”Selvom Pæremadsen havde en særpræget personlighed, holdt Julius faktisk meget af ham. Tanken om, at hans ven og læremester lige om lidt ville blive ramt af en heksestorm og miste sin forstand, var ikke til at holde ud.
Pæremadsen, skreg han. Nej! Nej! Spring væk!
Men Pæremadsen sprang ikke væk. I stedet løftede han sin sorte kappe højt op i luften og gav sig til at vifte med den!”
”Heksestormen”, s. 52.
Julius møder Pæremadsen i begyndelsen af ”Prinsen af Pæremosen”. Ved første øjekast virker den enørede mand med klap for øjet og sort kappe både aparte og uhyggelig, men ved nærmere bekendtskab viser han sig at være lidt af en helt. Netop hans ene store øre er årsagen til hans overnaturlige evne til at fornemme hekse i nærheden. Julius tror i begyndelsen slet ikke på al Pæremadsens heksesnak. At heksespyt skulle skille alt ad, så hestepære bliver til hest og pære, fugleklat til fugl og klat, synes han kun er ustyrligt morsomt. Men han kommer hurtigt på bedre tanker, da han hjemme møder baronessen.
Selvom serien er en heksehistorie, er universet i serien meget genkendeligt. Det minder om virkeligheden, som vi kender den, kun med heksene som undtagelse. Det lille twist er enormt effektfuldt, og som læser pirres man af det velkendt fremmede. Karaktererne lever især igennem en velskrevet og humoristisk dialog. Sproget er derfor næsten renset for poesi, men fyldt med fantasi og komik.
Bodil El Jørgensen er god til handling og plot, og derfor vedbliver det at være spændende, om Julius og Pæremadsen får bugt med de onde hekse til sidst.
Bodil El Jørgensen
Bodil El Jørgensen høster ros for sit sprog, sine velkomponerede historier og situationer og for de fine pigeportrætter. Hendes forfatterskab tæller indtil videre serien om den gale heksejæger Pære...
Læs hele forfatterportrættet
