
Hans Hansen
- Hanne Svendsen1989
Det begyndte med en krimi
Den første bog, Hans Hansen skrev for børn, var en krimi, nemlig Livsfarlige papirer.
De sidste krimier fra forfatternes hånd er 3 bøger om et par foretagsomme unge mennesker: Georg og Gearløs. Gearløs´ rigtige navn er Beate, men da hun har en gear-løs cykel - hvilket navn passer så bedre til hende? De to har det rart med hinanden, og der sker altid en forfærdelig bunke omkring dem.
I Georg og Gearløs og Gummimanden er de på sporet af én, der franarrer gamle mennesker deres spareskillinger.
I Georg og Gearløs og Valde gælder det løsslupne slanger og narkotika. I Georg og Gearløs og genfærdet er de tiltrukket af et stort, gammel ensomt beliggende hus, som ser meget forladt ud. Da gåden om huset er løst, siger Beate til Georg, at hun ikke længere gider lege detektiv. Der er andre ting hun heller vil med ham.
Har piger det på samme måde som drenge?
Sådan tænker Jan i Jeg elsker dig altså . Jan er blevet ret vild med Bente. Men hvordan skal han få sagt de der ord til hende? Hvordan skal han få inviteret hende med til festen i roklubben? Jan og Bente får snakket sammen og lidt mere end dét. At være rigtig glad for én er dejligt, men det kan også nogen gange være forbandet svært - alt det med følelserne! Indtil videre er det blevet til 3 bøger om Jan og Bente. Jeg elsker dig altså , Jeg savner dig , og Et kys for dine tanker . Bøgerne er lette at læse.
Claus tumler på samme måde med et par spørgsmål i Vil du se min smukke navle? Han er brændt lun på Lene, og nu skal klassen på lejrskole i Sverige. Så mulighederne er der, hvis bare man tør komme ud af busken, og den man elsker måske vil sige: "Vil du se min smukke navle?" Bogen er blevet lidt af en moderne klassiker - den er også blevet filmatiseret.
Egentlig var det ikke meningen, at den skulle have nogen fortsættelse. Men da forfatteren fik breve fra så mange af dem, der havde læst nogen, var han nødt til at skrive 2 bøger mere om Claus og Lene. Det blev til Elsk mig langsomt og Claus og Lene og Nina ...
Det er ikke altid så enkelt
Alle mennesker, voksne, unge, børn - tænker en masse tanker, stiller sig selv og andre en masse spørgsmål, har meninger, har følelser. John har det ikke altid lige godt. Han er hovedpersonen i Jeg er bare så angst .
Den dag han er på vej hen for at snakke med malermesteren, der søger en arbejdsdreng, går det galt. John får et angstanfald. Det betyder, at han ikke ser trafikken omkring sig, og han havner med hjernerystelse på hospitalet. Her finder man ud af, hvad der virkelig er galt med John, og han kommer til at snakke med andre, der har det som han - specielt begynder han at snakke med Ilse. Måske bliver John i stand til at leve sit liv bedre - nu.
Ali er flygtning og har boet hos forfatteren og hans familie et godt stykke tid. Nu sidder han ved deres køkkenbord og græder, for han har fået afslag på sin asylansøgning. Det er bl.a. Ali´s historie, som blive fortalt i Hvorfor tror I mig ikke? Hvorfor kommer Ali til Danmark? Hvorfor må han ikke blive i Danmark? Hvad ved vi om folk som Ali?
Ingen ta´r skade af et par flade - er en vending, man ofte hører. Ligeledes er det titlen på en bog, der handler om vold. Svend ser og oplever volden omkring sig i mange af dens forklædninger. Han fornemmer, hvordan det er fat hos kammeraten, Jacob. Han ser den hos underboerne, han oplever den i sin egen familie. Svend gør sig tanker - også om, hvordan han synes, det burde være. At være med til en fed fest er ikke altid så rart. En fed fest fortæller om sprut, bajere, alkohol - især når man få så meget af det, at det ikke længere er nogen nydelse. Alle 4 bøger er kommet i serien: Rapportbøger.
