Tore Renberg

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2024

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2012

Med bogen ”Mig og Yngve” blev kimen lagt til norske Tore Renbergs store gennembrud, og den er samtidig startskud til den populære serie om Jarle Klepp. Serien fanger stemningen og tidsånden i 1990’erne, og har man været ung i dette årti, vil man kunne genkende de samtidsreferencer, der danner rammen om den unge Jarles liv. Renbergs fortællinger om Jarle er humoristiske, tåkrummende og hjerteskærende, og man kan ikke undgå at holde af den kejtede dreng, der går så grueligt meget igennem i de svære ungdomsår, hvor han kæmper for at finde sig selv.

Baggrund

Tore Renberg blev født i Stavanger i 1972, hvor han voksede op med sin mor, der var sekretær, sin far, der var lærer og sin bror. Han har gået på Gosen og Madlavoll skole, og efterfølgende på samfundslinjen på Stavanger Katedralskole, hvorefter han rejste til Bergen for at tage sin studentereksamen ved UiB. I 1992-1995 studerede han på universitetet i Bergen, hvor han læste litteraturvidenskab og filosofi.

”… Jesus and Mary Chains Psycho Candy, den har han fandeme ikke hørt, det er sgu helt sikkert, så det er den du skal nævne: Psycho Candy, skal du sige. Ikke bandet, bare titlen på lp’en, som om du glemmer at sige bandets navn fordi det er så almindeligt for dig…”

”Mig og Yngve”, s. 151.

Som 14-årig, da Tore Renberg læste Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf”, besluttede han sig for, at han ville være forfatter. Som 16-årig fik Renberg publiceret sin første tekst i antologien ”Ung88” udgivet af norske Gyldendal. I 1990’erne mødte han forfatteren Karl Ove Knausgård på studenterradioen i Bergen, hvilket inspirerede til flere kritiske artikler i blandt andet tidsskrifterne Studvest, Morgenbladet og Vinduet. I 1995 skrev Renberg kontrakt med Tiden Norsk Forlag, hvor han udgav sin første bog, ”Sovende floke”.

Foto: Tommy Ellingsen

Født
3. august 1972 i Stavanger, Norge.
Uddannelse
Samfundslinjen ved Stavanger Katedralskole, studentereksamen ved UiB og filosofi og litteraturvidenskab på Universitetet i Bergen.
Debut
Sovende floke. 1995.
Litteraturpriser
Tarjei Vesaas debutantpris, 1995. P2-lytternes romanpris, 2005. Bokhandlerprisen, 2008. Kulturdepartementets pris for bedste billedbog, 2010.
Seneste udgivelse
Lungeflydeprøven : forsvar for en ung kvinde, som var mistænkt for spædbarnsdrab. Gutkind, 2024. (Lungeflyteprøven, 2023). Oversat af Charlotte A.E. Glahn. Roman.
Inspiration
Selma Lagerlöf, Halldor Laxness og Honoré de Balzac. The Smiths, Pere Ubu, Talking Heads, Japan, Bob Hund, TAV!, Depeche Mode og Duran Duran.

Renberg flyttede herefter til hovedstaden ud fra en forståelse af, at det kun var her, man som forfatter kunne etablere sig, hvis man ønskede sig en litterær karriere. Om perioden har Renberg udtalt: ”Jeg ville være forfatter, og jeg drømte om en høj position i det litterære miljø. Jeg var villig til at arbejde hårdt for at nå det. Som praktikant fra provinsen stormede jeg grøn og sulten mod eliten, som jeg ønskede at være en del af. Og denne karakter, den studerende Tore Renberg, var et let bytte for hvad som helst.” (Olav Østrem: Ut af floken. Klassekampen, 2009-02-28).

De næste år deltog Renberg aktivt i den kritiske debat blandt andet som en del af redaktionen på tidsskriftet Vagant. I 1996 skrev han romanen ”Matriarkat”, og med denne udgivelse blev Renberg udråbt som en væsentlig stemme i den norske samtidslitteratur. Efter et par år som programleder på NRK2s ’Leseforeningen’ besluttede Renberg at koncentrere sig fuldt ud om karrieren som forfatter. Han havde på dette tidspunkt været bosat i Bergen i lidt over fem år, men besluttede sig nu for at rykke teltpløkkerne op og vende tilbage til hjemstavnen Stavanger.

I 2001 begyndte Renberg at skrive ”Mig og Yngve”, der udkom i 2003 og blev startskuddet på serien om Jarle Klepp, der for alvor etablerede Renberg som anerkendt forfatter. Andet bind i serien, ”Kompani Orheim”, blev hans definitive gennembrud, hvilket blandt andet kom til udtryk gennem en række nomineringer til både kritiske og kommercielle priser. I 2010 begyndte Renberg et samarbejde med illustratoren Øyvind Torseter om børnebøgerne om det nysgerrige og løsningsorienterede søskendepar Hasse og Ine. ”Gi den gas, Ine” udkom i 2010 og året efter udkom ”He he, Hasse”.

