Ditte Cederstrand
- Lisette Lund1987
Forfatterskabet før 1974
Ditte Cederstrand debuterede i 1953 som romanforfatter med Jubilæumsugen , 1. bind af en bred familie- og samtidsroman fra de begivenhedsrige og samfundsomvæltende år før, under og efter 2. verdenskrig. Kompromis kom i 1954 og Perspektiv i 1955. (Nyoptrykt i 1978 med fællestitel Den hellige alliance ). Trilogien om Sonja Jæger og om firmaet Bendtsen bygger for en stor del på forfatterens eget ægteskab med en tysker og hendes ophold i Tyskland under nazitiden og krigen. Disse bøger er nok de i hendes forfatterskab, der henvender sig til den bredeste læserskare.
Jubilæumsugen starter på firmaet Bendtsens jubilæumsdag, hvor Sonja tiltræder sin plads, og hvor chefen står parat til at udvide firmaet til Tyskland. En af hans tyske forretningsforbindelsers søn, Fritz Mannheimer, er lige begyndt sin læretid i København. Sonja føler efter nogen tid kedsomhed ved sit job og foragt for den ældre chef, der efterstræber hende, og giver til sidst efter for den unge Fritz´ tilbedelse og følger ham til Tyskland.
I Kompromis følger man Sonjas ægteskab og livet i den lille mineby, hvor Fritz er direktør for gruben. Ganske vist viser Fritz sin åbenlyse modvilje mod nazismen, men han er veg og fej. Sonja føler sig isoleret i det lille samfund omkring minen, og arbejderne viser kun modvilje mod direktørfamilien. Samtidig med Sonjas historie følger man firmaet Bendtsen og den tyske Mannheimer-koncerns udvikling. Bogen hedder Kompromis, fordi den fortæller om, hvordan tyske antinazister gik på kompromis af tvang, og hvordan danske forretningsfolk gjorde det, fordi de kunne tjene penge på det.
I Perspektiv er krigen og besættelsen baggrund for personernes skæbner. Kort før krigens afslutning forlader Sonja sin mand, tager hjem med sine børn og får igen ansættelse i sit gamle firma, som hun har holdt forbindelse med gennem sit venskab med Bendtsens nevø Kristian og hans kone Lilian. Kristian, den fødte opportunist, bliver chef for firmaet, da den gamle ser det klogest, efter sin tyskvenlige virksomhed under besættelsen, at trække sig tilbage. Bogens to modsætninger, Lilian - et luksusdyr, smuk og tomhjernet og Sonja - helstøbt, rank og tænkende, er de to hovedpersoner i hver sin familie og miljø, den danske bourgeoisifamilie og den tyske grubeejerfamilie.I Perspektiv er krigen og besættelsen baggrund for personernes skæbner. Kort før krigens afslutning forlader Sonja sin mand, tager hjem med sine børn og får igen ansættelse i sit gamle firma, som hun har holdt forbindelse med gennem sit venskab med Bendtsens nevø Kristian og hans kone Lilian. Kristian, den fødte opportunist, bliver chef for firmaet, da den gamle ser det klogest, efter sin tyskvenlige virksomhed under besættelsen, at trække sig tilbage. Bogens to modsætninger, Lilian - et luksusdyr, smuk og tomhjernet og Sonja - helstøbt, rank og tænkende, er de to hovedpersoner i hver sin familie og miljø, den danske bourgeoisifamilie og den tyske grubeejerfamilie.
Efter denne borgerlige, samtidsskildrende familieroman gik Ditte Cederstrand over til noget helt andet, nemlig en historisk, romantisk roman fra revolutionstidens Sverige i slutningen af det 18. århundrede. Livet det rige (1960) er skrevet i dagbogsfacon og skildrer en dramatisk og tragisk kærlighedshistorie mellem en ung hofdame ved Gustav IIIs hof og en af kongens adelsmænd. Deres affære må holdes meget hemmelig, da Armfelt er gift, men efter mordet på kongen må Malin i fængsel, fordi hendes elskede konspirerede med oprørerne.
I fortsættelsen Over sukkenes bro (1962) følger man Malins videre skæbne, svigtet af sin elskede, dømt som landsforræder, men senere benådet, og hører om hendes forhold til forskellige mænd, bl.a. Axel von Fersen, som også var Marie Antoinettes elsker - og om flere dramatiske begivenheder.
Bøgerne vidner om et stort forarbejde. Skildringerne af hoffet, det muntre, forlystelsessyge og alligevel formfuldendte franskinspirerede hof med den strålende overflade, og at Gustav III og kredsen omkring ham er fængslende og meget livlige og giver et underholdende og farverigt billede af en letsindig tid.
I 1967 kom så Bagerbørn , som er både en politisk, en generations-, familie-, arbejdsplads- og kærlighedsroman. Den handler om den midaldrende chefingeniør Erik Fenskov, en moderne leder med liberal ideer. Han står sig godt med arbejderne, indtil den dag da der skal afskediges, og han kommer i modsætningsforhold til arbejderne. Hjemme går hans tre voksne børn deres egne veje, og hans kone lever mest for den livløse velstand, som deres hjem udgør. De eneste bekymringsfri stunder Erik har, er i det helt ukomplicerede, gensidigt forstående forhold til sin elskerinde. Ditte Cederstrand fortæller i denne roman om en mand, der gerne vil leve i fred med sine medmennesker, og som nok holder på sit eget, men altid ønsker at stifte fred og glatte ud.
