”De have begge to glædet sig til denne aften, hvor Ditte omsider skulle se huset indefra. Måske var det ikke spor mærkeligt. Måske havde det bare været deres historie om det mærkelige hus; en, de selv havde opdigtet. Fordi de var nogle værre røvere som Sven havde sagt, dengang han stadig gad åbne munden.”
“Manden i huset”, s. 12.
En dag begynder drengen i Dittes skole, og så inviterer han til klassefest. En fest, Ditte aldrig kommer hjem fra. Herfra indledes Lises desperate indsats for at finde datteren. Hvem har gjort hvad ved hendes barn? Er det manden i huset, eller manden derhjemme, som tager på mærkelige udflugter om natten? Svaret overrasker læseren, og fra at være en mere traditionel (om end meget Staunsk og stærk) spændingsroman tager handlingen en rabiat, syret drejning i sidste kapitel.
Manden i huset, som mor og datter har hyggefrygtet i alle årene, viser sig at være et langt ondere menneske, end de havde forestillet sig i deres ellers livlige fantasi. Som regel er det heldigvis omvendt; at fantasien overgår virkeligheden, men Susanne Staun lever fantasien ud på grusom vis her i sin første roman i ny serie.
Rent sprogligt og narrativt er tonen mere klassisk, end vi f.eks. kender den fra serien om adfærdspsykologen Fanny Fiske. Til gengæld er den lige så engageret fortalt, mere dæmpet morsom, samt endnu mere reelt suspense-fyldt, fordi Staun ikke denne gang anvender værket til at diskutere sin samtid, men udelukkende til at fortælle en god, gysende historie.
Susanne Staun
Susanne Staun er en højt respekteret krimiforfatter i Danmark, der er kendt for sin skarpe tunge og vittige pen, både når hun skriver sine bøger og blander sig i den offentlige debat. Hun har mere ...
Læs hele forfatterportrættet