Under den norske titel ”Dette er mine gamle dager” udkom femte bind i Jarle Klepp-serien i september 2011. Den samlede serie har nået et oplagstal på over 400.000 eksemplarer i Norge alene og er oversat til elleve sprog.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Den litterære elite, Renberg som ung bestræbte sig på at blive en del af, var repræsentanter for en ideologisk tankegang, hvor man dyrkede utilgængeligheden, modstandens æstetik og litteraturens ubøjelige autonomi. Som ung fandt Renberg denne tankegang tiltrækkende, hvilket kommer til udtryk i forfatterens debut fra 1995, ”Sovende floke”, der er en både stilistisk og sprogligt stram roman. Forblindelsen af det store og vanskelige i litteraturen gjorde, ifølge Renberg selv, at han i sine to første bøger tager afstand til fortællingerne og underholdningen i litteraturen og i stedet lader sig styre af formen og sproget. Det var først i slutningen af 1990’erne, at det gik det op for ham, at han var begyndt at føle et ubehag ved den tænkning, han var blevet en del af, og han bevægede sig i stedet hen mod en stil, han opfattede mere som sin egen. ”Egentlig er jeg bare blevet yngre og yngre siden den gang. Egentlig er det nu jeg debuterer,” fortæller Renberg i et interview. *[2].

Da han flyttede tilbage til Stavanger og påbegyndte serien om Jarle Klepp, lod han den prætentiøse og gammelkloge side af sig selv blive i storbyen. Hans tidlige skrivestil og syn på litteraturen ser han i dag som et udtryk for arrogance og snæversyn, og det er dette elitære syn, som også var herskende i det akademikermiljø, Renberg på humoristisk vis udstiller i ”Charlotte Isabel Hansen”.

Renbergs serie om Jarle handler om den udvikling, vi gennemgår i livet, herunder overgangen fra barn til voksen, teenageår, en insisteren på at være anderledes, forelskelse, ungdomskultur, forholdet mellem forældre og børn, arbejdsløshedsproblematik, alkoholisme og bristede illusioner.

Gennem serien får man at se, hvordan Renberg både værdsætter og mestrer fortællingens kunst. Selv mener Renberg, at det at arbejde med film har gjort ham til en bedre forfatter, og der er tydelige spor fra filmens verden at finde i serien om Jarle. Både ”Mig og Yngve”, ”Kompagni Orheim” og ”Charlotte Isabel Hansen” er meget scenisk opbyggede med korte kapitler, der skildrer specifikke situationer, og som samlet set er fortællingen om et helt liv. I især de to første romaner forstærkes det filmiske ved, at lydsiden til fortællingen er skrevet ind i romanerne i form af et utal af musikalske referencer, bl.a. The Smiths, Stone Roses, The Cure, Pixies og Hüsker Dü. Ligeledes kaster romanerne om sig med rekvisitter fra 90’erne, som Sony walkman, partisantørklædet og udklipsbøger.

Jarle Klepp-serien er et tidsbillede på 1990’ene. Renberg opfatter tiåret som skampletten i det forrige århundrede. Han beskriver det i et interview sådan: *”Nirvana sang ”Here we are now, entertain us!” Vi så Friends i tv, drak cafe latte og sad på universitetet og læste modernistisk litteratur om hvordan lyset faldt ind gennem vinduet og ned på en tekop på køkkenbænken. Golfkrigen så vi på CNN og det som skete i Bosnien, var vi ikke synderligt mærket af.” [2].

Bøgerne er tilført en ungdommelig energi, som kommer til udtryk i jargonen mellem Jarle og Helge, der kalder hinanden Jalle og Hegga og taler i termer son: ”Djises. Har du fået menses på hjernen.” (”Mig og Yngve”, s. 31). Men også i de unges livsmod, måden hvorpå Jarle brager derudad uden styrthjelm på, mens han forsøger at navigere rundt mellem forskellige roller, hvoraf han prøver at sammensætte en identitet, samtidig med at han tror, at han kan redde verden fra dens elendighed.

Beslægtede forfatterskaber

Renberg nævner selv Honoré de Balzac som en af sine inspirationskilder, hvilket kommer til udtryk i serien om Jarle Klepp. Ligesom Balzac bruger Renberg detaljerede beskrivelser af historiske og kulturelle elementer i sine fortællinger. Beskrivelser af blandt andet påklædning, politiske problematikker, punkkulturen, det akademiske miljø, folkets reaktion på prinsesse Dianas død, arbejdsløshed og deklasseringsfrygt danner rammen om de processer, Jarle gennemgår og fungerer samtidig som et vidnesbyrd om Norge i 1990’erne. De minutiøse karakterbeskrivelser, som Renberg mestrer, kan man ligeledes finde hos Balzac.

Tematikkerne i ”Mig og Yngve” – teenageår med forelskelse, kammeratskaber, fester og jalousi – kan man også læse om i Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, Klaus Lynggaards ”Martin og Victoria”, Bjarne Reuters ”Når snerlen blomstrer” og ikke mindst Lars Saabye Christensens ”Beatles”, som også har brugen af musikalske referencer til fælles med Renbergs fortællinger. Det er alle romaner, der skildrer unge på vej mod voksenlivet, der forsøger at finde sig selv.

Tematikken omkring familiens bristede illusioner, som skildres i ”Kompani Orheim”, kan man også læse om i Christian Kampmanns serie om Familien Gregersen og Ulf Starks ”Lad isbjørnene danse”. Den tyranniserende far med et alkoholmisbrug, som optræder i ”Kompagni Orheim”, kan man også finde i Jens Blendstrups ”Gud taler ud” og i Karl Ove Knausgårds roman ”Min kamp”, der tillige fungerer som opvækstskildring med tidsspecifikke referencer.