”Jon trådte lydigt op i båden. Han kiggede på det sorte vand, måske var der ikke engang nogen bund, men bare en uendelighed af mudder. Det ville måske være godt at lade sig synke ned, tænkte han, standse strømmen af angst gennem kroppen for bestandig. Et stærkt tryk i hovedet og en brændende svie i lungerne, så var det forbi.”
”Den onde vilje”, s. 7.
Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og assistenten Jacob Skarre har på fornemmelsen, at historien er opdigtet. Snart dukker et nyt lig op i en anden sø. Det er en vietnamesisk fyr, som har været savnet hele vinteren.
Et stykke tid før hytteturen har de tre unge mænd begået en forbrydelse, og de har lovet hinanden, at det skal forblive en hemmelighed. Men Jon var så plaget af skyldfølelse, at han fik et sammenbrud. Da han mødes med vennerne ved søen, kan han ikke længere leve med skyldfølelsen og drukner sig. Alex er den hårde type, som godt kan leve med det, der er sket. Han nyder sin livsstil med et fedt job på et reklamebureau og en Mercedes. Reilly har dårlig samvittighed, han arbejder som portør, tager stoffer og fordyber sig i ildevarslende passager i koranen. Efter Jons død forsøger Alex og Reilly at holde sammen, men kan de stole på hinanden?
”Den onde vilje” handler om store klassiske temaer som skyld, samvittighed, straf og soning. Bogen fokuserer på, hvad der sker med den person, som begår forbrydelsen. Det interessante er forholdet mellem de tre mænd og den samtale de har i båden, før Jon springer i vandet. Opklaringsarbejdet træder i baggrunden i denne krimi, som er et eksempel på, hvordan Fossum er mere optaget af, hvad der sker i personernes psyke end af selve forbrydelsen. Synsvinklen er ofte hos Reilly eller Alex, og gennem dem afdækkes forbrydelsens omfang for læseren.
Karin Fossum
Karin Fossum er for længst blevet udråbt til Norges krimidronning. I hendes Konrad Sejer krimier er der ingen seriemordere på spil, for det interesserer ikke forfatteren. Bøgerne er til gengæld psy...
Læs hele forfatterportrættet