Hans Chr. Hansen
- Bent Rasmussenpædagogisk konsulent, 2003
Født
1949 i København.
Uddannelse
Lærereksamen, 1977.
Debut
Ferdinand og Eske. Gyldendal, 1982.
Litteraturpriser
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1992. Skriverprisen, Året læse-let-forfatter, 1999.
Seneste udgivelse
Viggos hemmelige ven. Alrune, 2016.
Hans Chr. Hansen tog realeksamen i 1966, studentereksamen i 1969 og derefter zigzaggede han lidt m.h.t. at vælge uddannelse. Han troede en overgang, han skulle være skovrider blandt slanke bøgetræer med kasket på hovedet, men det opgav han. Han læste et stykke tid på Københavns Universitet, men så besluttede han sig til at læse til lærer på Haslev Seminarium og blev dimitteret i 1977.
Lærer
Det var faktisk ret tilfældigt, at han blev lærer, men det vigtigste i hans liv har været at være far, fortæller han. Hans Chr. Hansen og hans kone har 6 børn, 5 drenge og 1 pige, og i lange perioder har han været hjemmearbejdende husfar.
I 1999 sagde han sin faste stilling op, men det blev lidt for ensomt at være skriver på fuld tid, og efter en slags “livsmidtvejskrise” kombinerer han nu skriverierne med et arbejde på en skole for udviklingshæmmede børn. De fortæller ham, hvad der virkeligt betyder noget, de kommer på deres måde helt ind til kernen. Akkurat på samme måde må forfatteren skrælle sig ind til det vigtige i den historie, han vil skrive.
Inspiration
Det er ikke “farligt” at kende Hans Chr. Hansen, selv om inspirationen til historierne ofte stammer fra det private liv, fra skolen eller fra nabolaget, hvor han bor, for der skal mere til at gøre det til en god historie, pointerer han. Det skal være ren fiktion, det skal være hans egen fantasi, der brygger videre på det, han har hørt eller set, ellers bliver det ikke en god historie.
Debut
Hans Chr. Hansen har - som mange andre forfattere - altid godt kunnet lide at skrive som barn, han skrev digte, og i modsætning til mange forfatterkolleger elskede han at skrive stil, som det hed dengang. Han blev gift med “sin kone” - som han udtrykker det - og de fik hurtigt 4 børn, men både han og hans kone ønskede at passe deres egne børn, og derfor besluttede de, at han skulle “gå hjemme”, som det lidt pudsigt hedder. En god kollega opfordrede Hans Chr. Hansen til at gå i gang med at skrive.
Lidt for sjov tog Hans Chr. Hansen kollegaen på ordet, og pludselig havde han skrevet debutbogen Ferdinand og Eske , den blev antaget og udkom i 1982 på Gyldendal. Historien handler om Ferdinand og hans veninde Eske, der kommer i konflikt med nogle store drenge, men tykke fru Swamm har sin helt personlige måde at formilde de lange lømler på.
Det gav blod på tanden, og hurtigt efter udkom Robert og vennerne på Smutvej (1983), en historie om børn mod de voksne, “Wilfred” (1984), der handler om gartner Buxens evige jagt på katte, men Wilfred og hans kusine Fie får sat en effektiv stopper for det. I Lindys ven (1985) er hovedpersonen Svend-Erik, hvis bedste ven er den noget ældre Lindy. Et tema, som Hans Chr. Hansen ofte bruger i forskellige udformninger i sine historier, og i Mig, Stubbe - og Uffe , hvor de tre hovedpersoner (“mig” hedder Svenne) har en del med problemer med i ”rygsækken”, da de sammen skal være skuespillere i årets amatørteaterforestilling.
Læselet-bøger
På et tidspunkt fik Hans Chr. Hansen afvist et manuskript, men kom så i kontakt med forlaget Alrune og kort tid efter med redaktøren af Gyldendals Dingo-bøger, og det blev starten på en lang, lang række fine letlæsningsbøger. Hans Chr. Hansen ser ofte handlingen i en letlæsningsbog som en film, en række scener, der til sammen skal udgøre en helhed.
