Senest opdateret
- Louise Rosengreencand.mag., maj 2024
- Katrine Sekjærcand.mag. og journalist, januar 2019
Hovedforfatter
- Katrine Sekjærcand.mag. og journalist, 2012
Intro
Bjørn Rasmussens roman ”Pynt” (2013) bliver beskrevet som en punktroman, en prosalyrisk fortælling, der kredser om – eller måske rettere kredser i – skuespillerinden, den forældreløse Ragna Svendsen, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. At kalde ”Pynt” en roman eller en fortælling virker underligt begrænsende: Værket er fabulerende i sin form – fra sin vilde blanding af inderlig poesi til nærmest lemlæstende metaforik, hårdkogte udbrud eller nådes og hudløse skildringer af alt det, huden omslutter, fra psyke til soma. Derfor bliver summen et litterært sindbillede, et reflekterende, registrerende stykke tekst, der er i konstant bevægelse, som om det har sit eget væsen, en puls og et åndedræt.
