"Kassio den tungeløse" (1995) foregår for 1500 år siden i tiden omkring Romerrigets sammenbrud. Romerne var utilfredse med det samfund, de levede i, men blev holdt i ro med gladiatorkampe, hvor de lod sig underholde med mere og mere ekstrem død og lemlæstelse. Samtidig følte de sig truede af alle de fremmede, der strømmede ind over grænserne.
Da det ikke lykkes Kassio at få den pige, han elsker, beslutter han at sætte alle kræfter ind på at rense sin by - og helst hele Romerriget - for barbarerne nordfra. Kassio ender med at slå en mand ihjel, og for at undgå straf går han ind i den romerske hær.
Kærligheden til en gotisk flygtningekvinde kommer imidlertid på tværs, og Kassio står med valget mellem to folk og to hære: goternes eller romernes. Uanset hvad han vælger, bliver han forræder, han hører ikke til nogen steder, og flugten ender med at være hans eneste udvej.
Martin Petersen
Martin Petersens romaner til børn og unge bygger altid på grundig research, hvad enten det drejer sig om tiden omkring Romerrigets sammenbrud, Anden Verdenskrig eller illegale flygtninges rejser i ...
Læs hele forfatterportrættet