- Birgitte Bartholdyjournalist og forfatter, december 2025
- Michelle Mølgaard Andersenjournalist, december 2018
Intro
Auður Ava Ólafsdóttirs syvende roman på dansk, ”DJ Bambi”, handler ligesom flere af hendes andre bøger om et menneske i dyb krise. Hovedpersonen er den 61 årige transkønnede Bambi, der er så langt ude, at hun har undersøgt kyststrækningen for at finde et egnet sted at gå i havet. Hendes fortvivlelse skyldes, at hun har ventet alt for længe på den operation, der skal give hende den kvindekrop, hun gerne vil begraves med. Siden hun i en sen alder gik til bekendelse overfor sine nærmeste om sit ubehag ved at være i en mandekrop, har mange af hendes slægtninge vendt hende ryggen. Bambi håber stadig på, at de giver tilladelse til, at hun kan kalde sig Gudrid efter sin bedstemor. Desuden er hendes søn gal på hende, og Bambi længes efter, at han holder op med at kalde hende far og giver hende lov til at være bedstemor for sit barnebarn.