Enkelt er det heller ikke for hovedpersonerne i Hans Hansens 3 bøger i Læs-løs-serien: Bøgernes hovedperson er unge mænd, som for en tid hvirvles ind i den sælsomme voksne verden, for igen at blive hvirvlet ud modnet til at gå videre i deres eget liv. Erik i Hjertesår indleder et forhold til en noget ældre kvinde. Hvem er hun - dette poetiske væsen? Hvem er det, der ringer og truer Erik? Den skriggule grav rummer hemmeligheder. Det ved Anders. Moderen har forladt Jørgen, som måske har noget gående med Vivian. Egentlig kunne Anders være ligeglad og lade de voksne om at rode rundt. Men han bliver trukket ind i deres drama.
Kvinden i hækken . Arne ser hende, når han er ude at løbetræne. En dag får han hendes sælsomme historie.
Drømmen
Lilli har en drøm. Den er skræmmende: døden rider raskt. Hun og David er et par af de unge, som et menneskefjendsk samfund har gjort overflødige. Døden rider raskt handler om disse meget forskellige unge, som har søgt væk fra samfundet, ud af byen, ud i en natur, som er ved at gro op om en forladt industri og nogle forladte huse. En gruppe af de unge begynder at finde frem til noget af det, der bliver kuet af det samfund, de har vendt ryggen: fantasi, følsomhed, nænsomhed, kærlighed, menneskeværd. Samfundet kan selvfølgelig ikke tolerere udbrydere som dem. Et halvmilitært korps jagter dem, og de må tage tilbage til byen. Men nu har de hinanden, og de ved i hvert fald, hvad de ikke vil. Tid og sted er underordnet. Det kunne være Danmark - engang.
Forfatteren har helt tydeligt pillet ved tiden i De hvide skygger . Vi er i Danmark omkring år 2000. Lars har altid boet med sine forældre i det lille hus ved skovbrynet. Nu er huset konfiskeret af Partiet, forældrene på flugt, snart følger han selv efter, men forinden skal han udrette noget på Bornholm.
Også i Pak og de stål-farvede , Pak og de dømte og Pak og oprøret fortælles historien om en gruppe menneskers kamp mod et militærregime, som netop har taget magten. Penge, magt og undertrykkelse hænger tit sammen.
Den store Skygge og Døden fra den store Skygge handler om, hvordan viden om dødbringende forurening holdes tilbage. På trods af alt bærer disse bøger i sig en drøm om, at det kan blive godt. De 2 sidstnævnte serier er lette at læse.
Hans Hansen - kort og godt
Hans Hansen opfatter sig primært som dramatiker - det gør hans måde at skrive på kort og klar, som det talte sprog, og det betyder, at hans bøger er ret lette at læse.
Som man måske kunne tro, er det ingen naturlov, at en let læselig tekst er let at skrive. Faktisk kræver det et stort kunstnerisk arbejde at iklæde en historie et enkelt og knapt sprog. Hans Hansen arbejder bevidst med sprogets rytme, klang, farve, musik - noget der har betydning for læseoplevelsen.
En historie af Hans Hansen kendes ofte på, at den lever videre også efter det sidste punktum. For som læser giver man sig uvilkårligt til at spørge sig selv: hvordan ville det egentlig være gået, hvis ...? Man begynder på en måde at snakke med bogen.
I øvrigt er Hans Hansen lidt af et rodehoved. Det siger han i alt fald selv, for han kan ikke skrive historier efter dispositioner eller forudbestemte strategier. Selvfølgelig ved han i store træk, hvad han vil have det til at handle om. Men det vigtigste for ham er titlen. Før han kender den, kan han ikke rigtig komme i gang med skriveriet - som foregår i hånden. Men når titlen først er der, så går det sådan set af sig selv.
Bibliografi
Bøger for børn og unge
Hans Hansen
1984 1-4. del af serie
Novellesamlinger
Hans Hansen
1984 Desuden noveller til antologier. Desuden noveller til antologier
Billedbøger
Video i relation til Hans Hansens bøger
Læs mere om Hans Hansen
1986 (81.67)
Søgning i bibliotek.dk
Links
Links
Her får man de vigtigste pejlemærker i Hans Hansens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrættet indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.
