Foto: Leif R Jansson / Ritzau Scanpix

*Seneste udgivelse

Ulf Stark

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2019

Hovedforfatter

Jens Aage Poulsen
1999

Ulf Stark er en af Sveriges mest læste børne og ungdomsforfattere. Som barn læste Ulf meget og levede sig ofte konkret ind i bøgernes handling. Efter læsning af Astrid Lindgrens Rasmus på farten drog han således selv på farten. Dog ikke længere end til det lokale plejehjem, hvor en ældre beboer fik rollen som "Oskar".

Foto: Leif R Jansson / Ritzau Scanpix

Født
12. juli 1944 i Stureby, Sverige.
Død
13. juni 2017 i Stockholm, Sverige.
Uddannelse
Pædagogik og psykologi. Har arbejdet som lærer.
Debut
Tossehoveder og tørvetrillere, 1985.
Litteraturpriser
Vinder af Bonniers Juniorförlags store børnebogskonkurrence med Tossehoveder og tørvetrillere, 1985. Sveriges författarfonds arbejdsstipendium, 1985. Zilveren Griffel (Holland), 1986. Childrens Book Choice (Belgien), 1986. Nils Holgersson-plakaten for Jaguaren, 1988. Litteraturfrämjandets barn- och ungdomsboksstipendium, 1990. Astrid Lindgren-prisen, 1993. Deutscher Jugendlitteraturpreis for Kan du fløjte, Sofie, 1994. Expressens Heffaklump, 1995. Augustprisen for Min søster er en engel, 1996. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1998.
Seneste udgivelse
Tordenbraget. ABC, 2019. Oversat af Susanne Vebel.

Om Ulf Stark - barndommen

Ulf Stark er en af Sveriges mest læste børne- og ungdomsforfattere. Han blev født i 1944 i Stureby, en sydlig forstad til Stockholm, hvor han også voksede op. Faren, Kurth Stark, var tandlæge og havde praksis i hjemmet.

Ifølge Ulf Starks egne oplysninger havde han svært ved - som vel mange af den tids børn - at komme ind på livet af faren: "Det er underligt at man lever hele sin opvækst så tæt på hinanden og aldrig kommer hinanden nærmere."

Farens praksis var og forblev noget fremmed, noget man knapt måtte gå ind i." "Min far var et menneske, der ville have orden og system på alting." Ulf Stark mener selv, at hans forfatterskab også kan ses som en drengs desperate forsøg på at komme sin far nærmere.

Faren havde ambitioner på Ulfs vegne, så som 9-årig blev han sat i en fin privatskole. For forfatteren var det ikke en god oplevelse: "Jeg har stadig mareridt om min skoletid." Han følte sig uden for og set ned på af de andre elever: "De var jo så snobbede! De hed Adelcreutz hele bundtet og boede i store, fine gamle huse i Östermalm."

Om Ulf Stark - skoletid

Som barn læste Ulf meget og levede sig ofte konkret ind i bøgernes handling. Efter læsning af Astrid Lindgrens Rasmus på farten drog han således selv på farten. Dog ikke længere end til det lokale plejehjem, hvor en ældre beboer fik rollen som "Oskar". I realskolen var han optaget af drabelige heltedigte og senere læste han digtere som Federico Garcia Lorca og Dylan Thomas.

Som hovedpersonerne i bøgerne lærte Ulf Stark sig at lyve, så han allerede som 13-årig var "fabelagtig til det", som han selv siger. Denne evne gjorde han også brug af i gymnasiet, hvor han fik dårlige karakterer i fag som matematik og fysik.

For at gøre faren glad fortalte han, at han havde fået højere karakterer - og forfalskede farens underskrift i karakterbogen. Men til eksamen gik det helt galt - han dumpede - og dette resultat kunne der ikke fuskes med.

Når det i forfatterens bøger ser sortest ud for børnene, finder de en udvej. Sådan var det også for Ulf Stark. Midt i nederlaget og forvirringen oven på den mislykkede studentereksamen stod det klart for ham, at han ville være forfatter.

Fra gymnasiet kendte han den lidt ældre og vordende forfatter Peter Curman. Og gennem ham fik han kontakt med unge forfattere som Lars Gustafsson og Tomas Tranströmer, der blev Ulf Starks konstruktive med- og modspillere, da han begyndte at skrive.

Om Ulf Stark - som voksen

I 1964 udkom hans første digtsamling Ett hål till livet , et års tid senere samlingen Sophämtarna , og da forfatteren var 23 år kom hans første roman, Skärgårdsliv . De tre udgivelser fik fine anmeldelser.

Så blev Ulf Stark gift for første gang, og de følgende halve snes år skrev han ikke nye bøger. I perioden studerede han blandt andet pædagogik, var medarbejder på "Expressens" kulturredaktion og blev afdelingsdirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Efter sin skilsmisse flyttede Ulf Stark sammen med en kvinde og hendes datter. Denne datter var fabelagtig til at lave grimasser, og det blev en af inspirationskilderne til hans første børnebog Petter och den röda fågelen , hvori der optræder en pige som er grimassernes dronning.

