Karin Fossum

Genrer og tematikker

Karin Fossums krimier kan karakteriseres som psykologiske krimier, hvor der fokuseres på den psykologiske motivation for forbrydelsen. Der er ingen seriemordere i Karin Fossums krimier, for forfatteren interesserer sig ikke for mordere, der gentager de samme handlinger. Fossum er optaget af almindelige mennesker, ofte skæve eksistenser eller tabere, som ryger ud i en svær situation, der ender med drab og får tragiske konsekvenser. ”Jeg vil gerne nuancere begrebet kriminalitet. Det gør jeg ved først at lade læseren knytte nære bånd til et menneske, der på et tidspunkt bliver drevet ud i en ekstrem forbrydelse, og det er her den virkelige tragedie ligger,” siger Karin Fossum i et interview. [1]Helene MoeDet totale mareridtKristeligt Dagblad, 2001-11-26..

Handlingen i Fossums krimier foregår ofte i små lokalsamfund, hvor alle kender hinanden og så alligevel ikke. Den gennemgående hovedfigur er vicekriminalkommissær Konrad Sejer, og han udvikler sig ikke meget undervejs i serien. I et interview i Politiken forklarer Karin Fossum selv hvorfor: ”Sejer er korrekt, velfungerende og har ro i privatlivet, for jeg ville ikke have, at læserne skulle blive vældigt optagede af ham. Mange serieforfattere synes, at der skal være en udvikling i hovedpersonens liv for at gøre det spændende at følge karakteren. Men min mand er den samme altid.” [2]Lotte ThorsenFossums formildende omstændighederPolitiken, 2005-11-12..

Karin Fossum skriver ikke samfundskritiske krimier i den betydning, at der afsløres magtmennesker eller politisk magtmisbrug. Men der er et stort socialt engagement i hendes bøger, hvilket i øvrigt kendetegner mange skandinaviske krimier. Nordic Noir bruges som en betegnelse for skandinaviske krimier, hvor det ikke er skæbnens tilfældigheder, men snarere socialt skabte omstændigheder, der fører til tragedier. Betegnelsen passer godt på Karin Fossums krimier, der tematisk beskæftiger sig med emner som skyld, sorgen ved at miste, pædofili, psykisk sygdom og menneskelig nød.

I den senere del af forfatterskabet flytter fokus sig endnu mere fra selve opklaringsarbejdet til at beskrive de syge og mørke sider i mennesket som i f.eks. ”Jeg kan se i mørke” (2012). Her fortæller sygehjælperen Riktor i jeg-form om de grusomme handlinger, han begår, selvom han på overfladen virker normal. Her får læseren et grundigt indblik i et sygt menneskesind.

Beslægtede forfatterskaber

Karin Fossum har selv nævnt Ruth Rendell som sit forbillede*.* Ruth Rendell, der også skriver under pseudonymet Barbara Vine, er en britisk krimidronning med en omfattende produktion på omkring 60 bøger og noveller bag sig. Ruth Rendell er optaget af forholdet mellem normalitet og galskab og skriver om mennesker, som mister kontrollen og grebet om tilværelsen. Hendes krimiforfatterskab har den gennemgående kommissær Reginald Wexford til opklaringsarbejdet.

Karin Fossum har ligeledes fokus på menneskers skrøbelighed, og hvor lidt der skal til, før tilværelsen ramler for disse mennesker. Kriminalkommissær Konrad Sejer karakteriseres som en dygtig efterforsker og et ordentligt menneske, men han overskygger aldrig de andre karakterer i bogen. Forfatteren siger selv om Konrad Sejer: ”Han er med i bogen, fordi han udfører et job for mig, men jeg tænker aldrig, at han skal være en hovedkarakter.” (Christian House: ”Karin Fossum: ’I knew a murderer; I knew the victim too’”. The Independent, 2009-07-12. Egen oversættelse).

Selvom Karin Fossum er en mester til at skrive psykologiske krimier, så findes der andre nordiske repræsentanter inden for psykologiske krimier og psykologiske thrillers, som bør nævnes her. Det gælder de svenske forfattere Inger Frimansson og Karin Alvtegen. Inger Frimansson skriver som Karin Fossum om, hvordan pressede mennesker tager dårlige beslutninger, hvordan små tab kan vokse sig til store problemer, og hvordan folk kan havne i vanskelige situationer uden nogen udvej. Inger Frimansson fik sit gennembrud med den psykologiske thriller ”God natt min älskade” (1998), som vandt det Svenska Deckarakademins pris i 1998 for årets bedste krimi. I 2005 kom efterfølgeren ”Skuggan i vattnet”. Begge titler er oversat til dansk: ”Godnat min elskede” (1999) og ”Skyggen i vandet” (2006).

Karin Alvtegens psykologiske thrillers minder om Fossums bøger med fokus på det menneskelige. Alvtegens bøger adskiller sig samtidig fra Fossums ved, at der ingen detektiv er til opklaringsarbejdet. Alvtegen bygger sine historier op omkring menneskers ulykke, og tematisk handler de især om skyld og skam. Alvtegen vandt Glasnøglen for ”Saknad” i 2001 og Palle Rosenkrantz-prisen for ”Skugga” i 2008. De fleste af hendes bøger er oversat til dansk, og de tre bedste hedder ”Savnet” (2002), ”Skam” (2005) og ”Skygge” (2007).

Bibliografi