”Der er nu gået fem år, siden jeg så hende. Jeg kan huske, hun engang brugte en vending, som gjorde mig vred. Hun sagde: Kærligheden ophører med tilbagevirkende kraft.”
”Retur til Waterloo”, s. 110.
I København bliver han gode venner med Dick og hans kone Judith, som han forelsker sig hovedkulds i. Et forhold, der fra starten er vanskeliggjort af hendes ægteskab og hans egen evne til at aflæse hende. I baggrunden lurer samtidig mysteriet om hovedpersonens far, der døde for mange år siden, og som nu trækker tråde til nutiden og morens gådefulde tilstand.
Romanen er på én gang en kærlighedshistorie og en spændingsroman. Svends opslugende kærlighed til Judith, som forekommer næsten skæbnesvanger, er romanens hovedtema. Spændingen kommer blandt andet til udtryk gennem de talrige hemmeligheder; om farens død, morens sygdom og Judiths kærlighed. Alle sammen nuancer af virkeligheden, som fortælleren og hovedperson ikke kender til eller ikke formår at opfange. Parallelt med handlingssporet er kommentarer om Napoleon, Waterloo og Shakespeare, der demonstrerer forfatterens åbenlyse viden om historien og samtidig løfter den konkrete historie til et abstrakt niveau. Det er heller ikke tilfældigt, at hovedpersonens kærlighed hedder Judith ligesom Shakespeares ene datter.
Historien indledes i 1985 i Jens Juels Gade i København, hvor morens hus ligger. Her reflekterer hovedpersonen, som også er historiens fortæller, over, hvad der har bragt ham dertil. Herfra fortælles den kronologisk, undervejs med et spring frem i tiden, og strækker sig over en periode på fem år.
Johannes Møllehave
Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forske...
Læs hele forfatterportrættet
