Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

*Seneste udgivelse

Dennis Jürgensen (børn og unge)

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2010

Hovedforfatter

Mathias F. Clasen
redaktør, 2003

Dennis Jürgensen, forfatteren til succesromanen Kærlighed ved første hik, har primært skrevet børne og ungdomsbøger, men han har også lavet voksenbøger, filmmanuskripter og enkelte artikler. Egentlig havde Dennis ikke forestillet sig et liv som forfatter, men da han hverken ville læse videre efter folkeskolen eller stå tidligt op for at gå på arbejde, prøvede han skriveriet. Dennis’ mange bøger spænder over talrige genrer, men især har forfatteren en forkærlighed for ’humor’ samt ’de fantastiske genrer’, dvs. horror, fantasy og science fiction, som dette portræt også giver klare definitioner af.

Baggrund

Dennis Jürgensen, en af Danmarks mest populære forfattere, er født 1961 og bor i Rødovre ved København. Han debuterede som 20-årig med den korte humoristisk-romantiske roman Kærlighed ved første hik, som i 1999 blev filmatiseret under samme titel. Dennis har primært skrevet børne- og ungdomsbøger, men han har også lavet voksenbøger, filmmanuskripter og enkelte artikler.

Egentlig havde Dennis ikke forestillet sig et liv som forfatter, men da han hverken ønskede at læse videre efter folkeskolen eller stå tidligt op for at gå på arbejde, prøvede han skriveriet. Efter afslag fra flere forlag antog Forlaget Tellerup Kærlighed ved første hik, og Dennis har lige siden været hos dette forlag, som har udgivet hans mere end 40 bøger.

Dennis’ mange bøger spænder over talrige genrer, men især har forfatteren en forkærlighed for humor samt »de fantastiske genrer«, dvs. horror, fantasy og science fiction.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
3. februar 1961 i Brønshøj.
Uddannelse
Realeksamen.
Debutbog
Kærlighed ved første hik (1981).
Priser
Børnebibliotekarernes Kulturpris; 2001. Orla-prisen, 2005 og 2007.
Seneste udgivelse
Kælderkrigerne. Tellerup.dk, 2010.
Inspiration
Edgar Allan Poe og Stephen King.

Dennis har en særlig evne til at skrive om ganske almindelige mennesker i ualmindelige situationer, hvilket især kommer til udtryk i forfatterens mere fantastiske historier. Her bliver folk hjemsøgt af spøgelser, transporteret til fjerne verdener og planeter, ædt af zombier, truet af mytologiske monstre og meget andet. Nogle af bøgerne er mest for sjov, mens andre kritiserer forhold eller tendenser i samfundet. Og nogle af bøgerne er ren handling, mens andre fungerer på mange planer og indeholder symbolik og begavede referencer. Forfatterbudskaber og symbolik får dog aldrig lov til at stå i vejen for handlingen: ”Jeg glemmer [...] aldrig den rendyrkede handling i historien. Den er lokomotivet som både skal trække mig og forhåbentlig også læseren frem til endestationen.”

Over 20 år efter udgivelsen er Kærlighed ved første hik stadig enormt populær. Ifølge en undersøgelse fra 1999 er bogen blevet læst af over 600.000 mennesker, så man kan roligt sige, at bogen er en del af den danske kulturarv.

I 2001 modtog Dennis Børnebibliotekarernes Kulturpris , hvis formål er at »gøre opmærksom på den kvalitative, originale, danske kulturproduktion rettet mod børn og unge«.

Forlaget Tellerup startede i 1992 en læser- og bogklub for Dennis-læsere, Dennis-Klubben. Klubben har sin egen hjemmeside på http://www.dennisklubben.dk, hvor man bl.a. kan melde sig ind, læse mere om Dennis, diskutere hans bøger og få specielle tilbud.

