- Tine Lekdorfcand.mag., 2013
- Signe Juul Kraftjournalist, 2011
Intro
“Lejren” er en billedbog fra 2011, som handler om otte børn i alderen 10 13 år, der ankommer til en lejr, der ligger “Ingen Steder, det vil sige Alle Steder”. Børnene har forskellig kulturel oprindelse, der er både en Hamid, en Krzysztof og en John. I lejren bliver de indkvarteret i barakker, som, i kontrast til lejrens barske indtryk, er tildelt blomsternavne. I lejren går børnene mange hårde måneder i møde, de sulter, bliver sat til at arbejde, og nogle af dem bliver syge undervejs. En af pigerne begår ligefrem selvmord ved at kaste sig mod lejrens stødindhegning. Lejren fremstår som en blanding af en opdragelsesanstalt og en kz lejr. Vagterne taler tysk, børnenes hår barberes af ved ankomsten for at indgå lus og lopper, og de sendes i bad, iføres uniformer og får et nummer. Drengen Hamid drager paralleller til asylcentre, og sammenligningen ligger da også lige for med beskrivelsen af, hvordan skal seks børn dele én køje, og at der er et toilet til 42 mennesker. Lidelserne i lejren bliver fortalt i en nøgternt registrerende stil af en tredjepersonsfortæller, der har adgang til alle børnenes tanker og følelser. Dermed kommer bogen til at fremstå som en blanding af ’barnlige’ tanker og nøgtern ’voksen’ fremstilling. Budskaberne “kærligheden besejrer alle” og bogens startsætning “barndommen overgår alle”, hvor ’alt’ er byttet ud med ’alle’, giver de ellers normalt positive talemåder en ildevarslende tone.
