
Merethe Lindstrøm
- Redaktionenoktober 2024
- Anne Vindumcand.mag., februar 2019
- Ester Skibsted Holmcand.mag., 2012
Intro
Med en rå, klar og samtidig poetisk prosa skriver Merethe Lindstrøm sig ubehageligt tæt på menneskelivet og den grundlæggende ensomhed, der er dets kerne. Hendes forfatterskab kredser særligt om sygdom i sindet og de komplekse kløfter, der kan opstå mellem mennesker, der skulle være hinandens nærmeste. I 2012 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for netop evnen til på sin egen stilfærdigt indtrængende facon at skildre tavsheden og afstanden imellem et aldrende norsk ægtepar i romanen ”Dage i stilhedens historie”.
Baggrund
Merethe Lindstrøm blev født i Bergen i 1962, men har boet mange forskellige steder gennem sin opvækst. Efter sine kunstnerforældres skilsmisse flyttede hun til og fra flere norske byer herunder Hammerfest, Stord og Høland. De hyppige flytninger og de mange skoleskift i opvæksten har betydet for Merethe Lindstrøm, at hun aldrig rigtig har følt sig særligt knyttet til et specifikt sted. Med Lindstrøms egne ord har hun gennem hele livet følt sig som en outsider. [1]Hilde Bruvik- Har alltid følt meg som en outsiderNRK, 2012-06-20..
”Vi var to, vi klædte os af i mørket, det mørklagte værelse. Sengen var kold og vi var nye for hinanden. Vi var to skygger, klippet ud af et andet, endnu større mørke.”

Født
26. maj 1963, Bergen.
Uddannelse
Bergen Katedralskole.
Debut
Sexorcisten og andre fortellinger. Forfatterforlaget, 1983.
Litteraturpriser
Mads Wiel Nygards legat, 1994. Notabenes litteraturpris, 1996. Tanums kvinnestipend, 1996. Dobloug-prisen, 2008. Amalie Skram-prisen, 2012. Nordisk Råds litteraturpris, 2012.
Seneste udgivelse
Arkitekt. Batzer, 2024. (Arkitekt, 2014). Oversat af Jannie Jensen. Noveller.
Inspiration
Jayne Anne Phillips.
Fra hun var en helt ung pige, søgte hun trøst og tilflugt i kunstens rum. Her følte hun sig ikke anderledes og forkert, som hun gjorde det i skolen. I et interview til NRK fortæller hun, hvordan hun som 17-årig pjækkede fra undervisningen på Bergen Katedralskole for at gå på kunstmuseum. Lige så meget som det handlede om at se på kunst, handlede det for teenagepigen Merethe om, at hun følte sig tilpas i museets stille, frie og tankevækkende rum: ”Foran kunsten var der ingen regler, det var op til mig, ingenting var givet på forhånd. Det var ukendt terræn. I de rum var alle alene. Det var mit sted. Jeg kan ikke engang sige hvorfor. Jeg havde bare behov for det. Det var som oxygen. Eller lys.” [1]Hilde Bruvik- Har alltid følt meg som en outsiderNRK, 2012-06-20.. Lindstrøm følte sig altså allerede fra teenageårene tæt forbundet med, ja, nærmest afhængig af kunstens rummelige verden med plads til skæve personligheder og anderledes tænkemåder.
At det var i litteraturens verden, hun selv skulle udfolde sin kreativitet, vidste Lindstrøm i en tidlig alder. Lysten til at blive forfatter begyndte allerede i 12-års-alderen. Som hun selv forklarer det til den norske avis Dagbladet, var det hendes tidlige møde med skønlitteraturen, som gav hende et udtryksbehov. Det var dog først som 16-17-årig, at hun for alvor fik gang i skriveriet (Forfatterprofil på www.dagbladet.no: 1999-08-21). Den ivrige produktion i de sene teenageår resulterede i 1983 i hendes debut, novellesamlingen ”Sexorcisten og andre fortellinger”. Da den udkom, var Lindstrøm kun 20 år gammel. Lige siden har hun været en yderst produktiv forfatterinde, som har høstet stor anerkendelse for sin præcise og mørke prosa. I 2012 modtog Merethe Lindstrøm Nordisk Råds Litteraturpris. Merethe Lindstrøm er i dag bosat i den engelske landsby Hurstpierpoint syd for London med sin mand og sine to døtre.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Dage i stilhedens historie
Romanen, som for alvor gav Merethe Lindstrøm en markant litterær stemme uden for Norge og samtidig indbragte hende Nordisk Råds Litteraturpris, formidler paradoksalt nok stilheden. ”Dager i stillhe...
Læs mere om bogen - Fra vinterarkiverne
Merethe Lindstrøm åbner op for den allermørkeste og mest personlige skuffe med ”Fra vinterarkivene” fra 2015 (”Fra vinterarkiverne”, 2017). Romanen er en autofiktiv undersøgelse af det knap 20 år l...
Læs mere om bogen - Nord
I 2017 udgav Merethe Lindstrøm romanen ”Nord” (”Nord”, 2018), der er en dystopisk og poetisk fortælling om en ung mand, der vandrer mod nord med sit kompas som eneste rejsegods. Det øde landskab er...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Noveller
Merethe Lindstrøm
Forfatterforlaget, 1983.
Merethe Lindstrøm
Aschehoug, 2008.
Merethe Lindstrøm
Batzer, 2024. (Arkitekt, 2014). Oversat af Jannie Jensen.
Romaner
Merethe Lindstrøm
Tiderne skifter, 2012. (Dager i stillhetens historie. 2011).
Merethe Lindstrøm
Tiderne Skifter, 2017. Oversat af Claus Clausen. (Fra vinterarkivene. Oslo, Oktober, 2015).
Merethe Lindstrøm
Gyldendal, 2018. Oversat af Anders Juel Michelsen. (Nord, 2017).
Merethe Lindstrøm
Batzer, 2021. (Fuglenes anatomi, 2019). Oversat af Jannie Jensen.
Merethe Lindstrøm
Batzer & Co., 2022. (Steinsamlere, 1996). Oversat af Jannie Jensen.
Børnebog
Merethe Lindstrøm og Gro Hege Bergan
Aschehoug, 1997.
Om forfatterskabet
Lilian Munk Rösing
Information, 2012-03-09. Lektor i litteraturvidenskab og medlem af Nordisk Råds litterære bedømmelseskomité Lilian Munk Rösing uddyber motivationen for at tildele Merethe Lindstrøm Nordisk Råds Litteraturpris.

Rasmus Bo Sørensen
Information, 2012-03-23. Her fortæller Lindstrøm blandt andet om modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris og det biografiske spor i hendes forfatterskab.
Anna Raaby Ravn
Information, 2017-04-21. Lindstrøm fortæller i dette interview om tilblivelsen af ”Fra vinterarkiverne” og om sit forsøg på at sætte de rigtige og urolige gloser på psykisk sygdom.