Forfatterskabet & genrerne

Dennis’ hidtidige forfatterskab er på flere måder meget varieret:- Bøgerne henvender sig til forskellige aldersgrupper: der er illustrerede børnebøger, fx Snevampyren, der er ungdomsromaner, fx Jord i hovedet, og der er voksenbøger, fx Relief. - Der er romaner og novellesamlinger, fx Midnatstimen, Grønne øjne og Måske. - Der er forskellige genrer, fx realisme, humor, krimi, gys/horror, splatter, fantasy og science fiction. Dog er det karakteristisk, at humoren går igennem langt det meste af forfatterskabet – på tværs af genrer og målgrupper.

Da Dennis i 1981 debuterede med Kærlighed ved første hik, var det først og fremmest som humoristisk børne- og ungdomsforfatter , en betegnelse, der også dækker hans næste bog, Er du blød, mand? (1982), samt Jord i hovedet (1984) og Hår(d) (1999), selvom hovedpersonen i sidstnævnte er noget ældre end hovedpersonerne i ungdomsromanerne fra 80erne.

Men i Balladen om den forsvundne mumie (første bog i serien om Freddy og monstrene), som udkommer i 1982, er det ikke længere realismen, der drager. Det viser sig nemlig for den 11-årige Freddy, at de monstre han læser om i tegneseriebladet SLIM er virkelige, men gemmer sig på et voksmuseum. Freddy-bøgerne markerer således et skel, hvor Dennis begynder at skrive fantastisk – en betegnelse der rummer tre genrer: horror, science fiction og fantasy.

Fantasy

Fantasy-genren er karakteriseret ved at foregå i andre verdener end den vi kender, eller i hvert fald omhandle væsener eller fænomener, som er urealistiske. Man skelner mellem high og low fantasy , hvor high fantasy foregår i en helt anden verden, mens low fantasy foregår i vores verden, der så er befolket af eventyrlige væsener eller fænomener. Under alle omstændigheder indeholder fantasy overnaturlige eller fantastiske elementer.

Udover serien om Freddy og monstrene, der er low fantasy, har Dennis skrevet serien Krøniker fra Kvæhl (1988-1990), Dystopia (1989), Mirakler udføres (1992) og Evighedens Port (2002), der alle er fantasy-bøger.

I Krøniker fra Kvæhl opdager Catharina og Arnold på 11 år, at de kan rejse til en anden verden. I Dystopia , som er high fantasy og foregår i meget anderledes verdener, skal store kampe mellem Lyset og Mørket udkæmpes. I Mirakler udføres, en low fantasy, indgår tre børn i 12-års-alderen en handel med Djævelen, som de kommer til at fortryde. Og i Evighedens Port opstår huller i grænsen mellem vores verden og andre dimensioner, og Miranda og Alex må rejse til fremmede verdener i et forsøg på at afværge truslen fra Nomaerne.

Science fiction

Science fiction-genren er også urealistisk i den forstand, at genren ofte vil indeholde videnskabelige eller teknologiske elementer, som ikke eksisterer. Det kan være tidsmaskiner, androider, eller rumskibe der kan flyve hurtigere end lysets hastighed. Aliens, måske. Civilisationer fra det ydre rum. En del science fiction – den futuristiske science fiction – foregår i fremtiden og er således tankeeksperimenter, der fremstiller forestillinger om hvordan verden kan se ud om fx 10, 100 eller 1000 år. En anden undergenre er alternate history, der går bagud i tiden og forestiller sig et såkaldt kontra-faktisk historisk forløb, dvs. eksempelvis hvordan verden ville have set ud, hvis Nazi-Tyskland havde vundet Anden Verdenskrig.

Uligt fantasy, som pr. definition er anti-realistisk, vil science fiction som regel forsøge at holde sig inden for hvad der kan tænkes at blive muligt om fx 100 år – hvem ved om androider forsøger at få stemmeret og fagforeninger til den tid – eller i hvert fald forsøge at retfærdiggøre sin handling ved at give teknologiske forklaringer.

