Anne McCaffrey

Gennemgående temaer

Der er tre overordnede stikord ved værkerne i Pern-serien.

Det ene er, at læseren møder et detaljeret, konsistent og troværdigt univers, der vedvarende bygges videre på igennem alle bøgerne. Den røde tråd i de fire romaner om Pern er kultur- og naturbeskrivelserne, der danner en sammenhængskraft i de ellers løsrevne fortællinger om de enkelte personers skæbner. Detaljer så som at alle drikker den varme og opkvikkende morgendrik, Klah, der synes at have samme egenskaber som den jordiske kaffe, samt at man rider på løbedyr og ikke heste, skaber et indtryk af et univers, der ligner vores eget, men som eksisterer under helt andre naturlove.

Det andet stikord er dragerne og ildøglerne. Som det forklares i prologen til serien, er disse væsener opkaldt efter deres slående lighed med den jordiske sagnfigur – dragen. På den måde forklares det overnaturlige fænomen, og man accepterer som læser dragernes eksistens. Samvær og samtaler, samt venskab med drager og de små ildøgler fylder en stor del af hovedpersonernes liv og hverdag og er pudsigt nok med til at bygge nuancerede karakterer, som læseren kan se for sig.

Det tredje stikord, der er relevant at nævne i forbindelse med Anne McCaffreys serie, er, at læserne møder interessante og ambitiøse kvinder i forskellige aldre. McCaffrey lader lige så naturligt mænd som kvinder indtage scenen og viser, muligvis med et islæt af selvbiografiske erfaringer, hvordan Perns piger må kæmpe hårdt for at slå igennem. Det er en indbygget præmis ved McCaffreys forfatterskab, at hverken mænd eller kvinder får nogen naturlig forrang eller tildeles mere interesse fra forfatterens side.

Andre drageværker

Hvis man er blevet grebet af serien om Pern, kan man i Ursula K. Leguins værk “Troldmanden fra Jordhavet” fra 1980 (“A Wizard of Earthsea”, 1968) genfinde mange af de samme fantastiske elementer i anderledes konstellationer. I Leguins serie følger man den unge magiker – eller ‘kogler’, som erhvervet her hedder – Gæts oplevelser og erfaringer fra drengelivet som gedehyrde og hele vejen ind til troldmændenes skole, hvor Ærkekogleren sidder med al magten og ansvaret for hele Jordhavet. Denne serie er en klassiker indenfor fantasy-genren, og op fra siderne myldrer det med koglere og hekse, og forskellige folkeslag der bebor Jordhavet. Endvidere bebos Jordhavet også af drager, der dog er af et helt anderledes frygtindgydende og meget mindre menneskeligt gemyt, end dem man møder hos McCaffrey.

De tre stikord, der gør sig gældende for Pern-serien, nemlig drager, et blik ind i en anderledes verden og cool kvinder, er ligeledes at finde her. Men hvor Anne McCaffreys sprog og fortælling er lys og munter, er Ursula K. Leguins serie langt mere gådefuld, dyster og psykologisk i både sprog, handling og morale.

Selv om Harry Potter-serien er endda meget moderne og humoristisk i sprog og handling i forhold til både Pern-serien og serien om Jordhavet, er der masser af fælles fantastisk gods i de tre forfatteres værker, og en hel del inspiration fra de to forgængere kan da også spores i J.K. Rowlings serie om Harry Potter. De vigtigste træk, som Pern-serien har til fælles med Harry Potter og Troldmanden fra Jordhavet er et grundlæggende plot om et overset og ensomt barn med et synligt ar, der i en eller anden forstand udstikker barnets særlige skæbne. Barnet, om det er Harry Potter, Menolly eller Gæt, befinder sig i begyndelsen i udkanten af en civilisation, men bevæger sig alligevel på trods af alle odds, ind imod centrum af begivenhederne. I alle tre serier hjælpes barnet på vej af sine særlige talenter og evner og en mester, der optræder som en slags faderfigur for til slut selv i en eller anden forstand selv at blive mester. Og naturligvis inddrager alle tre værker drager!

En afgørende forskel mellem Pern-serien og serien om Jordhavet på den ene side og Harry Potter serien på den anden er imidlertid, at sidstnævnte foregår her på planeten Jorden, og at der eksisterer et realistisk England side om side med et magisk England. Både Pern og Jordhavet er derimod rendyrkede fantasiuniverser med helt egne overnaturlige traditioner og kulturelle selvfølgeligheder.

Bibliografi