”Du brænder det lidt du har af sjæl af den fordamper væk og lægger sig i en tynd rende i kanten af øjet og som en tynd blank hinde over iris en øjentåge vandsjæl som om du græder hele tiden men der er ingen gråd bare en blød sjæl eller en sjælemasse der flyder oppe i øjnene. Det er bare at sige et hvilket som helst ord: mor datter hus hund død eller liv og øjnene flyder over.”
”Ly”, s. 8.
Teksten har både et vi, du, jeg og han som udsigelsesinstans. Jeget trænger til forandring og finder den i første omgang i naturen uden for vinduet, hvor de små hårde knopper på rododendronbusken er blevet større, og hvor æbletræet har fået blomster i det tidlige februarforår.
I den danske udgave er optrykt et længere interview med Tomas Espedal, som Andreas Vermehren Holm fra forlaget Virkelig har foretaget i Bergen i 2011. Her fortæller Espedal om ”LY”s tilblivelsesproces og position i forfatterskabet i en samtale funderet i læsning af Espedals værker og øvrig litteratur. Tomas Espedal har et meget nært forhold til at læse og skrive, og man forstår, at det er igennem litteraturen, at han ser og forstår verden. Han skriver verden frem i litteraturen, forsvinder i litteraturen, men må også stoppe sin skrivning, hvis han kommer ned i noget, der vækker en rædsel i ham. Skrivningen er et rum for erkendelse og erfaring og kan på den måde være et voldsomt sted at opholde sig.
Tomas Espedal
Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, d...
Læs hele forfatterportrættet