Det er meget vigtigt for ham at skrive en god og ærlig historie, der godt må røre ved børns ømme punkter. Det er måske netop dette, der gør, at Hans Chr. Hansens bøger er så vedkommende for mange læsere.
Den lille mod den store
Temaerne i Hans Chr. Hansens bøger er ofte den lille mod den store og børn mod de voksne, men hans grundtanke er altid at skrive en historie, som løfter og giver læserne et indtryk af, at noget kan lade sig gøre, selv om det måske er svært. Ofte skriver han om drenge, og i historierne er der altid en løsning, som er mulig og realistisk, Måske løser den ikke alle hovedpersonens - eller hovedpersonernes - problemer, men det er vigtigt for Hans Chr. Hansen, at læseren går lidt løftet og lettet ud af historien med løsninger, det er muligt at arbejde videre med.
Personerne
Et glimt i øjet hos en dreng rører med det samme ved et eller andet i Hans Chr. Hansens fantasi og sætter gang i en ny historie. F.eks. boede personen ”Basse” lige over for, hvor Hans Chr. Hansen selv bor, og han blev så model for historierne om Basse. Personen Lasse i Lasse-bøgerne indeholder en god portion af Hans Chr. Hansen selv som dreng, hvor han ikke hørte til de stærke, og mange gang var for svag til at sige fra. Det kommer bl.a. til udtryk i modspillet fra den stærke og handlekraftige pige Line.
Bøgerne om Otto med de sjove titler 1-0 , 2-0 , 3-0 og 4-0 handler ikke bare om fodbold. De handler også om at sejre over sig selv og lære noget om sig selv. Også her har Hans Chr. Hansen haft en levende model, nemlig en fysisk stor 7-årig, der inde i hovedet var som en 5-årig, og det kan føre til mange mærkelige og vanskelige situationer.
Alex
Alex-bøgerne handler om en lidt utilpasset dreng på 10 år, der ofte gør nogle sære ting for at blive set. Han er meget fascineret af de store drenge og vil gerne kunne klare det samme som dem, men når det kommer til stykket, er han slet ikke så sej. Det kommer f.eks. til udtryk i Alex i Dødens hule (1995), hvor de store drenge vil tvinge ham til at aflive en mus med fingrene, men Alex siger fra, her går hans grænse. Bogen slutter med, at han vælger at passe på liv frem for at slå ihjel og køber et bur til den mus, som de store drenge ville tvinge ham til at slå ihjel. Musicalen, der er bygget over “Alex i Døden hule”, hedder i øvrigt “Med livet i hænderne”!
I den femte bog om Alex – Alex og Hannibals hat (1997) – vælger han at beskæftige sig med noget, der optager ham, nemlig musik, og han opdager, han har talent. Flere af Alex-bøgerne er i øvrigt lavet til musicals med musik af Jens Flint.
Manne
Manne - den lille elg (1999) er en rørende og lidt tragisk historie om drengen Manne og hans far, der så gerne vil se Manne som fodboldspiller. Faderen er formand for en fodboldfanklub og bliver fodboldtræner, men det er han absolut ikke god til. Manne må slå bak, sige fra, mens faderens drøm brister. Det hele fører dog grundlæggende til, at de får en bedre forståelse for hinanden. Faderen er - mildest talt - en sørgelig figur, men Manne - den lille elg er en fin historie med en god pointe.
Søs
I Søs-serien er hovedpersonen Søs oftest sat op over for drenge, men ikke i Søs og Rikke . Rikke er klassens ukronede dronning i klassen, men Søs synes, det er lidt fjollet, at alle de andre vil være sammen med hende hele tiden. Et eller andet sted har hun det imidlertid på samme måde. De to begynder at gå til gymnastik sammen, og pudsigt nok har de købt den samme slags gymnastikdragt - på tilbud til 49 kr.!
Søs´ bryllupsdag er én af de historier, som Hans Chr. Hansen holder allermest af. Søs arrangerer nemlig en fest på forældrenes bryllupsdag, fordi hun har opfattet, at forældrene har haft nogle ægteskabelige kurrer på tråden, og så skal der holdes fest for at få samling på det hele igen, mener Søs.
