BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Atalanta : i gudindens skygge

509 siderUdgivet: 2006

    Hovedforfatter
    • Maria Roslev
      cand.mag., august 2025

    Intro

    ”Atalanta : i gudindens skygge” fra 2006 er Anika Eibes anden roman, og den handler om Atalanta, der som i den græske mytologi lægges ud af sin far som spæd for at dø. Hun bliver imidlertid reddet af gudinden Artemis, der giver hende gudeevner. Af Artemis får Atalanta hurtighed og træfsikkerhed, den urgamle gudinde Rhea giver hende styrke som en mand og Athene giver hende klogskab. Derefter vender Atalanta tilbage til det jordiske liv og vokser op i bjergene hos kærlige plejeforældre. Da hun er fjorten år, møder hun igen Artemis. Som tak for redningen skal Atalanta love at forblive jomfru, og det bliver et skæbnesvangert løfte for den unge pige.

    ”Du var en pige, Atalanta. Din far havde brændende ønsket sig en søn, men da du kom til verden fra din mors blødende skød, overvældede skuffelsen ham, og han satte dig ud for at dø.”

    ”Atalanta : i gudindens skygge”, s. 27.

    Atalanta sejler ud på eventyr med skibet Argos, der stævner ud for at jagte et gyldent skind. Det bliver en dramatisk rejse med stridigheder og kampe, og Atalanta må undervejs bekæmpe både fjender og mænds fordomme over for kvinder. Den største udfordring bliver imidlertid kærligheden, da Atalanta forstår, hvilke konsekvenser hendes løfte til Artemis har.

    Romanens handling udspiller sig ikke kun i det gamle Hellas. Vi får også indblik i gudernes og gudindernes verden på Olympen, hvorfra de følger med i menneskenes liv og færden og bryder ind, når de har lyst. De er intrigante og beregnende og blander sig i Atalantas liv og skæbne.

    Selvom handlingen udspiller sig i oldtidens Grækenland, er sproget nutidigt, og både dialoger og beskrivelser er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Eibe skriver også til sanserne, så kampenes kødelighed står lyslevende for læserens blik.

    Atalanta er romanens hovedperson, der trods sit mytiske ophav fremstår som en ret moderne kvinde. Hun kæmper for ligeværd og for at bevise, at hun sagtens kan hamle op med mændene. Tematisk kredser romanen om store temaer som magt, køn, identitet og skæbne. ”Atalanta : i gudindens skygge” er en gendigtning af den græske mytologi og en spændingsroman med en sej kvinde i hovedrollen.

    Anika Eibe

    Anika Eibes forfatterskab består af mange genrer, og hun har skrevet alt lige fra eventyr og socialrealistiske ungdomsromaner til historisk fiktion og gendigtning af græsk mytologi. Eibe har desude...

    Opdag andre bøger