategorier eller påkalder sig dem alle med sine mange genreskift. Han er på en gang krimi-, eventyr-, fantasy- og børnebogsforfatter. Han er også realist, magisk realist og essayist. Eller så er han ingen af delene, men blot og bart fortæller med en håndfuld narrative, tematiske og stilistiske kendetegn, som binder de spredte værker sammen: lange flydende sætningsforløb, et stort episk format, masser af mytologiske referencer, tilbagevendende tematisering af amerikansk samtidshistorie, populærkultur, jødedom og homoseksualitet.

The media is the message, sagde hans landsmand Marshall McLuhan. Hos Michal Chabon virker litteraturen som beskeden, og alt andet som redskaber i arbejdet med at fremkalde den. Alle de ligtorne, udståender, traumer, tvivl og fortvivlelser, som låner nerve og nødvendighed til andre forfatterskaber er for ham blot endnu en svensknøgle i værktøjskassen. Selv den tilbagevendende, følsomme, unge, homoseksuelle, jødiske mand med alle hans problemer med familie og samfund virker mest som et påskud, og måske er Chabon allerbedst, når han slipper ham og begiver sig ud i de rene eventyruniverser med sine bøger til børn, unge og deres forældre.

Det som har påvirket ham, er læseoplevelsen. Det er den, han forfølger, det er den han skaber og genskaber, ikke kun for sit publikum, men også for sig selv, når han sætter sig til computeren. “Når arbejdet går rigtigt godt, kan jeg godt lide at læne mig tilbage i stolen og betragte det hele – det lille kontor i baghaven, hvor jeg sidder og skriver, omgivet af bøger i lampens skær, der laver en beskyttende skal omkring mig og mit arbejde. Så sidder jeg der i min egen lille boble og er lykkeligt alene. Det er noget, jeg ser frem til hele dagen – det tidspunkt hvor ungerne er blevet lagt i seng, og konen er gået til ro, og min arbejdsdag kan begynde.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Michael Chabon er en del af en ny yngre generation af amerikanske forfattere, som især har taget deres barndoms fascination af tegneserier, science fiction, tv-serier og film med sig ind i deres forfatterskab, ligesom historierne tit finder sted eller i hvert fald refererer til deres barndoms årti, 1970’erne. Jonathan Lethems ”The Fortress of Solitude” (2003) beskriver ligesom Chabons ”Telegraph Avenue” et venskab mellem en sort og en hvid dreng med homoerotiske undertoner og er også funderet i tegneserieverdenens fabulering og 70’ernes populærmusik.

Rick Moodys ”The Ice Storm” omhandler også både tegneserielæsning og seksuelle tabuer, herunder homoseksualitet i 1970’erne. Den kontrafaktiske science fiction-historie i ”The Yiddish Policemen’s Union” minder om Philip K. Dicks kontrafaktiske roman ”The Man in the High Castle” fra 1962 eller Philip Roths ”The Plot Against America” fra 2004, som begge beskriver et kontrafaktisk USA, hvor nazismen får overtaget. Chabons genrelitteratur minder om de store attenhundredtalsforfattere, Alexandre Dumas, Mark Twain eller Jules Verne for den sags skyld.