Hovedforfatter
- Felix Rothsteincand.mag., april 2021
Intro
I novellen ”Hosekræmmeren” fra 1829 får Steen Steensen Blicher den solvarme midtjyske hede til at flimre som et vidtstrakt ørkenlandskab for øjnene af læseren. Den berømte åbningsscene, hvor fortælleren vandrer gennem lyng og muldvarpeskud, skaber en lang række sproglige paralleller mellem den flade, danske natur og en næsten eventyragtig verden fuld af beduiners telte og arabiske byers høje tårne. Eller i hvert fald forestillingen om dem. For det er en simpel tørvehytte, den tørstige og trætte fortæller når frem til.