Som Niels Dalgaard skriver i sin Guide til fantastisk litteratur (1999): ”Fælles for science fiction og fantasy er, at den verden, de fortæller om, adskiller sig fra forfatterens og læserens virkelighed på en tydelig og markant måde. [...] Det, der adskiller dem, er måden, hvorpå det ikke-virkelige er ikke-virkeligt. Science fiction baserer sig på et grundlæggende krav om troværdighed, dvs. at den mærkværdighed, en science fiction-fortælling er bygget op om, skal være mulig eller i al fald tænkelig inden for det verdensbillede, vores civilisation er baseret på, hvilket vil sige det moderne videnskabelige. For fantasy gælder denne begrænsning ikke.” (s. 11)

Dennis’ første science fiction-roman er Djævelens Hule (1983), som foregår i et dystert fremtids-Danmark. En gruppe børn forsøger på trods af regeringens spilleforbud at dyrke deres lidenskab, computerspil. Djævelens hule er, som meget andet science fiction, en god historie samt en god portion samfundskritik.

Det samme gælder for Kadavermarch (1991), selvom denne er noget sværere at placere genremæssigt. Romanen handler om hvordan de døde genopstår som zombier. Kadavermarch foregår let fremskudt, dvs. i den nære fremtid, og årsagen til zombieplagen skal findes i den teknologiske udvikling og samfundets forvaltning heraf. Præmissen for bogen er således af science fiction-karakter, mens en stor del af handlingen snarere tilhører horrorgenren – eller rettere, én af horrorgenrens undergenrer; splatter . Splatter er en særlig form for gys, hvor det gælder om at beskrive det uhyggelige så ulækkert og frastødende som muligt. Genren er vel bedst kendt fra splatterfilm, som siden 70erne har været ganske populære i visse kredse.

Måske (1994) er ren science fiction. Bogen består af tre noveller, som alle foregår i fremtidssamfund; nogle mere dystre end andre. Ligeledes er Maskiner sanser ikke hud (2000) science fiction af den futuristiske art, men denne bog er mindre traditionel end Måske.

Et Grimm’t eventyr (1997) er en blanding af science fiction og fantasy, og omhandler nogle kontormænd som får til opgave at rejse ind i Grimms eventyr. Ligeledes er første del af Drømmetjener-serien Evighedens Port (2002) en blanding af science fiction og fantasy, idet romanen omhandler rumskibe og avanceret teknologi såvel som mærkværdige verdener, drager og magi.

Horror og gys

Gyser- eller horrorgenren er den genre, Dennis har beskæftiget sig mest med. Genrens navn betegner den effekt , som det er meningen at historien skal have på læseren – at man bliver bange.

Horror findes i to hovedvarianter: overnaturlig og psykologisk. Den overnaturlige horror indeholder elementer af overnaturlig karakter, fx spøgelser, trolde, varulve, etc., mens den psykologiske horror som regel vil handle om psykopatiske mordere. Denne sidstnævnte type kaldes også thriller .

Dennis har beskæftiget sig mest med den overnaturlige horror, men han har skrevet en enkelt rendyrket thriller: Mørkeleg (1996). Også Flyskræk (1986) og Stormesteren (1987), der begge er lange noveller i bogform, kan siges at tilhøre den psykologiske horrorgenre.

Dennis’ første overnaturlige horror-bog er Grønne øjne (1985), som består af fire sammenhængende noveller. Midnatstimen, en novellesamling fra 1989, er ligeledes overnaturlig horror.

Tingen i cellen (1992) er den første roman i en løst sammenhængende horror-trilogi, yderligere bestående af Monsteret i kælderen (1993) og Uhyret i brønden (1998). Disse bøger præsenterer forskellige former for ondskab og sætter klart uhyggen som første prioritet.

Relief (1993), som udkom i fire bind og fylder 875 sider, er også horror af den overnaturlige slags. Det er Dennis’ hovedværk inden for horrorgenren – hvad Niels Dalgaard har kaldt horror »i widescreen«. Dennis har udpeget Relief som sin første voksenbog.

Sidste time (1995) blev skrevet som filmmanuskript, men også udgivet i bogform. Det er også overnaturlig horror, som bl.a. indeholder en zombie og nogle uhyggelige mord.

