- Maria Roslevcand.mag., april 2021
- Maria Roslevcand.mag., 2015
- Maria Roslevcand.mag., 2012
Intro
Katrine Grünfelds tredje roman ”Et hjem i Mørke” udkom i 2012. Den handler om parret Pelle (kælenavn for Pernille) og Mos (kort for Mogens Thomas), der flytter fra Vesterbro til den lille by Mørke i Østjylland. På overfladen virker både flytningen og parforholdet lovende. Mos er en praktisk, udadvendt og følsom mand, der drømmer om familieliv og hjemmebagte æbletærter. Han har arvet huset i Mørke af sin afdøde far, og han tager med det samme fat på at ombygge huset, så det bliver åbent og moderne. Men Pelle har ikke samme åbenhed. Hun bliver lynhurtigt overfølsom over for kernefamilielegen. For hende er det mest forsonende ved det nye hus det store garderobeskab. Her gemmer hun sig, når hun ikke kan holde familiehykleriet ud. Andre kvinder går op og lægger sig, når verden bliver for meget, men Pelle har sit mørke skab.