Det blev til yderligere en håndfuld børne- og billedbøger, før det store gennembrud i 1984 med Dårfinkar och Dönickar, som på dansk fik titlen Tossehoveder og tørvetrillere. Nu lever Ulf Stark af at skrive, og flere af hans bøger er filmatiserede.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Astrid Lindgren

Spring tilbage over karrusel

Om forfatterskabet

I tidens løb har Stark ændret sine temaer. I midten af 1970’erne udkom de tidstypiske, socialt indignerede, politiske og samfundskritiske Petter och den röda fågelen og Petter och de upproriska grisarna . Petters dresserede og foretagsomme gris gør både oprør mod undertrykkerne og opretter endda en guerilla.

Tematikken i Tossehoveder og Tørvetrillere er af eksistentiel karakter - nemlig at ændre rolle/identitet. Det er den også i Lad isbjørnene danse, men her sættes den mesterligt i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. Motivet i Lad isbjørnene danse har i øvrigt bevidste paralleller til B. Shaws Pygmalion, hvor Lasse er Eliza og stedfaren og læremesteren Hilding hedder Higgins.

Endvidere er der paralleller mellem Lasses og Ulf Starks egen identitets-søgning. En tid lavede Ulf ballade og skulkede fra skolen. Senere prøvede han at blive den bedste i klassen. "Jeg svingede mellem følelsen af at være et geni, at stå over alle andre og bare at være ængstelig og lille."

Förbjudet, Konflikter, Kärlek, Rädsla og Vänskab, var titler på tekster, som Ulf Stark fik udgivet i 1981. Tilføjede man "sorg" og "glæde" dækkede ordene meget godt de fleste temaer, forfatteren har taget op siden sit gennembrud.

Et fælles træk ved forfatterskabet er, at bøgerne fortæller om børn og unge, der pludselig befinder sig i vanskelige situationer, men som alligevel kommer igennem dem som ændrede personer med en styrket identitet.

Uanset hvor alvorlige temaer kan være, bæres fortællingerne ofte af en umiddelbar og barok humor som f.eks. i Tossehoveder og tørvetrillere, der blandt andet handler om muligheder og erfaringer livet giver på tværs af generationerne.

Mødrene er som regel dominerende i bøgerne, mens fædrene må nøjes med at spille andenviolin. De er ofte sårbare, omsorgsfulde og rørende venlige som Lasses far i Lad isbjørnene danse. Måske er der en sammenhæng mellem disse far-figurer og Ulf Starks bearbejdelse af erindringen om sin egen far.

I Starks bøger har musikken en stor betydning. Ofte spiller mindst én af hovedpersonerne, som morfaren og moren i Tossehoveder og Tørvetrillere og Lollo i Lad isbjørnene danse, eller også betyder en bestemt slags musik meget for en af personerne. Og i Guldhjertet har musikken en helt afgørende rolle.

Ulf Starks sprog er ofte enkelt og elegant og handlingen hæsblæsende humoristisk. Men han kan også blive poetisk og stilfærdig som i Guldhjertet, hvor budskabet er, at vil man opnå og udtrykke noget ægte, skal det komme fra hjertet - hvad enten det drejer sig om musik eller kærlighed.

Barndommens land

Min ven Percys magiske gymnastiksko fra 1991 blev den første af foreløbigt tre bøger, hvor forfatteren direkte henter inspiration fra sin egen opvækst i Stureby.

Der er dog ikke tale om selvbiografier, men "rekonstruktioner af alternativ barndom", som Ulf Stark udtrykker det og fortsætter: "Når mine gamle kammerater læser bøgerne, kan de ikke genkende det hele."

Selv om hændelserne er omformede eller opdigtede, har forfatteren dog bevaret de fleste navne. En undtagelse er Percy, som ikke eksisterede, men er et navn forfatteren har taget fra de persienner, hans far prøvede at sælge til Sturebys beboere i 1950’erne.

Når Ulf Stark kan bruge erindringen på denne måde, kan det måske forstås ud fra hans eget udsagn om, at han allerede som 13-årig var eminent til at lyve (læs også side 25 i Farvel Stureby ). I så fald må man konstatere, at han skriver mindst lige så godt som han lyver.

Den tredje bog, Farvel Stureby - og andre noveller, er dog tilsyneladende mere selvbiografisk, men man ved jo aldrig med Ulf Stark.

Priser og udmærkelser

1984: Vinder af Bonniers Juniorförlags store børnebogskonkurrence med Tossehoveder og tørvetrillere.

1985: Sveriges författarfonds arbejdsstipendium.

1986: Zilveren Griffel (Holland).

1986: Childrens Book Choice (Belgien).

1988: Nils Holgersson-plakaten for Jaguaren.

1990: Litteraturfrämjandets barn- och ungdomsboksstipendium.

1993: Astrid Lindgren-prisen.

1994: Deutscher Jugendlitteraturpreis for Kan du fløjte, Sofie.

1995: Expressens Heffaklump.

1996: Augustprisen for Min søster er en engel.

1998: Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Bibliografi

Tossehoveder og tørvetrillere

Ulf Stark

1985. (sv, 1984)

Intro

Født

Død

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Om Ulf Stark - barndommen

Om Ulf Stark - skoletid

Om Ulf Stark - som voksen

Relaterede forfattere

Om forfatterskabet

Barndommens land

Priser og udmærkelser

Bibliografi

Video i relation til Ulf Starks bøger

Læs mere om Ulf Stark

Søgning i bibliotek.dk

Links

Link