Inspirationen til historierne om forholdet mellem pige og dreng er i øvrigt hentet fra Hans Chr. Hansens eget hjemlige miljø med de fem drenge og en pige.
Leif-bøgerne, m.m.
Leif-bøgerne handler f.eks. om at lyve, dårlig samvittighed, døden, mobning samt en lang række andre temaer i de foreløbig 20 bøger om Leif. En anden - forholdsvis ny letlæsningsserie - hedder Mads Madsen fortæller , der har drengen Mads som “reporter” fra skolens verden. Hans Chr. Hansen har også skrevet en del noveller samt læseprøver til Dansk Psykologforenings læsetestmaterialer.
Koko fra Togo
I Koko fra Togo (2001) har Hans Chr. Hansen skrevet en historie om at modtage en indvandrerdreng. Han lader - meget realistisk - skolekammeraterne være nysgerrige med tendens til det omklamrende, så Koko næsten bliver modtaget for godt, men alle er naturligvis klogere på hinanden, da historien slutter.
Klassekammerater
I denne serie, der foreløbig omfatter 3 bøger, har Hans Chr. Hansen indskrevet sig selv som jeg-fortælleren. Lars Otto – fugleungen (1998) er en barsk beskrivelse af, hvad der sker, når man bliver mobbet. Tøsedrengen Lars Otto, der er stor, fed og bange, er fuldt og helt klar over sin situation og giver udtryk for det vanskelige i at sige nej til at gå med på dumme ting. Jeg-fortælleren går i en samtale med Lars Otto ind og giver nogle bud på, hvordan Lars Otto selv kan være med til ændre på sin situation, foreslår ham at sige fra og - måske - slå igen!
Nana - min værste fjende (1998) er en humoristisk historie, som Hans Chr. Hansen ofte vælger at fortælle, når han er gæst i en skoleklasse. Historien handler om jeg-fortælleren og Nana, klassen superseje sild, der kan tæve alle drengene. De to er på én gang tiltrukket og frastødt af hinanden. De er så at sige hinandens “bedste” fjender! Hans Chr. Hansen fortæller bl.a. om, at Nana har et ar i panden og leder med spørgsmålet “Hvem af jer har et ar?” samtalen ind på både synlige og usynlige ar, og ar, man kan komme til at give hinanden bevidst eller ubevidst.
Den tredje bog i serien har titlen En fyr som Egon (2000) handler om kampen mellem Egon og lærer Pipsen, der bliver ydmyget, men Egon vil ikke stoppe i tide. Det hævner sig!
Vigtige vinkler
Hans Chr. Hansen har altid en alvorlig vinkel på sine historier og er god til at sætte fokus på børns ømme punkter, der ofte har en universel karakter. Han kalder nogle historier for “overhudshistorier”, hændelser, som er lette at glatte ud, mens andre historier er “underhudshistorier”, hvor handlingen kommer mere ind under huden på læseren.
Det er - understreger han - også vigtigt ind imellem at holde skrivepauser. “Jeg har det altså sådan, at historierne også skal sige mig noget!”
Hans Chr. Hansen er meget bevidst om, at historierne altid skal have en eller anden form for litterær værdi. Det skal simpelt hen være en god historie. Og her er det afgørende at lytte efter sig selv, når man skriver, mener han. “Jeg er et lidt melankolsk gemyt, lidt af en sortseer, og derfor er det vigtigt - også for mig selv - at tro på, at noget kan blive bare lidt bedre, at man kan se en lille lysning i en måske lidt sort verden.”
Bibliografi
Bøger
Hans Chr. Hansen
1984. I: I denne søde juletid - nye danske julefortællinger for børn og unge
Hans Chr. Hansen
1993 (dr)
Hans Chr. Hansen
1994 (dr)
Hans Chr. Hansen
1995 (dr)
Hans Chr. Hansen
2000
Sussi-bøgerne
Leif-bøgerne
Leif kommer først
Viggo-bøgerne
Læs mere om Hans Chr. Hansen
Bent Rasmussen
2005 Bind 1. Portrætter af 14 danske forfattere.(81.67)
Klaras fridag - Serie
Links
Link
Oversigt over hvilke priser forskellige danske forfattere har modtaget.