De hængte mænds hus (1997) og efterfølgeren Gylperen (1999) er horrorromaner i den såkaldte Cthulhu-mytologi, som er opfundet af den amerikanske horrorforfatter H. P. Lovecraft. Disse to romaner benytter sig desuden af træk fra den hårdkogte detektiv-genre, og er lige dele horror og humor.

Andre bøger

Herudover er der en del bøger, som er sværere at placere genremæssigt. Gargoylens gåde (1986) er en blanding af ungdomskomedie og kriminalroman, Jeg – en nørd (1990) er en romantisk og humoristisk historie, der har overnaturlige elementer, Snevampyren (1991) og Sorte Ragn rider igen (1991) er korte illustrerede historier, som hælder mod gysergenren, dog uden at være specielt uhyggelige. Ikke en fjer bedre er en fabel, der som hovedhandling har et krimimysterium, og bøgerne om Benny og Brian ( Benny og Brian med ketchup og sennep (1993) og Benny og Brian møder Den Sorte Julemand (1996)) har fantastiske indslag, men er dog primært humoristiske. De kom fra Blodsumpen 2 er en såkaldt »cineroman«, dvs. en historie baseret på en ikke-eksisterende spillefilm. Bogen er en parodi på horrorgenren og har primært til funktion at være morsom.

Det kan således være vanskeligt at sætte Dennis’ bøger i bås, men overordnet må man konstatere, at det særligt er det fantastiske der trækker i forfatteren. Som Dennis siger: ”Jeg foretrækker helt klart at lave historier som er overnaturlige eller fantastiske. De må gerne foregå inden for en socialrealistisk ramme, men der gemmer sig som regel noget mere »bag gardinerne«.”

Det er især horrorgenren, Dennis holder af, og to af hans største forbilleder er da også bedst kendt for deres skrækhistorier: amerikanerne Edgar Allan Poe og Stephen King. Desuden siger Dennis, at han tror at ”vi alle sammen er fascineret af det skræmmende og ukendte. Jeg skal ikke forsøge at give en psykologisk forklaring på det, men jeg ved, at hvis jeg stopper 100 tilfældige mennesker på Strøget og siger: ”Pssst! Du! Ska’ jeg fortælle dig den mest ulækre og uhyggelige historie du nogensinde kommer til at høre i hele dit liv?” så vil 98-99 ud af de 100 trække mig ind i den nærmeste port og sige: ”Kom med den! Nu! ”

Underholdning med dybde

Dennis ser sig selv som underholder snarere end kunstner eller debattør. Som han siger: ”Min opgave er ikke at debattere samfundsmæssige forhold. Jeg er – håber jeg – underholder. Jeg designer og bygger de forlystelser som er i mit private litterære tivoli.” Det udelukker dog ikke at visse af Dennis’ bøger indeholder en kritik af samfundet eller et budskab – kritikken eller budskabet er bare ikke det primære.

Og når han nu »skal« være i underholdningsbranchen, er han godt tilfreds med at det er som forfatter; de er så ”herligt anonyme”, som han siger. ”Det er en af de store fordele ved at skrive. Man kan være kendt og ukendt på samme tid.”

At skrive er for Dennis først og fremmest et arbejde som så meget andet. Han siger om skriveprocessen, at det ” kan være et trip, men oftest er det bare hårdt arbejde.” Og han siger også, at hvis han ”en dag vågner op og erkender at skriveriet hænger mig ud af halsen, så stopper jeg og finder på noget andet. Da jeg ikke føler forfattergerningen som et »kald«, men et regulært arbejde der giver smør på brødet, kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle sidde og lave noget som keder mig. Det gider jeg ikke.”

Symboler

Samtidig fortæller Dennis, at han i de senere år er ”begyndt at tænke mere over hvad mine historier egentlig handler om. Jeg forsøger at indflette en rød tråd. Jeg kan godt lide symbolfortællinger der tilsyneladende beskriver én ting, men i virkeligheden handler om noget helt andet, eller som kan læses på flere planer på samme tid.”

