
Gunnar Staalesen
- Redaktionenapril 2024
- Peter Tværmose Nielsenbibliotekar, cand.mag., 2013
- Christian Bauncand.mag., 2013
Intro
Gunnar Staalesens betydning for norsk moderne litteratur i almindelighed og Bergen i særdeleshed kan ikke overvurderes. Flere hovedopgaver ved Universitetet i Bergen er skrevet om ham, og utallige artikler om ham i norske og danske aviser og magasiner er det også blevet til. Hans hårdkogte detektiv Varg Veum er snushane i hele 19 kriminalromaner.
Baggrund
Gunnar Staalesen blev født i 1947 i det Bergen, der også er omdrejningspunktet for hans litterære produktion. Hans far var lektor og kom fra Haugesund, og hans mor var sygeplejerske fra Fredrikstad. Så som han selv siger, er han førstegenerations bergenser, og han betragter Bergen som en by ingen forlader, før den har sat ”sine kobberstikk på din sjel: mer landskab enn by”.
”Selv følte jeg, at min egen død var kommet endnu et skridt nærmere, på samme måde som efteråret melder sin ankomst en pludselig frostnat i september. En efter en forlod de os, de gamle klassekammerater. Vi ville snart ikke være mere end en håndfuld tilbage. Til sidst slet ingen.”
Til han var seksten boede han på Nordnes – en bydel der var hårdt ramt af bombardementerne under 2. Verdenskrig og som først blev bygget op igen i tresserne – et bylandskab der prægede opvæksten hos dem der voksede op i området i de år. At lege i ruinerne betød, at krigen var stærkt til stede i bevidstheden hos Nordnesborgerne.
I tretten år arbejdede Gunnar Staalesen som informationssekretær ved Den Nationale Scene i Bergen, men i 1987 blev han forfatter på fuld tid. Gunnar Staalesen er gift og har to sønner. Han bor på Skansen, på en højderyg over bykernen i Bergen.

Født
1947 i Bergen.
Uddannelse
Cand. philol., Universitetet i Bergen.
Debut
Uskyldstider, Pax Forlag, 1969. Roman.
Priser
Rivertonprisen, 1975. Boghandlernes ”takk for boken” pris, 1989. Gyldendal-prisen, 1989. Palle Rosenkrantzprisen, 1990. Riksmålsprisen for barne- og ungdomsbøker, 1994. Rivertonprisen, 2003. Den gylne revolver, Rivertonklubbens ærespris, 2012.
Seneste udgivelse
Dødens net. Lindhardt og Ringhof, 2024. (Forfulgt av død, 2007). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (20). Krimi.
Inspiration
Margaret Millar, Raymond Chandler, John Dickson Carr, Val McDermid og Andrew Taylor.
Gunnar Staalesen begyndte at skrive i tretten-fjorten års alderen. Selv siger han, at han var en læsehest, der pløjede hylderne på Bergens offentlige bibliotek igennem, til der knap var en ulæst bog tilbage. At skrive kom som en naturlig følge af denne interesse – først som hobby og siden som fuldtidsbeskæftigelse.
Han debuterede i 1969 med romanen ”Uskyldstider” om en digterspire, der i slutningen af teenageårene ser tilbage på sin tabte uskyld. Romanen ”Fortellingen om Barbara” (1971) har samme tema, men først i 1975 slog han for alvor igennem med kriminalromanen ”Rygg i rand, to i spann”, der vandt andenpræmie i Gyldendals kriminalroman-konkurrence. Romanen fulgtes op af yderligere to om politimakkerparret Dumbo og Maskefjes.
I 1977 gjorde Varg Veum sin entré i kriminalromanen ”Bukken til havresekken”, der i 1985 udkom på dansk under titlen ”Manden med de to ansigter”. Den første oversættelse til dansk var imidlertid en anden Varg Veum-roman, nemlig ”I mørke er alle ulve grå”, 1984. Siden er udkommet en stribe Varg Veum-krimier, herunder noveller. Sidst er udkommet hovedværket, Bergen-trilogien ”1900 morgenrøde” (1998), ”1950 High Noon” (1999) og ”1999 aftensang” (2001).
Derudover har Gunnar Staalesen skrevet børnebøger, dramatik og essays.
Udvalgte bøger
- Der hvor roser aldrig dør
Alkohol og tomhed er, hvad Gunnar Staalesens privatdetektiv Varg Veum lever af, men i ”Der hvor roser aldri dør” fra 2012 (”Der hvor roser aldrig dør”, 2013) bliver han nødt til at vågne op for at ...
Læs mere om bogen - Varg Veum
Varg Veum er hovedpersonen i Gunnar Staalesens kriminalromaner. Han er den klassiske privatdetektiv – lettere fordrukken (i god, norsk akvavit), ensom, fraskilt og med en stabel ubetalte regninger ...
Læs mere om bogen - Bergen-trilogien
Gunnar Staalesen er Bergenser med stort B. Han er opvokset i arbejderkvarteret Nordnes i efterkrigstiden og tidligt engageret i lokalhistorie og litteratur, hvilket gør, at der ligger oceaner af vi...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Danske udgivelser
Gunnar Staalesen
2008 (Varg Veum-krimi). (Tornerose sov i hundre år, 1980)
Gunnar Staalesen
Vindrose,2010. (Vi skal arve vinden (norsk). Varg Veum-krimi.
En Varg Veum-krimi
Gunnar Staalesen
Gyldendal, 2015. (Ingen er så trygg i fare, 2014). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (17).
Gunnar Staalesen
Gyldendal, 2017. (Storesøster (norsk), 2016). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (18).
Gunnar Staalesen
Gyldendal, 2019. (Utenfor er hundene (norsk), 2018). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (20).
Gunnar Staalesen
Lindhardt og Ringhof, 2024. (Forfulgt av død, 2007). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (20).
For børn
På norsk
Mere om Gunnar Staalesen
Dorte Hygum Sørensen
2001. Interview i: Politiken, Sek. 3, 2001-11-22
Benjamin Krasnik
Kristeligt dagblad. - 2012-04-13. Interview med Gunnar Staalesen.
Film
Se filmen på Filmstriben - Lån film fra biblioteket
Søgning i bibliotek.dk
Links
Links
Bogrummet, et site med anmeldelser.
Staalesen om at være forfatter.
Bergen folkebiblioteks side om Vestlandsforfattere.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Gunnar Staalesen'
Forfatterens officielle side.



