”Hun ved, at der dybt inde i hende bor en mægtig latter, en frygtindgydende latter. Den er hendes trumfkort, hendes mægtige reserve. Den latter vil hun støtte sig til, når tiden er inde.”
“Rita Korsika”, s. 106.
Alligevel handler det hele om trilogiens sande helte: Bente Betjent og kæresteparret Pava og Benny, som har overvundet racisme, psykisk nedtur og mordforsøg i “Næb og kløer” og “Ræven går derude”. Bente er på vagt overfor de skumle Stage-brødre, men spørgsmålet er, hvilken forbrydelse, hun egentlig er ude på at opklare. Et andet spørgsmål er, om hun overhovedet får opklaret forbrydelsen, eller om hun må nøjes med at afværge en anden.
Igen cementerer forfatteren sin position som enehersker i det sondrupske univers: “[...]når detektiven ikke kan klare sin opgave forbilledligt, må forfatteren træde til.” (s. 50). Her er forfatteren altså så venlig at lade læseren få kendskab til den forbrydelse, som politiet tilsyneladende ikke er i stand til at opklare. Men det står åbent, hvad man mon så kan bruge det til, når der senere i bogen spørges retorisk: “Hvor meget kan man stole på en digter?” (s. 92).
”Rita Korsika” er den mest tvistede af de tre sondrup-krimier, da de forkerte forbrydelser afsløres, og det plot, som optegnes i begyndelsen, må træde i baggrunden for et andet. Til sidst må læseren af “Rita Korsika” spørge sig selv, om det virkelig kan passe, at en bog har en lykkelig slutning, hvor alle er glade, selvom de værste forbrydere går fri? Mortensen understreger her igen, at vi er spundet ind i løgne og hemmeligheder, som blot afløses af nye fortielser, når de afsløres.
Henning Mortensen
Henning Mortensen er dansk litteraturs hårdtarbejdende altmuligmand. Med udgangspunkt i tresser avantgardens eksperimenter har han siden 1966 kastet sig over et væld af genrer, og et mægtigt forfat...
Læs hele forfatterportrættet
