Emneord:

I mit hus

200 siderUdgivet: 2026

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., august 2026

Maria Hesselagers anden roman ”I mit hus” fra 2026 foregår på en landtange langt fra alfarvej. Her knyttes tre kvinders skæbner sammen af deres forhold til vinbonden Eli samt hans bror Boris. I romanens første del ”Ruth om morgenen” introduceres læserne til Ruth i en kort, drømmeagtig tekst, der sender Ruth ud af handlingen, da Boris kommer på besøg. Størsteparten af romanen foregår i bogens anden del og følger den omtrent 40-årige Annie. Efter at både parforhold og forfatterkarriere er kuldsejlet, er hun praktisk talt flygtet til tangen. Her lejer hun sig ind i et lille hus i skoven, der ejes af Eli og hans kone Felia. Annies plan er at skrive en storsælgende spionroman, der en gang for alle skal bevise hendes værd. Men det er ikke nemt at fokusere, når selvværdet er i bund. Samtidig fungerer fortiden og livet på tangen både som destruktive og frugtbare benspænd.

Romanens tredje del udgøres af Annies manuskript til en spionroman, hvor hun væver Ruths forsvinden sammen med et portræt af det skæbnesvangre forhold mellem de to brødre Eli og Boris. Fjerde og sidste del udgøres af et brev fra Felia til Annie.

Romanen er en slags kriminalistisk socialrealisme om køn, magt, relationer, underdanighed og behovet for at realisere sig selv både i kærligheds- og arbejdslivet. Annie beskriver sin grundlæggende følelse af mindreværd og skildrer blandt andet, hvordan hun i byen satte sig selv i scene, så andre skulle kunne lide hende, og for bedre at sælge som forfatter. Som et modbillede står den dominerende Eli, der med sin testosteronpumpede selvsikkerhed dominerer både sin kone og sine lejere, men også sin forsagte bror Boris.

”ingen havde haft mere travlt med at lære at begå sig end mig. Ingen havde mere beredvilligt lagt afstand til sine venner, og ingen havde indyndet sig mere til middagsselskaber med sin partners venner, ingen nogensinde: først serveret maden, dernæst konverserende lænet sig ind over bordet med tilpas mange sjove anekdoter og overraskende holdninger, et overraskende kendskab til litteratur, jeg skulle kunne være alt, han drømte om.”

I mit hus, s. 62.

Romanens fire dele udgøres af et patchwork af meget forskellige tekster, der som en art kinesisk æske lader læseren langsomt komme tættere på karaktererne og deres indre og ydre virkelighed. Romanens åbne form giver ingen endelige svar eller fulde sandheder, men lukker læserne ind i sprækkerne i kvindernes skæbner. På den måde fungerer tekstmosaikken som et fint billede på virkeligheden, hvor vi alene kan forstå tilværelsen stykvist, men aldrig får den endelige sandhed.

Maria Hesselager

Hos Maria Hesselager er indre dramaer, psykologiske bevæggrunde og mellemmenneskelige dynamikker det bærende i fortællingerne. Vikingeromanen ”Jeg hedder Folkví” handler ikke om sværd, vikingehjelme og dramatiske togter, men om den unge vølve Folkvís skæbnesvangre forelskelse og dramatiske overgang fra barndom til voksenliv.

Læs hele forfatterportrættet