Intro
”J’emporterai le feu” fra 2025 (”Jeg bærer ilden”, 2026) er tredje og sidste bind i Leïla Slimanis slægtsfortælling. Romanen foregår fra 1980’erne og frem til 2022. Hovedpersonerne er forfatteren Mia og hendes lillesøster Inès. De er tredje generation i familien Belhaj og døtre til Aisha og Mehdi. Vi følger de to piger op igennem deres barndom, hvor deres far af kongen er blevet betroet jobbet som direktør i en erhvervsbank i Casablanca, mens deres mor arbejder som gynækolog og står for de hjemlige forpligtelser. Hvor Mia som barn er alvorlig, ambitiøs og søger sin fars anerkendelse, har Inès en mere let gang på jorden. Hun er charmerende og spontan og har en større selvsikkerhed end sin søster. Det fører til jalousi og spændinger mellem dem.

Leïla Slimani
Den fransk-marokkanske forfatter, journalist og samfundsdebattør Leïla Slimani er en af de vigtigste intellektuelle stemmer i nyere fransk litteratur.