Mathilde Walter Clark

Genrer og tematikker

Mathilde Walter Clark udnytter det potentiale, kun litteraturen har: Med sine historier maler hun scenarier i fantasiens grænseløse palet, som ikke kan gengives på andre måder. Det er filosofiske eksperimenter, der undersøger, hvad eksistensen er, og hvad det vil sige at være menneske i verden. Forfatterskabet er en underholdende, psykologisk surrealisme, drevet af narrativt drive og fantasi, og skrevet med en særdeles spids pen, et skarpt blik og en opmærksomhed på sprogets virkemidler. Hun bruger litteraturen som scene, hvor hun kan udfolde eksistentielle spørgsmål, ofte ved at sætte dem ind i en overraskende kontekst. Romanerne om Thorsten Madsen og om Priapus følger begge en maskulin hovedperson, som tumler med sin egen identitet. Romanerne tematiserer subjektets splittelse og indre selvmodsigelser. De beskriver på hver sin vis, hvordan roman(anti)helten forsøger at presse sin komplekse og fragmenterede personlighed ind i en form, som han tror kan svare til samfundets forventninger til ham. I debutromanen er det karrieremenneskets uharmoniske dobbelthed, der udstilles, mens det i “Priapus” er de erotiske roller, der sættes i spil. Det er historier om samtidsmenneskets ensomhed og eksistentialistiske uro. Hvor fortællerne i romanerne tager sig god tid, er rummelige, detaljerede og fulde af krumspring, er sproget i de to novellesamlinger ofte minimalistisk og nedbarberet. Nogle gange til en grad, så historierne mest minder om matematiske eller geometriske regnestykker, hvor logiske eksperimenter afprøves og føres ud i deres yderste konsekvens i et lukket, laboratorieagtigt fiktionsunivers. Historierne er skrevet med et minimum af konkrete detaljer, så de virker eksemplariske, næsten allegoriske. Det er almengyldige historier om mennesket i verden.

Genkommende temaer er dobbeltgængeren, opløsningen af subjektet, og tab-af-selvet.

Beslægtede forfatterskaber

Forskellige aspekter i Mathilde Walter Clarks forfatterskab kan sammenstilles med forskellige forfattere. For eksempel minder den af og til groteske stil og humor om den norsk/engelske børne- og voksenbogsforfatter Roald Dahl. Beskrivelsen af det moderne individs tumlen med eksistentielle problemer på en let tilgængelig og morsom måde har paralleller til den norske forfatter Erlend Loes naivistiske undren. Den spekulative og rensede form, hun bruger i sin fortællesamling, minder om den argentinske forfatter Jorge Luis Borges' nærmest geometriske historier. Fortællingen “Naboen” i “Tingenes uorden” er uden tvivl inspireret af uhyggens mesterfortæller Edgar Allan Poe.

Men det forfatterskab, Mathilde Walter Clark har mest til fælles med, er Svend Åge Madsen. Lighedstrækkene ligger i hendes sans for sproget som formbart materiale og den lystbetonede og eksperimenterende leg med litteraturen som medie. Især er de begge interesserede i mennesket som erfarende og sprogligt væsen i verden.

Mathilde Walter Clark selv er en klassikersluger. Hun læser især de store værker i den europæiske og amerikanske litteraturhistorie, og hendes yndlingsforfatter er Thomas Mann.

Selv er hun bl.a. optaget af Marilynne Robinson, Henrik Pontoppidan og Søren Kierkegaard.

Relaterede forfattere