Og de fantastiske genrer egner sig særlig godt til sådanne symbolfortællinger. Fx kan spøgelset i en horrorfortælling symbolisere noget man gjorde i fortiden, som nu hjemsøger én. Og varulven kan symbolisere splittelsen mellem civilisation og vildskab. Science fiction fortæller måske om et samfund på Månen i år 2314, men kritiserer i virkeligheden tendenser i nutiden.

Fantasyhistorien fortæller om pigen der lærer at hun har magiske evner, og om hendes problemer med at styre ansvaret der følger disse evner, hvilket kan være en symbolsk repræsentation af overgangen fra barn til voksen.

En del af Dennis’ historier fungerer som symbolfortællinger, fx Relief, der handler om hvordan vi forholder os til vores inderste angst. Eller Uhyret i brønden, der på det symbolske plan handler om en ægteskabelig krise. Eller Evighedens Port, der er en udviklingshistorie »forklædt« som science fiction/fantasy/action-eventyr.

Desuden er Dennis særdeles litterær i den forstand at han arbejder meget bevidst med litterære genrer og i sine bøger henviser til andre værker – og nogle gange sine egne. Som mange andre »moderne« (eller rettere, postmoderne ) forfattere lader Dennis sig i højere grad inspirere af (populær)kultur end eksistens. Det betyder dels, at Dennis ved at skrive i etablerede genrer »overtager« eksisterende narrative strukturer (dvs. den »formel« en given type historie er bygget på) og fortæller sin historier i disse strukturer. Det betyder også at Dennis manipulerer strukturerne og fx gør grin med en genre – fx i De kom fra Blodsumpen 2, der er et studie i postmoderne fortælleteknik. Bogen er gennemsyret af ironi, selvbevidsthed, genrebevidsthed, overfladeleg – og forholder sig mere til Dennis’ erfaringer med (horror)genren end til Dennis’ erfaringer med tilværelsen.

Når man læser en Dennis-bog kan man altid selv vælge, om man vil lede efter symbolske planer, og det er noget af det gode ved Dennis’ forfatterskab. Hvis man er interesseret i en god og spændende historie, er man garanteret dét – men hvis man også gerne vil analysere og lede efter symbolik og allusioner, er der rig mulighed for det .

Oplevelsen – den er der hver gang.

Levende billeder

Udover bøger er der også udsprunget film af Dennis’ forfatterskab. Den første, Sidste time, havde premiere i juni 1995 og er en ungdomsgyser. Den handler om en gruppe unge, der indespærres på en skole – og de er ikke alene. Filmen var debut for den unge instruktør Martin Schmidt, som også instruerede næste Dennis-film, Mørkeleg, der havde premiere i august 1996. Mørkeleg er også gys, men historien er mere traditionel og handler om en psykotisk morder blandt nogle unge mennesker, der er samlet i et hus for at lege Backstabbed; et kampspil hvor det gælder om at »myrde« hinanden med gummivåben.

Begge film er optaget på små budgetter og ganske kort tid: Sidste time blev til på 18 dage, og Mørkeleg på 25. Begge film blev desuden store publikumssucceser; især Sidste time, som var den mest sete danske film i biograferne i ’95.

Dennis skrev på baggrund af filmmanuskripterne bøgerne Sidste time og Mørkeleg.

I oktober 1999 kom filmatiseringen af Kærlighed ved første hik, som blev en kæmpesucces. I løbet af bare 12 uger solgte filmen 450.000 billetter, og i 2001 kom en efterfølger, Anja og Viktor. Dog har Dennis hverken skrevet historien til denne film eller 3’eren, Anja efter Viktor (2003).

Dennis-Klubben

Siden 1992 har Dennis’ forlag, Forlaget Tellerup, tilbudt Dennis-læsere medlemskab af Dennis-Klubben, som er en kombineret læser- og bogklub. Som medlem får man tilbudt Dennis’ bøger til speciel klubpris, og man får mulighed for bl.a. at diskutere med andre Dennis-læsere.

I klubbens historie har der været særlige arrangementer for medlemmerne, bl.a. var der et år mulighed for at møde Dennis på den store bogmesse i Forum. Desuden har der to gange været udskrevet gysernovellekonkurrencer, som har resulteret i udgivelsen af to novellesamlinger; Ungt blod (1994) og Det ukendte (1996).