Bøger efter 1974
Fra og med 1974 gik Ditte Cederstrand over til at skrive for og om en helt anden gruppe mennesker, bøger hvor hendes egen politiske holdning og engagement kommer mere direkte til udtryk. Hendes udvikling fra det borgerlige til det socialt og politisk engagerede er meget tydelig fra nu af, hun har taget parti i sine bøger fra det 1. bind af den 7 bind lange serie De uspurgtes historie , en romanserie om arbejdernes historie fra århundredskiftet i Danmark, Sverige og Tyskland. Serien er en politisk slægtsroman, hvor man følger den skånske Peter og Cilja Strand og deres efterkommere. Bøgerne er ikke udkommet i kronologisk rækkefølge, men gennemgås her i tidsmæssig orden.
Hvor har du hjemme, proletar (1976) foregår i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor den skånske håndværker Peter Strand med sin kone Cilja og deres mange børn søger til København, hvor arbejdsløsheden dog også indhenter ham. Han stikker af fra familien til Ruhr, hvor sliddet og elendigheden er bundløs. Krigen kommer, arbejdskampene fører Peter i kontakt med tyske arbejdere og hans klassebevidsthed vågner. Han forelsker sig i og flytter sammen med krigsenken Lotte og hendes tre børn. Sideløbende følger man Cilja i København, hvor hun slider og slæber for at forsørge sine børn. Peter bliver en populær anfører, men skydes ned af en forræder blandt arbejdslederne, og både Cilja og Lotte er enker og alene med deres børn.
Soldat i hvilken hær (1978) starter i 1932 med Hitlers magtovertagelse, og sammen med de to mødre følger man den nye generation, den organiserede modstand mod kommunisterne og den vold og undertrykkelse, nazisterne udsætter dem for. I Danmark er Ciljas yngste søn Anton hovedfiguren, han er socialdemokrat, men flere af hans kammerater er kommunister. De to parallelle handlingsforløb knyttes sammen via tyske immigranter.
Det skal vi huske dem (1979) foregår under 2.verdenskrig og koncentrerer sig om modstandskampen, hvor den unge generation deltager side om side med den ældre, mens Lotte og Peters søn, den tyske Bernhard må blive soldat, til trods for at han er en romantisk drømmernatur.
I Som det gik (1979) er vi nået til efterkrigsårene. Det er genopbygningens tid, men for den kommunistiske arbejderfamilie er det også den store desillusionerings tid med usikkerhed og splittelse i kommunisternes egne rækker. Indimellem de mange politiske diskussioner får man en varm og indlevet skildring af et både erotisk og kammeratligt forhold mellem porcelænsarbejderen Karen Strand og en kendt maler, der er 20 år ældre. En skildring, der kan ses som en afspejling af mødet mellem Ditte Cederstrand og Harald Herdal.
En københavnsk familie (1974) udspilles i en lille månedstid omkring EF-afstemningen i 1972. Den foregår i København hos den nu midaldrende Anton Strand, som er fællestillidsmand på en stor arbejdsplads, stadig socialdemokrat, hans kone Jenny og parrets voksne, men stadig hjemmeboende børn. Den skildrer sammenstødet mellem den ældre og den yngre generation, og viser sammenbruddet i den hjemmegående arbejderhusmors familieideologi. Jenny viser sig at være meget syg.
I Tillidsmanden (1975) er Jenny død, der er gået et halvt år efter afstemningen, og bogen belyser konsekvenserne af EF-tilslutningen set ud fra Antons arbejdsplads. Anton bliver arbejdsløs, fordi han har støttet en "vild strejke". Med Jennys død bryder Antons skarpe adskillelse mellem arbejde og privatliv sammen, og det bliver baggrunden for, at den hårdnakkede socialdemokrat udvikler sig i revolutionær retning. Han bliver desuden syg og selvopgivende, men får dog til sidst arbejde på B&W.
På vej trods alt (1982). I dette sidste bind følger man familierne op til i dag. Krise, arbejdsløshed, fredsarbejde, splittelse på Venstrefløjen, alle står de midt i det. I dette bind løber Peters to familiers veje sammen, og det viser sig, at den revolutionære ånd trives i bedste velgående i alle familiens forgreninger, og stadig med tragiske følger. Bogen ender med, at den fredelige tyske fætter udleveres af politiet efter en arbejdsløshedsmarch og sendes til Vesttyskland, hvor han står til en dom efter at have solgt kritisk litteratur i sin bogcafé. Det er blevet sagt om bøgerne at deres personer nok var uspurgte, men at de dog taler, så det står ud af knaphullerne!
Bibliografi
Bøger
1960.\*
(1) 1974.\* Arbejderroman. Del af serien: De uspurgtes historie
(5) 1979.\* Del af serien: De uspurgtes historie
(6) 1981.\* Del af serien: De uspurgtes historie
(7) 1982.\* Del af serien: De uspurgtes historie
Bøger og andre tekster som ikke er omtalt i portrættet:
1974. Af Karl Marx og Friedrich Engels. Udvalgt og kommenteret af Ditte Cederstrand
1977. MagnaPrint udgave. Roman om en kvinde, der har været i fængsel
1979. Om Rosa Luxembourg
1984. Roman om et selvmord og hvordan det påvirker de efterladte
Om Ditte Cederstrand:
1981
Benthe Østrup Madsen
1984. Kulturkampen, nr. 2-3
1980. Interview med Ditte Cederstrand. Socialistisk Dagblad. 13.9. 1980
Links
Links
Forfatterens side hos Project Runeberg, der løbende vil udvide sit indhold af biografisk stof og links videre.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Omfattende artikel om forfatteren
God portrætartikel