Varg Veum er drevet af lige portioner social indignation og nysgerrighed. Han er uddannet socialrådgiver og arbejdede tidligere i børneværnet – her blev han fyret fordi han overfaldt en narkopusher. Han er solidarisk med de svage; børnene, drukkenboltene og folk der er nede i skidtet. Af natur er han 68er, venstreorienteret og samfundskritisk i sin grundholdning.
Henrik List fra Berlingske Tidende interviewede Gunnar Staalesen i 1996: Et tilbagevendende tema i Veum-bøgerne er konflikterne mellem moralisme og perversion, mellem borgerlig snerpethed og ungdommeligt oprør – dette måske bedst udtrykt i mesterværket ”Faldne engle” (1990) om kristen fundamentalisme og dystre ritualer og et personligt generationsportræt af en gruppe 68ere med tro og kærlighed - og incest - som fællestræk. En anden betydning af Varg Veum er ”forstyrrer helligdomme” og det er netop, hvad detektiven gør; han afslører løgne, indforståethed og dobbeltmoral.
Gunnar Staalesen har skrevet ”Varg Veums Bergen – en annerledes Bergensguide” (1992) for dem, der ønsker at følge i Varg Veums fodspor rundt i Bergen.
Gunnar Staalesen
Gunnar Staalesens betydning for norsk moderne litteratur i almindelighed og Bergen i særdeleshed kan ikke overvurderes. Flere hovedopgaver ved Universitetet i Bergen er skrevet om ham, og utallige ...
Læs hele forfatterportrættet