”Et sekskantet værelse med seng og puder og dyner bløde som voks. Lysegule gardiner. En sofabænk med tykt, gråt uldstof. En brun læderstol. Et stort spejl. En tyk glasvæg ud til badeværelset med brusebad og et ovalt badekar; æggehvidt og med æggeskallens ru overflade, som om alt i værelset efterlignede naturen, eller var natur presset sammen i en kube mellem byens andre kuber. New York-naturen.”
”Bergeners”, s. 6.
I sin bog ”Min kamp 5” beskriver Knausgård en aften i Tomas Espedals lejlighed, der senere fører til en anklage for voldtægt. Espedal beskriver den samme aften fra sit synspunkt og gør rede for, hvordan han efter udgivelsen af ”Min kamp 5” blev nødt til at flygte til Madrid for at undgå den enorme presseinteresse. Værker og mennesker krydses inden og uden for bøgernes omslag, og ”Bergeners” henvender sig bl.a. i brevform til lang række forfattere som Josefine Klougart, Cecilie Løveid, Merethe Lindstrøm og Monica Aasprong.
I Tomas Espedals bøger spejler form og indhold hinanden, og denne er ingen undtagelse. Han skriver om langsomhed og bruger et sanseligt, nærværende og poetisk sprog til at beskrive verden, som han ser den med sit naive og undrende blik. Igen er det store emner, han kredser om – døden, livet, kunsten, kærligheden og rejsen, men også detaljerige skildringer af for eksempel togturen fra Bergen til Oslo.
I et interview i Dagbladet Information siger Espedal om ”Bergeners”: ”Jeg bruger min metode på min by og intet må være opdigtet. Jeg viser min by og mine venner, hvordan jeg rent faktisk ser dem.” (Jannie Schjødt Kold: Slagene er de mest skattede barndomsminder. Information, 2013-08-16).
Tomas Espedal
Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, d...
Læs hele forfatterportrættet
