BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Emneord:

Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning

107 sider, ill.Udgivet: 2004

Senest opdateret
  • Charlotte Hitzner
    cand.theol., september 2019
Hovedforfatter
  • Charlotte Hitzner
    cand.theol., 2012

Intro

I 2004 udkom ”Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning”, illustreret af Lillian Brøgger.

”- Sagde jeg det ikke nok, mumlede hr. Lykke mens han ledte i lommen efter nøglen. – Er der først blæsevejr, så bliver det såmænd også regnvejr. Man skal ikke vente sig for meget, sådan er det. Jeg ved hvad jeg taler om.”

”Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning”, s. 14.

Hr. Lykke er en pessimistisk og ordentlig mand. Han er indehaver af en kitteludlejningsforretning, hvor dagene går med at vaske, folde og udbringe kitler. Af og til synger hr. Lykke til arbejdet en sørgelig sang, han har lært af sin mor.

Hr. Lykkes eneste ven er grisen Perle. Perle er optimistisk og ikke spor bange for verden. Han ser muligheder og eventyr, hvor hr. Lykke kun ser bøvl og besvær. De to er med andre ord hinandens modsætninger.

En dag blæser alle bogstaverne på skiltet udenfor butikken ned, og da Perle, der ikke er så god til at stave, har sat dem på plads igen, står der hr. Kittels lykkeudlejning. Kunderne strømmer til butikken, hvor hr. Lykke intetanende udlejer kitler til folk, på jagt efter lykken. Nogle kommer også bare for at høre hr. Lykke synge sin sang.

Hr. Lykkes sang bliver så populær, at han, noget ufrivilligt, deltager i og vinder melodi grand prixet. Nu følger koncerter og berømmelse. Hr. Lykke og Perle rejser fra by til by, men selv om hr. Lykke nu er en syngende superstjerne, har intet ændret sig. Han er stadig en ukuelig pessimist.

Humøret bliver ikke bedre, da Perle uventet møder kærligheden og forlader hr. Lykke. Hr. Lykke mister sin ven og sit livsmod. For uden Perle er der ingen mening med det hele. Hr. Lykke er dog ikke alene, for damen fra osteforretningen overfor kitteludlejningen opmuntrer og hjælper hr. Lykke, til han igen kan ordne kitlerne i sin butik.

Bedst som hr. Lykke har affundet sig med den nye orden, dukker Perle op igen. Perle er blevet stjerne. Han optræder med hr. Lykkes sang, og folk er ellevilde. De to venner genforenes og finder ud af, at hvad der er lykken for en ikke nødvendigvis er det for den anden.

Man kan kalde historien for en tragisk forvekslingskomedie, det vil sige en historie, der rummer megen smerte forårsaget af tilfældige, men oftest morsomme misforståelser.

Venskabet mellem hr. Lykke og Perle er historiens kerne. Deres forskelle til trods har de fundet en måde at være sammen på, hvor de begge trives. Da den orden forstyrres, bliver deres venskab udfordret. Og kun fordi de kommer overens med deres forskelligheder kan de fortsætte med at være venner.

Hanne Kvist

Hanne Kvist skriver for store og små, for børn og for voksne. Hun beskæftiger sig i sine bøger med relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr. Hun kredser om ensomhed og om det at være ...

Opdag andre bøger