- Anne Vindumcand.mag., marts 2024
- Signe Juul Kraftjournalist, 2012
Intro
I 2024 udgav Julie Sten Knudsen essaysamlingen ”Sang for brummere”. I den første og længste tekst, ”Åbent brev”, gør forfatteren J i et brev til sin tidligere terapeut rede for sine tilbagevendende depressioner og vejene ud af dem. Hun er netop begyndt på antidepressiv medicin og skriver fra et sted mellem syg og rask. Undervejs reflekterer hun over forholdet mellem skrivning og depression, om samtaleterapiens begrænsninger og om at gå og skjule, hvor dårligt hun har haft det. Det er hjerteskærende at læse de nøgterne betragtninger af at være en dårlig mor i depressive perioder, men der sniger sig også en accept ind hos jeget: Det er sygdommen, der gør hende ude af stand til at være normal og stabil. Essayet kommer omkring mange aspekter af depressionen, fra skammen over at have den og længslen efter at føle glæde til det absurde i at skulle betale ekstra for sin livsforsikring, fordi man har haft en. ”Eftertanker” er en art opfølgning, hvor jeget får det bedre og funderer over, hvad ’det nye jeg’ og ’det sande jeg’ er.