I starten udkom et trykt medlemsblad, men i dag har klubben sin egen hjemmeside, hvor man bl.a. finder oplysninger (fx handlingsreferater af bøgerne og en FAQ), diskussionsforummer, chat-room og andet. Adressen er http://www.dennisklubben.dk.

For opgaveskrivende

Hvis du skal skrive opgave om Dennis, er der nok at tage fat på. Som nævnt er især de fantastiske genrer meget taknemmelige at arbejde med, idet genrerne er oplagte at læse på flere planer.

Her følger nogle forslag til emner for arbejde med et udvalg af Dennis’ bøger. Bemærk at det kun er idéer til inspiration; forslagene er næppe fyldestgørende til en problemformulering.

”Forholdet mellem menneske og maskine”. Hvordan præsenteres forholdet mellem menneske og maskine i Et Grimm’t eventyr ? I romanens fremtidssamfund åbner maskiner/teknologi for forskellige muligheder, men er disse muligheder godartede eller ondartede?

”Humor”. Undersøg hvilken rolle humoren spiller i Dennis’ bøger. Diskuter fx hvordan humoren bruges til at gøre alvorlige emner »spiselige«, fx temaet identitet i Er du blød, mand?

”Ondskabens karakter”. Lav en analyse af ”det onde” i Relief, herunder en nærlæsning af forholdet mellem Melvin Bark og Reliefdæmonen. Hvad er det onde, hvor kommer det fra, og hvorfor kommer det?

”Reference/inspiration”. Dennis refererer ofte til andre forfattere i sine bøger. Hvilken betydning kan Edgar Allan Poe have haft for Jord i hovedet? Eller hvordan kan Stephen Kings It (Det Onde) tænkes at have inspireret Relief? Eller hvilke problemstillinger fra filmen Blade Runner tages op i Maskiner sanser ikke hud?

”Spænding”. Undersøg hvordan spænding og forventning opbygges, fx i monsterhistorien Tingen i cellen, hvor monsteret stort set ikke »vises«. Hvad er det ved Dennis’ måde at fortælle historien på, som gør den spændende? Hvorfor er den uhyggelig?

”Science fiction som samfundskritik”. Hvilke aspekter af samfundet kritiseres i Kadavermarch? Hvorfor opstår zombieplagen; hvis skyld er det? Eller hvilke tendenser i samfundet kritiseres i Djævelens Hule – siger romanen noget om Dennis’ holdninger?

”Virkelighedsforskydelse”. Undersøg de forskellige virkeligheds- og betydningsplaner i Monsteret i kælderen – hvad sker der egentlig i historien? Hvori består ondskaben?

”Fantasy & symbolik”. Er fantasy ren virkelighedsflugt, eller fortæller fx Dystopia noget om »livet«? Hvilke problemstillinger præsenteres i bogen, og er de relevante for os?

”Horror som allegori”. Uhyret i brønden handler umiddelbart (eller »på overfladen«) om en heks og en forbandelse. Men handler den også om noget andet – er den overnaturlige ondskab symbolsk for fx negative følelser som jalousi?

”Tekst og undertekst”. Evighedens Port er en spændende fantasy/science fiction-historie, men den handler også om Mirandas udvikling fra pige til kvinde. Hvordan symboliseres denne overgang? Hvilken betydning har hullerne mellem vores verden og de andre dimensioner – og hvad symboliserer Nomaerne?

Bibliografi

Romaner

Kærlighed ved første hik

Dennis Jürgensen

1981

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debutbog

Priser

Seneste udgivelse

Inspiration

Forfatterskabet & genrerne

Fantasy

Science fiction

Horror og gys

Andre bøger

Underholdning med dybde

Symboler

Levende billeder

Dennis-Klubben

For opgaveskrivende

Bibliografi

Romaner

Romaner for voksne

Noveller

Artikler

Video

OMTALE I BØGER

Et udvalg af artikler om Dennis Jürgensen

Om forfatteren

Links

Søgning i bibliotek.dk